Jeg har netop købt dette postkort:

Men hvad er det for en træbygning vi ser til højre i billedet ?
Hvad er wire-trækket som ses til venstre til ?
Billedet må være taget fra Hadsund Nord set mod Hadsund Syd.
Vil mene billedet er taget lige omkring åbningen af broen.

Jeg har netop købt dette postkort:

Men hvad er det for en træbygning vi ser til højre i billedet ?
Hvad er wire-trækket som ses til venstre til ?
Billedet må være taget fra Hadsund Nord set mod Hadsund Syd.
Vil mene billedet er taget lige omkring åbningen af broen.

Kan det være en vogterhytte til kabeltrukne bomme og ditto signalering?

hej

kabeltrækket må være for et mastesignal, som kan tillade kørsel over broen.
et eller andet sted har jeg set en sporplan over hadsund nord, men jeg kan ikke lige huske hvor.
hvis jeg finder den, vender jeg tilbage

venlig hilsen carl otto

hej

kabeltrækket må være for et mastesignal, som kan tillade kørsel over broen.
et eller andet sted har jeg set en sporplan over hadsund nord, men jeg kan ikke lige huske hvor.
hvis jeg finder den, vender jeg tilbage

venlig hilsen carl otto

Der er da i det mindste en "hjemmetegnet" sporplan

på min hj.side http://evp.dk/index.php?page=2---stationerne-havndal---hadsund næsten helt i bunden.

Om det så er den Du har set -det er en anden sag. Hvis ikke - behøver Du ikke at lede der.

Der er også tilsvarende fotos fra nedlæggelsestidspunktet med bommene.

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=2---stationerne-havndal---hadsund

Jeg har netop købt dette postkort:

Men hvad er det for en træbygning vi ser til højre i billedet ?
Hvad er wire-trækket som ses til venstre til ?
Billedet må være taget fra Hadsund Nord set mod Hadsund Syd.
Vil mene billedet er taget lige omkring åbningen af broen.

Kære Thomas

Hhhmmmmm.....tænke-tænke.....broen på billedet blev indviet 16. december 1904. Broen var fra starten af så smal, at der skulle spærres for vejtrafikken, når et tog skulle køre over broen. Så såvel "vagthytte" som wiretræk kunne have noget med det at gøre.

I 1904 har Hadsund vel haft et I-signal mod syd og et sådan signal har på dette tidspunkt nok ikke været et daglyssignal men et armsignal og et sådan har jo skullet betjenes via wiretræk. Så måske.....

Og så kan jeg da lige benytte lejligheden til at "reklamere" for dette indlæg, der har 2-3 billeder af den gamle Hadsundbro. Det blev desværre aldrig opklaret, om billederne var fra 1975 eller 1976.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hhhmmmmm.....tænke-tænke.....broen på billedet blev indviet 16. december 1904. Broen var fra starten af så smal, at der skulle spærres for vejtrafikken, når et tog skulle køre over broen. Så såvel "vagthytte" som wiretræk kunne have noget med det at gøre.

Kære Thomas

Det har du da helt ret i, det havde jeg ikke lige tænkt på.
Jeg var mere over i noget trinbræt-et-eller-andet qua størrelsen.
Men med afstanden til Hadsund Nord er det jo ikke tilfældet.
Men hvordan mon bemandingen har været på sådan et "vogterhus" ?

I 1904 har Hadsund vel haft et I-signal mod syd og et sådan signal har på dette tidspunkt nok ikke været et daglyssignal men et armsignal og et sådan har jo skullet betjenes via wiretræk. Så måske.....

Igen, slet ikke utænkeligt.

Kære 2 x Thomas,

På "mit" postkort ses, hvad jeg tror er en større brovagtsbygning. Kan det ikke tænkes, at wiretræk herfra også gjaldt optiske signaler til maritim brug?

Broen, Hadsund (postgået 03.07.1948, arkiv nm).

M.v.h.
Niels

Hhhmmmmm.....tænke-tænke.....broen på billedet blev indviet 16. december 1904. Broen var fra starten af så smal, at der skulle spærres for vejtrafikken, når et tog skulle køre over broen. Så såvel "vagthytte" som wiretræk kunne have noget med det at gøre.

Kære Thomas

Det har du da helt ret i, det havde jeg ikke lige tænkt på.
Jeg var mere over i noget trinbræt-et-eller-andet qua størrelsen.
Men med afstanden til Hadsund Nord er det jo ikke tilfældet.
Men hvordan mon bemandingen har været på sådan et "vogterhus" ?

I 1904 har Hadsund vel haft et I-signal mod syd og et sådan signal har på dette tidspunkt nok ikke været et daglyssignal men et armsignal og et sådan har jo skullet betjenes via wiretræk. Så måske.....

Igen, slet ikke utænkeligt.

Endelig er der jo den mulighed, at man har skullet betale for at passere broen, hvilken ikke var et ukendt fænomen på den tid eller på de kanter - f.eks. skulle man betale for benyttelse af pontonbroen (1865-1933) mellem Aalborg og Nørresundby. Hadsundbroen ejedes af Aalborg-Hadsund Jernbane. Heino Wessel Hansen er jf. dette indlæg ved at skrive en bog om Randers-Hadsund Jernbane. Så hvis han læser dette, kan han måske bidrage med oplysninger.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej med jer.

Da den gamle Hadsundbro var en drejebro har wirene nok ikke gået længere end det første brofag, da det ikke er nemt at føre wirer over det andet brofag som var drejeligt for at skibe kunne passerer.
Jeg tror at det er en eller anden form for lås af brofaget når det ikke er drejet, så når der er låst med et håndtag fra brovagthytten, er man sikker på at broen kan befares af køretøjer og gående. Biler har altid skullet holde for tog på Hadsundbroen, og i dens sidste år, hvor den kun var vejbro, var der kun trafik i en retning ad gangen.

Hilsen Hans S.