Godaften Peter.
Selvfølgelig kan der laves sammenligninger, men jeg har desværre ikke tallene for de "moderne" diesler som MY, MX m. fl.
Jeg kan dog hjælpe lidt med dampen.
Damplokomotivernes trækkevene udregnedes normalt ved antal kg. i trækkrogen, men til andre formål, blev det indicerede antal hestekræfter anvendt.
Den bedste sammenligning er jo nok hvilken trækkraft lokomotivet har i trækkrogen og her kan du af nedennævnte tal se, at det mere er et spørgsmål om drivhjulsstørrelse og cylinderdiameter end antallet af indicerede HK. For udregning af trækkraft i krogen er anvendt formlen nedenunder.
Herunder et antal eksempler. Antal HK er taget dels fra lokomotivernes HL hvis anført eller på ”NORM-blade” udregnet efter krigen:
DSB litra F II: trækkraft ved 60 % kedeltryk 5300 kg.
DSB litra H: 1200 HK, trækkraft 12300 kg.
DSB litra R I : 1160 HK, trækkraft 9100 kg.
DSB litra R II: 1150 kg., trækkraft 9300 kg.
DSB litra PR: 1200 HK, dog under største belastning op til 1925 HK (som litra MY af sidste serie).
DSB litra P I og II uombyggede: 1070 HK, ombyggede 1050 HK, trækkraft hhv. 7370 kg. og 8710 kg.
DSB litra S: 930 HK, trækkraft i krog 8400 kg.
DSB litra Q I, Ia og Q II: 500 HK, trækkraft 7450 kg.
Udregning af trækkraft i krogen.
0,65 x p x d2 x l = Kg.
D
(Indsætningen af formlen her driller og "stregen" bliver væk. De øverste tal skal divideres med D, OK?).
d = Cylinderdiameter i cm.
l = Slaglængde i mm.
p = Kedeltryk (atm.).
D = Drivhjulsdiameter i mm.
Ellers er trækketabellerne i TIB et godt sted at sammenligne. De udviser det antal vognladninger/kg./tons et lokomotiv må fremføre over en given strækning.