Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

AHTJ 6 + Hjælp til lidt slægtsforskning (Generelt)

af Lars Viinholt-Nielsen @, Risskov, 10/1 2012, 11:29 (4707 dage siden) @ BlackThorneDK

DSB's personalesager må fortsat ligge i Generaldirektoratet. De er ikke tilgængelige. Siden ca. 1880 er der med mellemrum udgivet trykte fortegnelser over alle DSB's tjenestemænd. De er kommet med forskellige mellemrum, men vel i gennemsnit hvert 3. år. Den sidste er fra 1986. For privatbanernes vedkommende er der siden 1906 udgivet tilsvarende fortegnelser. Den sidste (16.udgave) kom i 1961. Sammenholdt med de trykte personalia og div. fagblade f.eks. "Vingehjulet" fra 1943 og frem er det normalt ikke vanskeligt at "spore" en tjenestemand gennem systemet. Det gælder helt fra statens overtagelse af driften af banerne i Jylland-Fyn i 1867.
Med hensyn til stationsbestyrere på Sydfyn kan jeg anbefale min hjemmeside: WWW.SFJ.dk. I min seneste bog "Nordvestfyenske Jernbane 1911-1966" har jeg også oplistet hele "kongerækken" af stationsbestyrere. Dette er sket ud fra banens arkiv, men brug af et sådant til personalestudier kræver en særlig tilladelse.
med venlig hilsen
Lars Viinholt-Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak