Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Rystevogne afhændes (Generelt)

af Steff, 10/1 2012, 09:35 (4707 dage siden) @ MR

Området hvorpå materielgenstandene er opstillede skal afhændes, hvorfor det selvfølgelig skal ryddes, dels klubbens, men også af andre, der har ting stående. Så afhændelsen er en simpel nødvendighed (også) og altså ikke en good-will aktion. Så ALLE de implicerede er i gang med brugbare løsninger.
Mange af genstandene er i en sådan tilstand, at naturen selv er godt i gang med rydning.
Problemet for klubben og andre er selvfølgelig, hvad der ER bevaringsværdigt set ud fra et jernbanehistorisk øje med og IKKE, hvad der er ”nice to have”. Bl.a. er godsvognene måske ikke lige det en klub eller andre vil satse på, da de allerede findes ved jernbaneklubber og andre. Nogle af godsvognene er ovenikøbet udenlandske og derfor IKKE typisk danske repræsentanter – og findes bl.a. i bedre tilstand i udlandet. Nogle af personvognene findes allerede og er altså som typer repræsenterede rundt omkring i landet.
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig skribenten der skrev, at det sædvanlige kor af ”politisk korrekte meninger” med hvad ”man” og ”de” og ”andre” bør/kan/skal gøre, ikke er værd at spilde tid på.
Har man ikke midlerne, den korrekte INDENDØRS opbevaring, viljen og tiden for en eller flere af materielgenstandende, så lad naturen gå sin gang eller jernhandleren få sit, når og hvis mulige brugbare ting er kanibaliserede. Jernbanehistorisk er det sikkert ikke den store skade, hvis det meste forsvinder!
De materielgenstande der er på området og som ØNSKES bevaret, kræver hundredvis af timeres om- og genopbygning, indendørs opbevaring NU og i titusindvis af kroner.
Så vend begejstringen eller utilfredsheden til, at der bliver ryddet op og nogle ting bliver bevaret og der kommer flere reservedele til rådighed.
Kynisk? Næ, realistisk og eneste rigtige i denne situation.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak