AHTJ 6 + Hjælp til lidt slægtsforskning (Generelt)
Bedst som jeg her går og fortæller mig selv, at jeg ikke har noget 'i skuffen' jeg kan tilbyde, så dukker der alligevel noget op.
Det er nu ikke fra min egen skuffe, men fra mine forældres slægtsforskning.
Billedet er fundet i min tip-oldefars fotoalbum, som min mor har lånt og scannet ind.
Der er også et andet billede af de 4 mænd, taget ved samme lejlighed.
Min tip-oldefar hed J.P. Mortensen, er født d. 12 marts 1893 i Vejby, Nørre Tranders sogn.
Vi søger nogle ekstra informationer om J.P. Mortensen, samt om personerne på billedet af AHTJ 6.
Min mor mener, at han kan være manden i den lyse jakke, der bærer en kollega på skulderen, som ung bane arbejder.
Hans arbejdsforløb er ifølge vores oplysninger som følgende:
Ansat i 1914 som ekstraarbejder ved statsbanerne i Aarhus,
Ansat 1. oktober 1920, som banearbejder ved Aarhus H (ifølge Danmarks Jernbaner, Buch og Gomard),
Ledvogter i Haderslev 1. april 1925 (Danmarks Jernbaner),
Banearbejder 1. september 1925 (Danmarks Jernbaner), arbejdssted ukendt,
Ledvogter i Doense 1. september 1926 (Danmarks Jernbaner),
Den 10 marts 1928, forløfter han sig på nogle skinner i Haderslev, og bliver erklæret 5 % invalid, og herefter forflyttet til Doense (Vi har sagsakter på arbejdsskaden, men at han skulle være forflyttet ved den lejlighed, har vi kun fra et personligt brev, fra hans svigerfar fra første ægteskab)
Ledvogter i Kvissel 1. juli 1932 (Danmarks Jernbaner),
Tjenestemand, som banevogter i lønklasse 16 1. april 1946, arbejdssted ukendt,
Ansat ved kolonne 210, Brønderslev i 1952,
Pensioneret i 1958.
Vi savner oplysninger om:
Hvor har J.P. Mortensen arbejdet i 1925 og i 1946 til 1952?
Hvornår bliver han forflyttet til Brønderslev, kolonne 210?
Hvorfor bliver han forflyttet til Doense? Ifølge et brev er det på grund af en arbejdsskade, men det stemmer ikke overens med Danmarks Jernbaner, der fortæller at han er flyttet i 1926, og vi har flere sagsagter der angiver arbejdsskaden som værende i 1928.
Hvad var tilknytningen til AHTJ?
Jeg har ikke flere informationer om billedet af AHTJ 6, Dato og fotograf er ukendt.
Tommy er selvfølgelig velkommen til at lægge billedet op under AHTJ 6, jeg har det også i en lidt bedre opløsning, omend kvaliteten stadig er lidt ringe på grund af original billedets tilstand.
--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK