Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Et let gættebillede (Billedegætterier)

af seg, 7/1 2012, 20:11 (4707 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Da jeg er belastet af en IP-adresse, der diskvalificerer deltagelse
i gætteriet skal jeg nøjes med at erklære fakta ;-)

Desuden er det jo fastslået at motivet stammer fra Odense.

TBNs billede viser den nu opfyldte viadukt over - ikke Skibhusvej
- men Nørregade.
Denne viadukt var en flaskehals for trafikken til og fra havnen,
som tidligere var anselig, da en del industri befandt sig nord for
jernbanen.
Nørregade fortsætter forbi den hvide bygning (Nørreport) i billedets
venstre side, og videre nordpå, ned imod havnen. Langs Nørreports sydside
går den korte Kræmmergyde, som ved gaffelen bliver til Kochsgade mod højre
og Skibhusvej mod venstre.

Det fjerneste spor på viadukten tilhører OKMJ. F-maskinen holder i forbindel-
sessporet til DFA (Triangel) m.v., der også fungerede som udtræksspor.

I øvrigt ses det, at der på dette tidspunkt kører sporvogne i Nørregade.
Til andre tider har her kørt trolleybusser.

Der har ikke altid været natklub i stueetagen på Nørreport. Gennem en lang
årrække holdt Løve Apoteket til her.

Ikke alene Nørreport, men stort set hele Nørrebro kvarteret med de gamle
byhuse er jævnet med jorden i forbindelse med bygningen af Odense Postterminal,
som kun fik begrænset levetid.

Således også hele husrækken ved Store Parcelvej, som anes til venstre for
MY 1202 i AKs billede.


Svend G


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak