Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

HHGB C8 ? (Generelt)

af ozzie, 7/1 2012, 18:55 (4710 dage siden)

Hej alle.

Er her en der kan fortælle mig om de to vogne er en og samme og om det er C8 ? (Den røde)
[image]
Ved Hællebæk i 1981
[image]
Græsted 2009.

Mvh. Ozzie.

HHGB C8 ?

af Jens MO-Møller @, 7/1 2012, 19:00 (4710 dage siden) @ ozzie

Selv jeg, som ikke kender ret meget til privatbanevogne, kan tydeligt se, at det absolut ikke er tilfældet. Den nederste på de to billeder er betydeligt længere end den du spørger til og desuden en bogievogn.

Venlig hilsen

Jens Møller

HHGB C8, nu KSB C 40 (igen) og HHGB A 1

af UTJ, 7/1 2012, 19:17 (4710 dage siden) @ ozzie

Den øvre er rigtignok HHGB C 8, som jo var et fusk-produkt, fremstillet ud af KSB C 40.

Det nedre billede er HHGB A 1 som siden maaaaange år har været et 'projekt'. Det var i 1958 at en modelbaneklub fik vognen til modeljernbane og siden 1980'erne har den været et projekt - hvornår forresten den bliver færdig?

HHGB C8, nu KSB C 40 (igen) og HHGB A 1

af ozzie, 7/1 2012, 20:09 (4710 dage siden) @ UTJ

Den øvre er rigtignok HHGB C 8, som jo var et fusk-produkt, fremstillet ud af KSB C 40.

Det nedre billede er HHGB A 1 som siden maaaaange år har været et 'projekt'. Det var i 1958 at en modelbaneklub fik vognen til modeljernbane og siden 1980'erne har den været et projekt - hvornår forresten den bliver færdig?

Tak for svaret.

Mvh. Ozzie.

HHGB C8, nu KSB C 40 (igen) og HHGB A 1 - og så DSB Ce 1304

af MR, Frederiksberg, 7/1 2012, 22:02 (4710 dage siden) @ UTJ

Ja det er jo lidt pinligt med HHB A1. Den burde for længst være færdig, men sådan gik det altså ikke. Nogen i klubben syntes, at det kunne gøres endnu bedre, og så begyndte de at forbedre på det allerede lavede arbejde. I mellemtiden kom mange andre opgaver til, og A1 blev skubbet lidt i baggrunden.

Når man ser på listen over, hvad der er nået i mellemtiden, så er det faktisk meget tilfredsstillende, men selvfølgelig skidt for A1. Den står imidlertid under tag, og har det godt, og venter blot på, at nogle ekstra hænder melder sig på banen til at sætte vognen i stand. Alle dele er der, så det er en samle-opgave.

Det er med HHB A1 som med meget andet veteranbanemateriel blot et spørgsmål om, at nogle melder sig under fanerne og tager et ansvar. I Nordsjællands Veterantog vil vi hilse ekstra hænder velkommen i Græsted, hvor vi også har et meget aktivt senior-team, der arbejder på hverdage og hygger sig med en række spændende opgaver.

Her er seneste færdige vogn:

[image]
DSB Ce 1304 i Græsted. Foto Bert Hansen, NSJK

vh Michael

HHGB A 1 (1 foto)

af Niels Munch, 7/1 2012, 19:24 (4710 dage siden) @ ozzie

..... som klubvogn i Helsingør:

[image]
HHGB A 1 i Helsingør, 30.06.1960 (nm).

M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak