Tegning af VLTJ ML 14? (Generelt)
Der er en tegning af en tilsvarende maskine på side 331 i bogen ”Ein Jahrhundert Eisenbahn Altona-Kaltenkirchen-Neumünster” af Hans-Jürgen Kielmann. ISBN: 3-923999-10-0.
For det tilfældes skyld, at din lokale australske boghandler har svært ved at skaffe et eksemplar, har jeg lagt en scanning på www.landsvig.dk/58/AKNV2016.jpg
I øvrigt er AKN en bane, som bestemt er et besøg værd: En efterhånden lidt gammeldags forstadsbane i stil med Slangerupbanen og Amagerbanen, som var udfordringen voksen, og i dag er en moderne indretning med dieselelektriske togsæt i stil – og mål – med togene på Hamborgs U-bane. Sidstnævnte kan så gradvis blive forlænget nordpå ad AKNs strækning, efterhånden som behovet måtte opstå.
Der er mere på www.akn.de
Tænk, hvis man havde grebet sagen an på samme måde i f.eks. Odense i 60erne.
Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig