Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

MO i Frederikssund 1975 (Generelt)

af Erik H, Frederikssund, 6/1 2012, 21:44 (4707 dage siden)

Her er et par billeder fra Frederikssund Station i 1975, med MO 1862, der tydeligvis stadig har gitter ved frontruderne, og MO 1843 der har fået frontruder med gummilister. Som det også ses er personvognmateriellet litra Bno, en stor forbedring i forhold til de hidtil anvendte Cl-vogne, der i mange år var indsat på strækning mellem Ballerup og Frederikssund.

Jeg undskylder den lidt ringe billedkvalitet, men billederne er taget med et lommekamera, det var jo før digitalkameraets tid;-)

Mvh
Erik H

[image]
MO 1862 i Frederikssund 1975

[image]
MO 1843 i Frederikssund 1975

--
Erik H
[image] [image]

MO i Frederikssund 1975

af Henrik Tolderlund, 7/1 2012, 10:38 (4706 dage siden) @ Erik H

Her er et par billeder fra Frederikssund Station i 1975, med MO 1862, der tydeligvis stadig har gitter ved frontruderne, og MO 1843 der har fået frontruder med gummilister. Som det også ses er personvognmateriellet litra Bno, en stor forbedring i forhold til de hidtil anvendte Cl-vogne, der i mange år var indsat på strækning mellem Ballerup og Frederikssund.

Tror du ikke snarere, at de to billeder er fra 1976 - forår eller sommer? Bno-vognene blev jo først indsat på Frederikssundbanen fra december 1975.

Venlig hilsen
Henrik

Avatar

MO i Frederikssund 1975

af Erik H, Frederikssund, 7/1 2012, 10:51 (4706 dage siden) @ Erik H

Jeg er ikke 100% sikker, men grunden til jeg skriver 1975, er den at DSB i netop 1975, udskiftede sporet på strækningen Ballerup-Frederikssund inkl. perronsporet (spor 1) i Frederikssund som togene på de to billeder holder i.
Da skærverne ikke er specielt rene, og at det dermed er det gamle spor der ligger der endnu, så er det at jeg mener at 1975, er det rigtige årstal. Men jeg vil ikke lægge hovedet på blokken.

mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak