Meget er sket siden - men hvor??? (Billedegætterier)
Jeg undrer mig over hvorfor der ingen sporstopper var opsat før dæmningen der fører vejen (Vestervej) over banegraven, og hvorfor der egentligt var lagt spor.
For øvrigt blev dæmningen midlertidigt fjernet i 1976, pga. Frederikssund Kommune lagde en kloakledning fra et nyt rensningsanlæg vest for hvor depotsporene til S-togene i dag er placeret, og ca. 2 km i sydøstlig retning, i netop banegraven til Midtbanen, i forbindelse med et nyopført komposteringsanlæg.
Det var også i den forbindelse, at broen ca. 500 syd for broen der fører Gammel Marbækvej over Midtbanegraven, blev banket ned.
På den anden side syd for vejdæmningen har jeg aldrig selv set sporet, så om hvor langt der har ligget spor , ja det står indtil videre hen i det uvisse. Men der er jo nok nogen der kan svare på dette!
Jeg har taget et billede fra omkr. 1975, hvor DSB lagde nyt spor på strækningen mellem Frederikssund og Ballerup. Dette billede er taget i Midtbanegraven mellem broen der fører Gammel Marbækvej over banegraven og dæmningen, hvor der bla. holder en motortrolje, samt en stor fladvogn, med boggier, hvorpå der er læsset en stor gul maskine. Denne maskine har formentlig været brug i forbindelse med udskiftningen af sporet på ovennævnte strækning.
Det er faktisk forbløffende, at man turde køre på dette spor, for jeg husker at svellesømmene (ikke skruer) nærmest var lige til at hive op, da svellerne nærmest var pilrådne. Materiellet der holder på sporet ser da i hvert fald ikke ud til ligefrem at være i den lette ende ad vægtskalaen.
Midtbanegraven med arbejdskøretøjer 1975
For enden af Midtbanegraven 1975
--
Erik H