Lokalhistoriske arkiver

Sidste sommer var jeg på Lokalhistorisk Arkiv i Køge og her fandt jeg nedenstående unikke bog med sporplaner fra Køge-Ringsted Banen.
Bogen er ca. 75 cm. lang og indeholder detaljerede håndtegnede sporplaner fra alle KRB´s stationer. Det var lige før jeg bad om et par hansker for at bladre i bogen. :-)
Rundt omkring i Danmark findes der en mængde lokalhistoriske arkiver, der rummer mængder af spændende jernbanearkivalier, så hermed en opfordring til at besøge dit lokalhistoriske arkiv, hvis du er det mindste interesseret i jernbanehistorie.
De fleste lokalhistoriske arkiver bliver målt på besøgstallet og er derfor som regel rigtig glade, når der dukker nye "kunder" op. Alle arkiver er gratis at bruge og nogle arkiver skal bruge et par dage til at finde materialet frem, hvis det ligger på fjernlager.

[image]

--
[image]

Ja - vores "bysbarn" John B Dyrkilde afleverede en meget stor mængde arkivalier om KRB til det lokalhistoriske arkiv her i Ringsted. Men på arkivet "splittede" man samlingen og sendte "Køge-relaterede" til Køge og der røg vist også noget til Bjæverskov. Brandærgerligt at man ikke har et så afgrænset emne samlet eet sted. Jeg ligger f.eks. inde med en del tegninger fra KRB bl.a. om vejomlægninger i udkanten af Ringsted, broer m.m.
Ole-Jørn

Nedenstående gælder ganske vist ikke et lokalhistorisk arkiv, --men principperne er -desværre- nok de samme.

-------

For kort tid siden blev jeg præsenteret for et "oprydningsprojekt" på et museum. Museet manglede plads, og havde besluttet, at der skulle ryddes op. Alt ville blive gennemgået, og det man fandt fortsat at have brug for, ville blive registreret og gemt.

Det overskydende ville blive tilbudt andre museer (fint - lige efter bogen), medens "slutproduktet" ville blive destrueret. UPS ! ! !

Det var næppe det, donorerne havde tænkt sig, da de donerede deres artikler til museet.

Donor gav det helt givet til museet i tillid til, at derved blev det bevaret, og Museet modtog det (efter al sandsynlighed) på en sådan måde, at doner også fik dette indtryk.

---

Mange år forløber. Museet får flere gaver, måske også nogle, der er mere interessante end de først modtagne. "Riget fattes penge", og fra statsligt hold, gives der besked på besparelser. -- Så nu skal der ryddes op ! ! !

---

Alene tanken. Alt det venlige mennesker gav til museet, -ofte fordi Museet annoncerede efter de gamle ting til museets samlinger,- risikere nu at blive, -ja nogle ender med at blive kasseret.

Ser man f. eks. på museets / museernes hjemmesider, står der sjældent noget om museets/museernes politik på dette område.

---

Jeg har længe været i tvivl -- "Hvad gør vi ved vore gamle effekter", men den dag besluttede jeg, at mine efterladenskaber ikke skal på museum, --så hellere et "garagesalg" eller lignende i levende live. :-) eller måske snarere :-(

(I øvrigt afhentes der "storskrald" hveranden mandag.)

Erik V. Pedersen,
www.evp.dk

Jeg har længe været i tvivl -- "Hvad gør vi ved vore gamle effekter", men den dag besluttede jeg, at mine efterladenskaber ikke skal på museum, --så hellere et "garagesalg" eller lignende i levende live. eller måske snarere

(I øvrigt afhentes der "storskrald" hveranden mandag.)

Godt nyt år.
Det er jo noget pjat. Du har så ganske ret i at givere forventer at der bliver taget hånd om det overladte, hvadenten der er tale om papir eller mere tredimensionale genstande.

De todimensionale genstande lader sig nu om stunder for en stor dels vedkommende indscanne og dermed kan de blive distribueret og gemt på en hel anden måde end førhen. Problemet med de fysiske genstande er at de fylder. Desværre er det ofte at et museum får flere af den samme ting og det hober sig op. der er ikke den store forståelse for montrer med samlinger af stenøkser i den museale verden.

Museer lider jo også nu af alderdomstegn. Jo ældre de bliver, desto mere hober der sig op. Samtidig er der en tendens til at samlingerne kryber sig nærmere og nærmere nutiden og dermed kan de ikke følge med. Særligt når lagerfacilitererne ofte er dem som bliver negligeret.

Det betyder jo ikke at du skal blive sur og smide dine ting ud - du skal bare finde den helt rigtige løsning for dig. Dine billeder er jo fine og dine modeller har jo en helt særlig plads i og med at de er så velbeskrevne i byggeprocessen. Meget andet kunne nævnes.......

Men lokalhistoriske arkiver er og bliver lokale og jernbane er nu engang noget der er bygget til at krydse sognegrænser og dermed er de jo nok ikke egnede til netop jernbane........

EVP:

Jeg har længe været i tvivl -- "Hvad gør vi ved vore gamle effekter", men den dag besluttede jeg, at mine efterladenskaber ikke skal på museum, --så hellere et "garagesalg" eller lignende i levende live. eller måske snarere

(I øvrigt afhentes der "storskrald" hveranden mandag.)

UTJ:

Godt nyt år.
Det er jo noget pjat. Du har så ganske ret i at givere forventer at der bliver taget hånd om det overladte, hvadenten der er tale om papir eller mere tredimensionale genstande.

(...) Desværre er det ofte at et museum får flere af den samme ting og det hober sig op. der er ikke den store forståelse for montrer med samlinger af stenøkser i den museale verden.

Men lokalhistoriske arkiver er og bliver lokale og jernbane er nu engang noget der er bygget til at krydse sognegrænser og dermed er de jo nok ikke egnede til netop jernbane........

-----------------

Pjat, og pjat, --det kommer vel an på hvilke brille man ser det gennem.

Nu bliver museer jo sjældent tvunget til at modtage gaverne. De får TILBUD om gaver, som de efterfølgende tager imod.

Det er måske her vi mangler den efterlyste, offentliggjorte politik på området. Hvis der er tale om en kassationsgrænse, var det måske en idé at oplyse om denne grænse, og samtidig undlade at modtage gaver til evt. efterfølgende kassation og destruktion.

Her nærmer vi os situationen med misbrug af fotos/tegninger --- man risikerer, at "kassen bliver smækket i."

Med hensyn til "opsplitningen" af gaver/donationer til lokale museer, er jeg nok enig med indsenderen af dette indlæg (OJK37). Det er praktisk, at det hele ligger sammen - på den anden side kan man næppe være uenig i, at mange af tingene hører nok så meget hjemme i et andet arkiv - her f. eks. Køge. (Vi kender vist begge til problemerne omkring Amagerbanens arkivalier, der ligger på -som jeg er orienteret- mindst fire forskellige arkiver, --og så måske endda også en del i det "store arkiv i Sydhavnen???)

Erik V. Pedersen,
www.evp.dk

Pjat, og pjat, --det kommer vel an på hvilke brille man ser det gennem.

Jo. Det er noget pjat at blive tvær og true med at smide det ud.

Men OJK og EVP har helt ret i at problematikken med lokalarkiver, der jo ofte heller ikke har den rette arkivindsigt i jernbaner, som jo går udensogns. Det vil altid vække vrede når museer kasserer og jeg kan da kun opfordre EVP til i stedet at finde et passende hjem, når der om mange år bliver brug for det. Den sikkert ganske velordnede samling ville sikkert have det godt og sikkert på et specialmuseum for jernbaner, men det lader til at være udelukket :-( For dér er der faktisk både viden, forståelse og indsigt. Man kunne jo begynde med et besøg - det er muligt at komme dertil med jernbane.......... ;-)

Jo. Det er noget pjat at blive tvær og true med at smide det ud.

Men OJK og EVP har helt ret i at problematikken med lokalarkiver, der jo ofte heller ikke har den rette arkivindsigt i jernbaner, som jo går udensogns. Det vil altid vække vrede når museer kasserer og jeg kan da kun opfordre EVP til i stedet at finde et passende hjem, når der om mange år bliver brug for det. Den sikkert ganske velordnede samling ville sikkert have det godt og sikkert på et specialmuseum for jernbaner, men det lader til at være udelukket For dér er der faktisk både viden, forståelse og indsigt. Man kunne jo begynde med et besøg - det er muligt at komme dertil med jernbane..........

----------

Hej UTJ.

Nu må vi nok hellere holde op, --ellers bliver det hele strøget --som værende ikke lødigt-- når webmaster vågner om et par timer :-) .

Nej --når det kommer til stykket, bliver det nok heller ikke sendt til storskrald, men DET ER "godtnok" ærgerligt, at man ikke kan stole på noget. I foreninger/ klubber kender ingen dagen længere end til næste generalforsamling, og ved museer åbenbart ikke længere end til næste statslige besparelsesrunde.

Et specialmuseum for jernbaner, --det lyder spændende, med mindre vi tænker på det samme museum ;-) . UTJ - jeg har erkendt tidligere, at der er gjort og bliver gjort UTROLIG meget for både interessen og besøgende af enhver art, fra professionelle til interesserede, men der er -som bekendt- eet punkt, hvor de ikke lever op til mine, men også andres, forventninger.

Ja, --personer kan komme dertil pr. jernbane, --men der går også post derfra hver dag.

Erik V. Pedersen,
www.evp.dk

Hej venner!

Det er min erfaring, at lokalhistoriske arkiver meget ofte ligger inde med spændende og nyttige sager. Hvis man skriver om en bestemt bane, er man nødt til at besøge alle lokalarkiverne "på vejen". Nogle år i bestyrelsen for "Lokalhistorisk Arkiv for Vester Vedsted Sogn" lærte mig meget om det store arbejde, der gøres dér: Registrering af materialer og arkivalier efter regler og skemaer, udgivet af "Sammenslutningen af lokalhistoriske arkiver" (SLA). Senere kom den digitale registrering, men da havde jeg forladt bestyrelsen.

Det er skik og brug, at indkommet materiale, der hører under andre lokalhistoriske arkiver, sendes til de pågældende. Det kan forklare, hvorfor jernbanearkivalier opsplittes som nævnt.

De lokalhistoriske arkivers officielle forpligtelser husker jeg ikke, mnen den ligner nok de officielle arkivers. Jeg har hørt, at "normale" museer, der hører under den almindelige museumslovgivning, har pligt til både at opbevare, registrere og tilgængeliggøre materialerne. Det sidste vil i vore dage normalt være en digitalisering af f.eks. foto og en placering af dem på en hjemmeside. "Private" museer, som f.eks. hører under et firma eller tilsvarende, vil formentlig tilstræbe en lignende politik, men er ikke nødvendigvis forpligtet til det. Folk med bedre kendskab til lovgivningen bedes supplere her!

Det er træls, at kasseret materiale ikke tilbydes interesserede klubber o. l., men går direkte i papirmøllen. Her må man nok efterlyse en mere "kreativ" sagsbehandling, men desværre har vi hørt historier om, at nogle følger lovens bogstav hellere end at lytte til lovens ånd. Måske er der endnu arkivarer, der ikke ved, at der findes mange interesserede aftagere til jernbanearkivalier..

Godt nytår til alle!

Jens Bruun-Petersen

Kære Erik, Ulrik og Jens
Det er et uhyre interessant emne, som her er på banen, og noget som jeg både i lokalhistorisk og landshistorisk sammenhæng har beskæftiget mig med i næsten 50 år, idet mit første besøg på Landsarkivet i Odense fandt sted i oktoberferien 1962.
Jeg kunne derfor skrive side op og side ned om emnet og komme med gode råd, ros og ris til offentlige og private institutioner indenfor "branchen". Det vil jeg nu ikke, men i stedet gøre opmærksom på, at "Foreningen af Jernbaneforfattere" i november dette år afholder en jernbanehistorisk konference på Danmarks Jernbanemuseum, hvortil alle interesserede vil blive indbudt. Jeg håber, at denne tråds emne kan blive taget op på konferencen sammen med andre relevante emner.
med venlig hilsen og godt Nytår
Lars Viinholt-Nielsen

Kære Erik, Ulrik og Jens
Det er et uhyre interessant emne, som her er på banen, og noget som jeg både i lokalhistorisk og landshistorisk sammenhæng har beskæftiget mig med i næsten 50 år, idet mit første besøg på Landsarkivet i Odense fandt sted i oktoberferien 1962.
Jeg kunne derfor skrive side op og side ned om emnet og komme med gode råd, ros og ris til offentlige og private institutioner indenfor "branchen". Det vil jeg nu ikke, men i stedet gøre opmærksom på, at "Foreningen af Jernbaneforfattere" i november dette år afholder en jernbanehistorisk konference på Danmarks Jernbanemuseum, hvortil alle interesserede vil blive indbudt. Jeg håber, at denne tråds emne kan blive taget op på konferencen sammen med andre relevante emner.
med venlig hilsen og godt Nytår
Lars Viinholt-Nielsen

--------------

Hej.

Skal jeg være ærlig -og det skal man jo være- så finder jeg også selv, at det er et både interessant, men også et ret alvorligt emne.

De, der har fulgt med på et par debatter her på Forum, kan ikke være i tvivl om, at mit syn på Jernbanemuseet i nogle år har været lidt "specielt". Jeg er på en gang både imponeret over og glad for den store udvikling, der har været på museet. Når man betænker de små forhold museet "levede under" på loftet under tagstenene i Sølvgade, og ser, hvad det er blevet til.
For mig at se, et af landets førende museer.
Jeg vil meget nødig skulle afgøre, om Jernbanemuseet eller Sporvejsmuseet, skal have "prisen" som det bedste, men de må begge have en meget høj placering. Begge steder, er der virkelig meget at se på, og der sker mange ting, som de besøgende kan deltage i. Ikke noget med at kikke på montrer med 700 stenøkser på rad og række med den mest groft tilhuggede i øverste venstre hjørne, og den mest gennemarbejdede, glat som en barnenumse, i det nederste højre hjørne. Utrolig flotte museer - begge to.

Når det er sagt (skrevet), må jeg vende tilbage til nytårsdagens indlæg.

Faktisk var mit museumsindlæg slet ikke møntet på Jernbanemuseet - men debatten drejede sig -man kan sige desværre- i den retning. Nej, --indlægget gik egentlig på Nationalmuseet, der er blevet ramt af, og vel også lider under, en af disse spare-runder.

Herunder et lille uddrag (der i farten blev lidt større end beregnet, men om et par timer er det ude af skærmbilledet, så det går vel):

[image]
[image]

Her skal det så kraftigt som muligt bemærkes, at det er ikke museet, jeg "skyder på" --det er den efter min mening tåbelige lovgivning på området.

Museet blev naturligvis straks tilskrevet, og jeg fik straks et nydeligt og helt igennem forståeligt svar tilbage: Årsagen er --og det er mine ord - ikke museets, men opfattelsen er vist god nok: Der ikke må være "penge" i museumsgenstande - det må ikke blive et spørgsmål om, at hvis man f. eks. sælger Solvognen på verdensmarkedet, så kan vi skaffe penge til at købe en herregård til opbevaring af en masse andre genstande.

Fuldt forståeligt, --men samtidig kan man så høre lederen af Det kongelige Bibliotek -i en tilsvarende debat på fjernsynet- omtale en sag, om noget man heller ikke må. Lederen fortsatte dog med, at man naturligvis kan søge om dispensation.

Kan man søge dispensation på det ene museum / i det ene tilfælde, så må man også kunne søge dispensation, på f. eks. det ovenfor antydede museum, --men også i de tilfælde, hvor vore interesser kommer ind i billedet.

Enten / eller.

---------

Altså: Det er ikke museerne, jeg skyder på her -- det er lovgivningen, der må ændres eller -under stor ansvarlighed- må fortolkes og efterleves på en mere rimelig måde.

Her finder jeg, at der er stort behov for en indsats fra mere end een jernbaneentusiast.

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

RSS Feed af emne