Lidt nostalgi i Nyborg + rangertur. (Generelt)
God aften Peter (og Flemming).
F II rangerlokomotivet har ikke fået et nyt nummer individnummer, men det du kan se er dets rangertursnummer.
På de mindre bystationer med kun en eller et par rangerlokomotiver, indgik rangerlokomotiverne ikke i en egentlig tur, men blev anvendt, når der var brug for dem. På de større stationer med megen rangering, var rangerlokomotivernes anvendelse lagt i en egentlig såkaldt ”Rangertur”, der så igen angav hvilken ”Plads” (område) lokomotivet blev anvendt. Det vil sige, at anvendelsen til hvilke opgaver, tidspunkter, hensynet til rangerlokomotivernes udvask, eftersyn, personaleanvendelse mv. var beskrevet, således at den tilrådighed værende trækkraft og personale blev fuldt udnyttet. For at personalet i sporskifte- og senere signalposterne og rangerpersonalet på pladsen kunne kende forskel på de forskellige rangerlokomotiver, var rangerlokomotiverne ofte udstyret med rangerturens/pladsens nummer på et stort enten rundt eller kvadratisk normalt hvidt skilt med sorte tal eller sort skilt med hvide tal.Håber det gav en forklaring på nummeret på røgkammerdøren.
Hvilket også sås på MH og MT
--