Nu er der vel lige en forskel på at være hårdhændet ved et par godsvogne og så det at risikere en ulykke med et tog fuld af passagerer. Jeg vil i hvert fald ikke være synderlig tryg ved en lokomotivfører, der kører hurtigere end strækninger og sporskifter kan klare. Det kan godt være, at den procentvise risiko er lavere, men til gengæld kan ulykkerne hurtigt blive meget større når de sker.

Rangering er jo ikke nødvendigvis kun at skubbe rundt med nogle tomme godsvogne. Rangering var også at hente og bringe personvogne til færgen. Jeg har lidt svært ved at forestille mig en lokofører blive forflyttet til rangertjeneste i f.eks. Nyborg med besked om at han ikke må rangere personvogne til og fra færgerne, men han må godt trille de der tankvogne med udrågstegnene ud til Kommunekemi.
Rangering er også håndtering af farligt gods. Rangering er også at køre til og fra stammer, hvor der skal en person mellem pufferne for at betjene koblinger. Rangering er også kørsel på diverse havnearealer, med anden trafik. Rangering har været beskrevet som den farligste arbejdsplads på banen. Nu er der jo stort set intet tilbage, så man kan ikke forflytte ret mange den vej mere. Det der egentlig undrer mig er at en lokofører der findes uegnet til at fremføre persontog, feks pga druk, godt kan (kunne) findes egnet til rangering.

For at tage dit eksempel med Ardelten - hvad ville der mon være sket, hvis nogen eller noget undervejs ikke var forberedt på, at der kørtes hurtigere end tilladt? Et sporskifte der ikke var stillet i tide, en kurve med nedsat hastighed, en overkørsel hvor en trafikant lige vil smutte over...

Nej, der er gode grunde til, at der er hastighedsbegrænsninger for både tog og baner.

I halvfjerndserne og firserne var man nok faldet lidt for meget af på den. Jeg har oplevet hårrejsende rangermanøvrer rundt omkring, men også at man var fleksible med at få tingene til at fungere selv om der skulle bøjes en regel af og til.

I dag er det i den modsatte ende af spektret, der er nærmest opstået paranoia om hvor farligt det er at køre noget på jernbane, så farligt at det faktisk bedst kan betale sig at lade være. Er der noget der måske måske måske kunne finde på blive et problem, lukker man det hele på ubestemt tid, planter stopmærker i sporet, og det vil mindst koste en milliard at ordne det. Fleksibiliteten, og "the show must go on" ånden er væk, og så sker det jeg plejer at beskrive som at "mit" tog ikke kan få udkørsel fra Sønderborg H fordi der er gået en pære i et dværgsignal i Hillerød.