Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

En lille gætter hvor hvornår hvad (Generelt)

af RJK, 28/12 2011, 21:10 (4720 dage siden)

[image]

En lille gætter hvor hvornår hvad

af Henrik Winther Andersen @, 28/12 2011, 21:28 (4720 dage siden) @ RJK

amerikansk lukket godsvogn ved Østerport efter 2. verdenskrig

En lille gætter hvor hvornår hvad

af Steff, 28/12 2011, 22:27 (4719 dage siden) @ Henrik Winther Andersen

............og bag på mit foto står P. E. Harby som fotograf.

Der er dog ikke yderligere bemærkninger på billedet.

--
Steffen Dresler

En lille gætter hvor hvornår hvad

af RJK, 29/12 2011, 00:03 (4719 dage siden) @ Steff

på mit negativ står ikke noget men det kan være en af fotografering, på samme strimmel er flere billeder fra østerport omkring samme tid, her et mere[image]

En lille gætter hvor hvornår hvad

af Svend, 29/12 2011, 00:51 (4719 dage siden) @ RJK

Tak for kigget. Må vi få lov til at se andre billeder der findes på strimlen, for det vi har set indtil nu, er da godt nok interessant!

--
Svend

US Army godsvogn og lazarettog

af Dampfmeisteren ⌂, 29/12 2011, 22:30 (4718 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Dampfmeisteren, 29/12 2011, 23:12

Mon ikke godsvognen er bygget i USA til brug for den amerikanske hær i først England og siden Europa. Lidt googling giver i hvert fald følgende om vognen:

http://www.railcarphotos.com/Search.php?SearchCarNumber=22056&Search=Search

Fantastisk interessante billeder i øvrigt.

Jeg tror også at billederne er fra sommeren 1945, siden at der stadig er vakuumledning på den hvide vogn sammenholdt med lazarettoget.

Der er iøvrigt mere information om lazarettoge her:
http://med-dept.com/hosp_trains_eto.php

Jeg synes at fotoet her:
[image]
minder meget om vognene fra Østerport.
Kan lazarettoget måske stamme fra de allierede styrker?

--
mvh. Dampfmeisteren
http://www.damplokomotiv.dk/

US Army godsvogn og lazarettog

af Niels Munch, 29/12 2011, 23:40 (4718 dage siden) @ Dampfmeisteren

Mon ikke godsvognen er bygget i USA til brug for den amerikanske hær i først England og siden Europa.

God aften Dampfmeister,

Jo, det har du givet ret i; bremse-håndhjulet samt akselkasserne udviser tydelige amerikanske træk! Konstruktionsprofilet må dog siges at være engelsk.

En tilsvarende vogn endte i øvrigt som værkstedsvogn hos ÖBB, se:

http://schienenfahrzeuge.netshadow.at/db/details.php?image_id=68352&mode=search .

Bedste hilsener
Niels

En lille gætter hvor hvornår hvad

af carl otto, 29/12 2011, 11:19 (4719 dage siden) @ RJK

efter bilerne er tiden 1947-1952

venlig hilsen carl otto

En lille gætter hvor hvornår hvad

af Børge Sundahl, 29/12 2011, 11:37 (4719 dage siden) @ carl otto

Prøv og se påskrifterne på Q-vognen (er det en QR?), her er de i højre side af vognen, hvor de ellers blev ændret til at være i venstre side.

Mvh

Børge

En lille gætter hvor hvornår hvad et par mere fra strimlen

af RJK, 29/12 2011, 16:11 (4719 dage siden) @ RJK

[image][image]

En lille gætter hvor hvornår hvad et par mere fra strimlen

af Svend, 29/12 2011, 17:22 (4719 dage siden) @ RJK

Hvad ser vi på det sidste billede (ud over den interessante signalpost som jeg ikke erindrer at have set billede af før):
Franske personvogne "lånt af tyskerne" ombygget til ambulancevogne og efterladt af den tyske hær i maj 1945 - eller afventende sårede soldater fra Norge? Billederne må i givet fald stamme fra tiden umiddelbart efter kapitulationen.

--
Svend

En lille gætter hvor hvornår hvad et par mere fra strimlen

af bl, Greve, 29/12 2011, 18:50 (4719 dage siden) @ Svend

... og bilerne har gasgeneratorer og I-vognen vacuumstandere. Til gengæld er forlygterne på lastbilerne tilsyneladende ikke blændede,så umiddelbart efter krigen?

--
Bjarne Larsen
moderator
[image]

En lille gætter hvor hvornår hvad et par mere fra strimlen

af Michael Svendsen, 29/12 2011, 19:14 (4719 dage siden) @ bl

Kunne røde kors vognene, være vogne som har været med i "spöktåget" under Folke Beneadotte?
3960 evakueret med tog d. 29 april 45 Ravensburg - Padborg d. 30. Videresendt med færge til Sverige.
Det er ikke sikkert man returneret vognene til Tyskland lige med det første.

En lille gætter hvor hvornår hvad et par mere fra strimlen

af Steff, 29/12 2011, 19:41 (4719 dage siden) @ Michael Svendsen

Go´aften!

Hvis billederne er fra samme strimmel som de foregående, må de da vel være fra efter krigen i og med vognen fra US Transportation Corps.
Forsyningssituationene var ad hel..... til langt hen i efteråret 1945, så at bilerne har gengas generator var almindelig. Det samme for VL på I vognen. Det tog tid at omstille alle vogne og fra 1944 efterår og frem til 5. maj 1945, var DSB incitatement for at fremskynde omstillingen til TB jo ligesom omvendt propertional med den tyske værnemagts tilbagegang på fronterne.
Hvilket så fører til vognene med det internationale røde kors mærke. Jeg tror personligt ikke at disse vogne har haft noget som helst at gøre med Bernadottes transporter af fanger fra KZ-lejrene og til Sverige.
Hvorfor skulle DRG - med VH accept - dog lade en for dem fuldstændig ligegyldig transport forringe deres muligheder, for at evakuere soldater og ikke mindst civilbefolkningen fra det daværende Kurland og Østpreussien? Der kom uanmeldt i hundredevis af vogne til den dansk tyske grænse i ugerne op til kapitulationen og "de rejsende" blev indkvarterede på skoler, i lejre, "på kirkegårde" mv. Yderligere var Københavns havn med frihavn fuldstændig belagt med både krigsmarinens- som med handelsmarinens fartøjer, der havde været i pendulfart mellem Kurland og Nordtyskland/Danmark. Og også dér havde man brug for vogne til transport for dem, der ikke kunne være i Københavnsområdet. Og Østerport sporterræn blev bl.a. anvendt til opstilling af vogne, man ikke kunne få videre.
Så ovennævnte giver altså mit gæt på tidspunkt. Sommeren 1945.
Ja, det er ikke den mest fotograferede signalpost. Hvornår kom den ned?

Fortsat god aften til alle!

--
Steffen Dresler

En lille gætter hvor hvornår hvad. så den sidste

af RJK, 29/12 2011, 21:10 (4719 dage siden) @ RJK

[image]

En lille gætter hvor hvornår hvad

af Asger Christiansen, 29/12 2011, 21:17 (4719 dage siden) @ RJK

9. oktober 1946 skrev Privatbanetilsynet til de danske privatbaner:
Den amerikanske hær har ca. 15.000 godsvogne stående spredt ud over Europa (dog ingen i Danmark). Vognene med en bæreevne på 20-50 tons er nu til salg. En 20 tons vogn koster 630-900 dollars. Tilsynets tekniske konsulent mener ikke, at vognene har interesse for de danske privatbaner, men en fortegnelse kan tilsendes.

En lille gætter hvor hvornår hvad

af Asger Christiansen, 29/12 2011, 21:21 (4719 dage siden) @ Asger Christiansen

Ove Bøye fotograferede 25. november 1945 på Århus havn en godsvogn med påskriften "Transportation Corps U.S. Army". Billedet er bragt i DJK's "Jernbanen", 1994, nr. 6.

En lille gætter hvor hvornår hvad

af h087 ⌂, køge, 30/12 2011, 00:29 (4718 dage siden) @ RJK

Hej

her lidt mere om USATC vogne der blev til DB G 09
sakset fra Bahn & Modell - Güterwagen band 1 : Gedeckte Wagen af Stefan Carstens - Rudolf Ossig
[image]

mvh
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

En lille gætter hvor hvornår hvad

af h087 ⌂, køge, 30/12 2011, 01:58 (4718 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels
og selv mange tak
ja Froklers arkiv er godt - og har meget - har selv et par DB bøger om tysk matriel typetegninger - så hvis nogen synes at dansk materielhistorie er svært - ja så skulle de prøve den tyske "jungle" og forsåvidt også CIWL - så er man kommet på arbejde

ang modellen af G 09 lavede Klein modelbahn ( ej at forveksle med Kleinbahn ) den allerede i 1998 sammen med model af også ex USATC vogne der blev til DB O 09 - og mener jeg også er blevet genudsendt af Roco i nyere tid

ved så godt at det ikke er et modelbaneforum - men for sammenhænget skyld sat ind her
et par kopier fra Kleins 1996 - 1998 kataloger af begge typer
[image]
[image]
[image]

med venlig hilsen
og
et endnu bedre nytår
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

Avatar

Forty-and-eight style boxcars

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 2/1 2012, 22:56 (4714 dage siden) @ RJK

[image]

Jeg faldt tilfældigvis over denne amerikanske intruktionsvideo fra 1940'erne om hvordan man udfører jernbanesabotage, og sørme om ikke der eksperimenteres med Forty-and-eight style boxcars af denne type, for at lære de amerikanske soldater de mest effektive sabotagemetoder under både europæiske og amerikanske forhold.
I denne video fortsættes eksperimenterne.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Forty-and-eight style boxcars

af re20000, 2/1 2012, 23:25 (4714 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Pas nu på med at læne dig for tæt op ad terrorlovgivningen! Visse myndigheder er stadig meget sarte!

Nold

Avatar

Forty-and-eight style boxcars

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 3/1 2012, 02:36 (4714 dage siden) @ re20000

Pas nu på med at læne dig for tæt op ad terrorlovgivningen! Visse myndigheder er stadig meget sarte!

Nold

Eftersom at jeg ikke var med til at lave filmen dengang i 1940'erne, ejheller har lagt dem ud på YouTube, endsige støtter vold&terror, så læner jeg mig ingen steder (og mister derved forhåbentlig heller ikke balancen!).
Og skulle vi så ikke vende tilbage til nogle indlæg med noget indhold i! ;-)

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Avatar

Forty-and-eight style boxcars

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 3/1 2012, 04:22 (4714 dage siden) @ re20000

Pas nu på med at læne dig for tæt op ad terrorlovgivningen! Visse myndigheder er stadig meget sarte!

Hvis det er ironisk ment så husk lige en smiley.

--
[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak