Så er der et tidsmæssigt hul i juletravlheden. I 17 år kørte der kun godstog, men udsigten mellem træerne fejlede ikke noget af den grund. Vi skal selvfølgelig gerne have tid og sted for dette sepia-billede.
Tak til NM for den glimrende kalenderlåge, som selvfølgelig er blevet genbrugt.
af Tommy Nilsson 
, Ringsted, 18/12 2011, 01:15 (4727 dage siden) @ UTJ
Så er der et tidsmæssigt hul i juletravlheden. I 17 år kørte der kun godstog, men udsigten mellem træerne fejlede ikke noget af den grund. Vi skal selvfølgelig gerne have tid og sted for dette sepia-billede.
Jeg skyder på din egen favorit - Veddebanen 1936.
--
![[image]](https://www.jernbanen.dk/Tegninger/Mini/ForumSignatur.jpg)
Så er der et tidsmæssigt hul i juletravlheden. I 17 år kørte der kun godstog, men udsigten mellem træerne fejlede ikke noget af den grund. Vi skal selvfølgelig gerne have tid og sted for dette sepia-billede.
Jeg skyder på din egen favorit - Veddebanen 1936.
Der ligger en lokalitet ganske tæt på hvor en ejer meget før banens tilblivelse skulle have sagt: "Jeg har givet et råt og uformeligt kaos en vis skikkelse og forbedret mine bønders kår, som fordum sukkede under svært åg". Om denne person ville have gjort banen genstand for et skuespil, hvis han havde oplevet den, skal være usagt.
af Tommy Nilsson , Ringsted, 18/12 2011, 07:57 (4727 dage siden) @ UTJ
Så er der et tidsmæssigt hul i juletravlheden. I 17 år kørte der kun godstog, men udsigten mellem træerne fejlede ikke noget af den grund. Vi skal selvfølgelig gerne have tid og sted for dette sepia-billede.
Jeg skyder på din egen favorit - Veddebanen 1936.
Der ligger en lokalitet ganske tæt på hvor en ejer meget før banens tilblivelse skulle have sagt: "Jeg har givet et råt og uformeligt kaos en vis skikkelse og forbedret mine bønders kår, som fordum sukkede under svært åg". Om denne person ville have gjort banen genstand for et skuespil, hvis han havde oplevet den, skal være usagt.
Men vejen det pågældende sted er blevet gjort til genstand for hans navn.
--
Den omtalte skuespilforfatter ejede det omhandlede "sted" 1745-1754, og det af UTJ citerede blev udtalt, efter forfatteren gennem mange år havde forbedret gården og ejendommen.
Jeg håber, den nye DSB-direktør en dag har givet sig selv anledning til en tilsvarende udtalelse (duk & væk).
Men hvornår, billedet er taget, har jeg - åbenbart lige så lidt som Tommy - noget bud på.
M.v.h.
Niels
Den omtalte skuespilforfatter ejede det omhandlede "sted" 1745-1754, og det af UTJ citerede blev udtalt, efter forfatteren gennem mange år havde forbedret gården og ejendommen.
Jeg håber, den nye DSB-direktør en dag har givet sig selv anledning til en tilsvarende udtalelse (duk & væk).
Men hvornår, billedet er taget, har jeg - åbenbart lige så lidt som Tommy - noget bud på.
M.v.h.
Niels
Hej Niels m. fl.
Nu er der jo "gået kultur" i julekalenderen, men det gør vel heller ikke noget i "denne søde juletid". Omtalte "sted" er Tersløsegaard, om hvilken Ludvig Holberg udtalte det af UTJ citerede. Men det vidste I nok, I kloge folk.
Og Niels: Nu skal den nye DSB-direktør jo lige komme først, men vi gamle banefolk vil da ønske ham lykke og held.
Måske vil han som i "Jeppe på Bjerget" den første dag i jobbet føle sig i "baronens seng" og sige:" Drømmer jeg, eller er jeg vågen"?
duk & væk
Og jeg har heller ikke noget bud på, hvornår billedet er taget. Og det var jo i virkeligheden spørgsmålet.
M.v.h.
Ove
Og jeg har heller ikke noget bud på, hvornår billedet er taget. Og det var jo i virkeligheden spørgsmålet.
Vi kan jo begynde med at få defineret hvilke årstal de 17 år relaterer til. Og den gode Ludvig ville jo nok have taget toget til den omtalte lokalitet, såfremt han ville besøge sin besiddelse og såfremt at der var et tidsmæssigt sammenfald mellem Ludvigs ejerskab og de år som banen eksisterede.
Den skarpe iagttager vil nemlig bemærke at der er en sporskiftebuk i billedets venstre kant og at denne formentlig kan relateres til et sidespor som har særdeles meget at gøre med Hovedbanegårdens bygning.
af Tommy Nilsson , Ringsted, 18/12 2011, 13:37 (4726 dage siden) @ UTJ
Vi kan jo begynde med at få defineret hvilke årstal de 17 år relaterer til. Og den gode Ludvig ville jo nok have taget toget til den omtalte lokalitet, såfremt han ville besøge sin besiddelse og såfremt at der var et tidsmæssigt sammenfald mellem Ludvigs ejerskab og de år som banen eksisterede.
Den skarpe iagttager vil nemlig bemærke at der er en sporskiftebuk i billedets venstre kant og at denne formentlig kan relateres til et sidespor som har særdeles meget at gøre med Hovedbanegårdens bygning.
Sorø-Vedde banen overgik til godsbane i 1933 og blev helt nedlagt i 1950 = 17 år.
Hvis vi er i umiddelbar nærhed af Tersløsegaard, så er vi mellem Munke Bjergby og Vedde. Ifølge Lokalhistorisk Arkiv Stenlille var der flere sidespor til grusgrave på denne strækning men først fra 1915 og da var Københavns 3. banegård jo forlængst bygget?
Heinrich Wenck tegnede både hovedbanegården og stationerne på Veddebanen - men nu er jeg nok ude på et sidespor.
--
Vi kan jo begynde med at få defineret hvilke årstal de 17 år relaterer til. Og den gode Ludvig ville jo nok have taget toget til den omtalte lokalitet, såfremt han ville besøge sin besiddelse og såfremt at der var et tidsmæssigt sammenfald mellem Ludvigs ejerskab og de år som banen eksisterede.
Den skarpe iagttager vil nemlig bemærke at der er en sporskiftebuk i billedets venstre kant og at denne formentlig kan relateres til et sidespor som har særdeles meget at gøre med Hovedbanegårdens bygning.
Sorø-Vedde banen overgik til godsbane i 1933 og blev helt nedlagt i 1950 = 17 år.
Hvis vi er i umiddelbar nærhed af Tersløsegaard, så er vi mellem Munke Bjergby og Vedde. Ifølge Lokalhistorisk Arkiv Stenlille var der flere sidespor til grusgrave på denne strækning men først fra 1915 og da var Københavns 3. banegård jo forlængst bygget?
Heinrich Wenck tegnede både hovedbanegården og stationerne på Veddebanen - men nu er jeg nok ude på et sidespor.
Det er ganske rigtigt den yderst velbelliggende Munke Bjergby station jeg hentyder til. Det var fra DSB's eget sidespor og grusgrav at DSB kørte adskillege vognlæs grus til København. Omløbssporet blev således anlagt af hensyn til grustogene:
![[image]](http://nanjing.dk/munkebjergby3.jpg)
Sidesporet udgik i den viste ende og var vel 1000-2000 m langt.
Udover Munke Bjergby, var der også grussidespor mellem Mb og Døjringe. Og jo Veddebanen er både min favorit og i 17 år var der kun godstog der trafikerede banen. Hvilken satire Ludvig mon kunne få ud af Sorø Amts forsøg på at skaffe sig indflydelse i det nordlige opland i konkurrence med Holbæk Amt, der med HTJ jo effektivt skaffede sig forbindelse til byerne på den sydlige brink af den store Åmose. Sølle 30 år blev det til med persontog på Veddebanen, der dog har forskjønnet egnen med nogle særdeles pæne bygninger, der rigtig nok også er fra H Wencks hånd eller en af de mange assistenter, som nok var sat til den slags mindre betydende arbejde......
af Tommy Nilsson , Ringsted, 18/12 2011, 23:34 (4726 dage siden) @ UTJ
Under løsningen af denne opgave stødte jeg på følgende uoverensstemmelse:
Wikipedia angiver lukningen af Veddebanen til den 1. oktober 1950.
Lokalhistorisk Arkiv Stenlille angiver lukningen af Veddebanen til den 1. oktober 1951.
--
Under løsningen af denne opgave stødte jeg på følgende uoverensstemmelse:
Wikipedia angiver lukningen af Veddebanen til den 1. oktober 1950.
Lokalhistorisk Arkiv Stenlille angiver lukningen af Veddebanen til den 1. oktober 1951.
Der ligner at datoen for lukningen på Wikipedia kommer fra Niels Jensens bøger. Det kunne være rart med endnu en kilde til lukningen.
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 19/12 2011, 17:51 (4725 dage siden) @ steenth
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 19/12 2011, 18:48
Under løsningen af denne opgave stødte jeg på følgende uoverensstemmelse:
Wikipedia angiver lukningen af Veddebanen til den 1. oktober 1950.
Lokalhistorisk Arkiv Stenlille angiver lukningen af Veddebanen til den 1. oktober 1951.
"The Smoking Gun" i denne sag ville være en meddelelse fra Generaldirektoratet. Desværre omfatter min samling lige præcis ikke en sådan meddelelse, idet jeg p.t. kun har affotograferet 1950-1951 "pletvist". Men jeg kan se, at man pr. 8. oktober 1950 udsender et rettelsesblad til Ordresamlingen, serie H, der "gør noget grimt" ved bl.a. Døjringe og Munke Bjergby plus evt. nogle flere lokaliteter på strækningen, så det indikerer, at driften er blevet indstillet pr. 1. oktober 1950 eller 8. oktober 1950 (der var køreplansskifte pr. 8. oktober 1950).
Men jeg vil da kigge efter, næste gang jeg kommer til Odense.
Jeg har en mistanke om at sådanne "generelle" oplysninger i et vist omfang har det med at blive "skrevet af" i jernbanelitteraturen, for det er jo noget af det mindst spændende at forske i. Men bevæger vi os alligevel fra primærkilderne til sekundærkilderne beretter mindst to troværdige bøger, at nedlæggelsen af godstrafikken sker i 1950: Steen Ousager: "På sporet 1847-1997, bind II, Krige og fornyelse", side 245 siger "1. oktober 1950"" og Ole-Christian Munk Plum: "Høng-Tølløse Jernbane 1901-1976", side 45 siger "1950". Jeg har p.t. ikke Peer Thomassens bog om Sorø-Vedde, men andre Forum-deltagere har den måske ved hånden?
www.evp.dk taler dog (måske) imod, idet Erik kan fremvise billeder fra "en "kommission", der den 22. oktober 1950 besigtiger banen, inden der træffes beslutning om nedlæggelse". Erik anfører ikke kilden; men mon ikke Erik kommenterer mine udgydelser ved lejlighed
.
Guldvang skriver i Jernbane-Bladet 1961, nr. 4, side 98: "Fra 30/6 1933 haltede man sig så med traktorbetjening frem til 30/9 1951, hvilken dato optagning af skinnerne begyndte." Med mit kendskab til Guldvang betyder det, at Guldvang havde dokumentation for, hvornår optagning af skinnerne begyndte; men ikke present hvornår godstrafikken blev indstillet. Det kan i dag virke lidt underligt, når man ved, hvor grundig Guldvang i øvrigt var.
Ib V. Andersen anfører i Jernbanen 1969, nr. 2, side 7, at godstrafikken ophørte 1. oktober 1950.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Kære Thomas,
Thomassen skriver i sin bog om banen (1976, eget forlag):
"I 1951 kunne det [sporet (nm anm.)] ikke mere, og der var ejheller noget gods af betydning mellem Bystationen og Vedde, hvorfor DSB besluttede at nedlægge denne strækning.
.....
Nedlæggelsesdatoen blev fastsat til 1. oktober 1951, men uofficielt blev det 8. oktober s.a., da nogle stationer omkring i landet havde overset den interne meddelelse og ekspederet vogne til de nedlagte stationer, hovedsagelig Pedersborg. Men så var det også slut."
Bedste hilsener
Niels
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 19/12 2011, 20:55 (4725 dage siden) @ Niels Munch
Kære Niels
Det bliver mere og mere interessant.
Selveste Peer Thomassen og selveste S. A. Guldvang siger altså 1951. Der skal meget tunge "rygende pistoler" til at sige disse kapaciteter lodret imod. Lidt ærgerligt, at de ikke har angivet kildehenvisninger.
Jeg vil lade julefreden sænke sig og vende tilbage, når jeg i løbet af januar har gennemgået "Meddelelser fra Generaldirektoratet" fra 1950 og 1951.
Bedste hilsner
Thomas
Kære Thomas,
Thomassen skriver i sin bog om banen (1976, eget forlag):
"I 1951 kunne det [sporet (nm anm.)] ikke mere, og der var ejheller noget gods af betydning mellem Bystationen og Vedde, hvorfor DSB besluttede at nedlægge denne strækning.
.....
Nedlæggelsesdatoen blev fastsat til 1. oktober 1951, men uofficielt blev det 8. oktober s.a., da nogle stationer omkring i landet havde overset den interne meddelelse og ekspederet vogne til de nedlagte stationer, hovedsagelig Pedersborg. Men så var det også slut."Bedste hilsener
Niels
Kære Niels m. fl.
Så kan jeg da ikke holde mig tilbage med en lille "anekdote", som bekræfter i hvert fald årstallet 1951 og tiden på året.
Jeg startede som trafikelev med bankende hjerte og rystende ben på Jernbaneskolen i Sølvgade 40 ("Jernbaneuniversitetet", når vi skulle "løftes" lidt)den 1. september 1951. "Introduktionen" ved ankomsten den gang havde altid et vist præg af "skrækscenarier" vel ubevidst for at skræmme evt. svage sjæle bort!
Bl. a. blev ved "introduktionen" givet et lille indblik i, hvad man forventede, vi skulle erhverve os af viden om jernbaner, inden den "foreløbige prøve" efter ca 7. måneder (selve det indledende kursusforløb var 6 uger, inden udsendelse til 1. landstationsuddannelse, herom lidt senere). Der blev bl. a. lagt vægt på, at vi skulle kunne samtlige Statsbanestationer "på remse" - og der var jo en del baner den gang - , og f. s. v. angik de 62 privatbaner, var det "nok", at vi kunne "genkende", hvor stationerne lå, når vi blev spurgt ved eksamineringen. En af de mindre frygtløse trafikelever - det var ikke mig
- sagde:" Det var da en pokkers masse stationer. Det får vi da aldrig lært". Den flinke køreplanslærer - og han var faktisk uhyre flink, skulle det vise sig - sagde "trøstende": "Tag det nu ikke så tungt. Og nu slipper I for at lære strækningen Sorø - Vedde udenad, idet den når at blive nedlagt, inden I skal til prøve". Og så udelod jeg alle tanker om denne bane, for der var rigeligt af de andre at tage fat på.
Men så sker der det, at jeg den 14. oktober 1951 stationeres i Løsning hos den navnkundige stationsforstander L.(ars) Skyum Olesen, hvis "pædagogiske evner" måske ikke helt ville passe ind i nutiden, men han var jo bare en af mange! Efter "en tøvende start", hvor jeg og en "overelev" (var ansat 1.5.1951) begyndte at forstå lidt af "jernbanedriften" - "overeleven" vist også af den "konkurrerende drift" - håber den går an - blev vi overraskende i julen 1951 (i disse dage for 60 år siden!) inviteret op i "privaten" til kaffe og pebernødder, som fruen havde bagt med "hård hånd". Jeg tænkte, at "man nok er nødt til" at sige ja, tak, men "overeleven" svarede (uden at jeg vidste det), at han var "optaget"! Så jeg krabbede mig op ad trappen til "privaten" med bankende hjerte og på rystende ben (senere kom jeg i tanker om, at jeg burde have haft en buket blomster med til værtinden, men kost og logi snuppede "hele månedslønnen" den gang) og bankede på. Jeg blev hjerteligt modtaget, og lidt efter var jeg i gang med herlighederne. Medens jeg kæmpede mig igennem fruens "benhårde" (i dag hedder det vist "megahårde") pebernødder, fortalte en helt forandret og charmerende stationsforstander begejstret om sin tid som overtrafikassistent i Sorø, hvor han beskrev en række indviklede driftssituationer på denne store knudestation med overhalingsspor og sidebanen til Vedde. Medens jeg sad der med "åben mund og pebernødder" og lyttede interesseret, skiftede stationsforstanderen pludseligt emne og fortalte om en ferierejse til Rom, som han og fruen havde været på foregående sommer. Det var jo ikke "så almindeligt" at "almindelige mennesker" (en stationsforstander var jo den gang ikke helt "almindelig") rejste på ferie i udlandet, så han var berettiget stolt af at fortælle om den smukke by til en "aktivt lyttende" trafikelev. Jeg har altid været interesseret i geografi (også jernbanegeografi), så jeg "brummede indforstået med" af og til, men lidt utydeligt p. g. a. "de hårde pebernødder". Pludseligt kikker den stærke mand - han var høj og flot, ikke mindst i uniform - på mig med sit ligeledes "stærke blik" og spørger:" Har De da været i Rom, hr. trafikelev". Det var her, jeg traf mit livs første "forkerte" beslutning - senere er mange kommet til - , og jeg svarede dæmpet og uforståeligt (håbede jeg) p. g. a. "den hårde nød":" Ja."
I resten af min elevtid i Løsning, hvor vi elever altid skulle være "oppassere" for stationsforstanderen, ikke mindst på de søndage, hvor han havde eftermiddagsvagten og ikke "ville være alene", drøftede han og jeg ind imellem de mange opgaver med billetsalg, godsekspedition, postekspedition, signalgivning o. m. a., hvorledes der var i "det skønne Rom", medens vi tid efter anden sendte "sigende" blikke til de øvrige (mindre berejste!). Jeg blev aldrig "afsløret", og jeg sørgede for altid at "læse på lektien". Jeg undskyldte mig i mit stille sind, når den dårlige samvittighed nagede mig, med, at jeg ikke havde sagt "ja", særligt tydeligt, og at det ville blive for "besværligt" den korte tid, der var tilbage, at ændre på situationen.
Jeg har været i Rom, men det var mange år senere, men jeg følte mig straks "hjemme".
Hvordan det gik med "overeleven", da stationsforstanderen traf ham på stationskontoret om aftenen, hvor han gik en runde efter "gæstebuddet" på 1. sal, det vil jeg overlade til evt. læseres fantasi.
Og undskyld, Niels, hvis det blev lidt "facebookagtigt", men det havde da lidt med spørgsmålet at gøre, og i denne "søde juletid" bør der være lidt plads til, at "de gamle nisser" fører sig frem. Duk og væk
Bedste hilsener og god jul
Ove
af Jesper Reinfeldt , 20/12 2011, 00:44 (4725 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
Jeg mener at kunne huske at have læst, at Sorø-Vedde blev nedlagt samtidig med Skælskørbanens persontrafik i okt. 1950. Men jeg mener ikke det helt gik sådan.
Prøv at se på kortet over Sorø bystation på EVP's hjemmeside; Der står øverst på kortet 1903-1955 !?
God jul
Hilsen
Jesper
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 21/1 2012, 22:24 (4692 dage siden) @ Tommy Nilsson
Under løsningen af denne opgave stødte jeg på følgende uoverensstemmelse:
Wikipedia angiver lukningen af Veddebanen til den 1. oktober 1950.
Lokalhistorisk Arkiv Stenlille angiver lukningen af Veddebanen til den 1. oktober 1951.
I vores søgen efter svaret på ovenstående har vi blandt andet været omkring følgende:
Steen Ousager: "På sporet 1847-1997, bind II, Krige og fornyelse", side 245 siger "1. oktober 1950"" og Ole-Christian Munk Plum: "Høng-Tølløse Jernbane 1901-1976", side 45 siger "1950".
Guldvang skriver i Jernbane-Bladet 1961, nr. 4, side 98: "Fra 30/6 1933 haltede man sig så med traktorbetjening frem til 30/9 1951, hvilken dato optagning af skinnerne begyndte." Med mit kendskab til Guldvang betyder det, at Guldvang havde dokumentation for, hvornår optagning af skinnerne begyndte; men ikke present hvornår godstrafikken blev indstillet. Det kan i dag virke lidt underligt, når man ved, hvor grundig Guldvang i øvrigt var.
Ib V. Andersen anfører i Jernbanen 1969, nr. 2, side 7, at godstrafikken ophørte 1. oktober 1950.
Thomassen skriver i sin bog om banen (1976, eget forlag):
"I 1951 kunne det [sporet (nm anm.)] ikke mere, og der var ejheller noget gods af betydning mellem Bystationen og Vedde, hvorfor DSB besluttede at nedlægge denne strækning.
.....
Nedlæggelsesdatoen blev fastsat til 1. oktober 1951, men uofficielt blev det 8. oktober s.a., da nogle stationer omkring i landet havde overset den interne meddelelse og ekspederet vogne til de nedlagte stationer, hovedsagelig Pedersborg. Men så var det også slut."
Det bliver mere og mere interessant.
Selveste Peer Thomassen og selveste S. A. Guldvang siger altså 1951. Der skal meget tunge "rygende pistoler" til at sige disse kapaciteter lodret imod. Lidt ærgerligt, at de ikke har angivet kildehenvisninger.
Så kan jeg da ikke holde mig tilbage med en lille "anekdote", som bekræfter i hvert fald årstallet 1951 og tiden på året.
Jeg tror at vi kan være ret sikre på at det er i 1950 at trafikken ophørte. Den omtalte draisinekørsel var vist en udflugt i DMJK-regi, da adskillige herrer fotograferede begivenheden. Man ser bl.a. den gode Dancker, Farvehandleren (Adamsen) og andre.
Jeg mener at kunne huske at have læst, at Sorø-Vedde blev nedlagt samtidig med Skælskørbanens persontrafik i okt. 1950. Men jeg mener ikke det helt gik sådan.
Jeg vil lade julefreden sænke sig og vende tilbage, når jeg i løbet af januar har gennemgået "Meddelelser fra Generaldirektoratet" fra 1950 og 1951.
Det kan nu afsløres, at ingen af ovennævnte datoer er rigtige - omend nogle kun var 7 dage fra.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
![[image]](images/uploaded/201201212119594f1b2bff144d9.jpg)
Strækningen Sorø By-Vedde blev nedlagt ved overgangen til vinterkøreplanen 8. oktober 1950. Meddelelser fra Generaldirektoratet, M. 322., 27. september 1950. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.
![[image]](http://jernbanen.dk/forum/images/uploaded/201112171535164eecb6b45a0ec.jpg)