Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Et spørgsmål omkring Hs 368. (Generelt)

af Gjelstrup, 16/12 2011, 13:43 (4728 dage siden)

Ved at se på billeder her på Jernbanen.dk, har jeg bemærket at der er forskel på
de billeder der er af Hs 368,- dom, skorsten, pladen på siden af førerhuset.
Er der på et tidspunkt blevet byttet rundt på kelen. ?
Eller er der her tale om to forskellige maskiner. ?

http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?Selskab=1&LokID=77

Kan nogen her komme med et bud på denne forskel.

Hilsen Gjelstrup.

Et spørgsmål omkring Hs 368.

af OLL, Ballerup, 16/12 2011, 14:03 (4728 dage siden) @ Gjelstrup

Jeg vil sige det samme - det ligner ikke HS 368 fra de første 2 billeder. Og hvis det er, hvornår har den fået navnet "Gungner"?

Mvh. Oliver

--
Oliver L. Løvgard
Stationsbetjent/Togklargører/LKF-A
Klargøringscenter Kastrup

Et spørgsmål omkring Hs 368.

af carl, 16/12 2011, 14:17 (4728 dage siden) @ Gjelstrup

hs368 blev leveret til sjællandske jernbaneselskab med navnet gungner.
da den overgik til dsb, blev havneskilt og mundingskrave på skorsten fjernet.
da maskinen blev overtaget af foreningen danske dampvenner, blev den tilbageført til oprindeligt udseende med navneskilt og mundingskrave.
de eksakte årstal har jeg pt ikke lige ved hånden, men de kan selvfølgelig findes

venlig hilsen carl otto

Et spørgsmål omkring Hs 368.

af Steff, 16/12 2011, 16:10 (4728 dage siden) @ carl

Kære alle!

Der er jo ikke meget at tilføje til Carls svar. Bare sådan for at illustrere dette er her et billede af SJS H nr. 70 ARVAK som det oprindeligt så ud før statens overtagelse og senere DSB.
[image]
Bemærk at nummeret er påsat førerhuset sammen med litrabetegnelsen der var H. Ved den fuldstændige sammenlægningen med de jysk-fynske statsbaner til DSB i 1892, fik de sjællandske H lokomotiver tilføjet et "s" (s= Sjælland) for at kunne skelne dem fra de jysk-fynske H lokomotiver.
[image]
Sidetegning af klasse SJS H. SJS benævnte oprindelig lokomotivet med en klassebetegnelse istedet for litra. Før 1871 blev lokomotiverne kun benævnt med navn og alle af samme type med navnet på første lokomotiv.


Ønsker man at vide mere om de Sjællandske lokomotiver ud over det der er skrevet på søstersiden under SJS kan man læse:

"Sjællandske Jernbaneselskabs Lokomotiver", Danmarks jernbanemuseum, ISBN 87-982227-6-7

Mere om damprangerlokomotiverne ved DSB:

Damprangerlokomotiverne hos DSB 1892 - 1970, Tog på Tryk, ISBN 978-87-992594-2-7

--
Steffen Dresler

Et spørgsmål omkring Hs 368.

af OLL, Ballerup, 16/12 2011, 21:23 (4728 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Kan varmt anbefale bogen "Danmarks Damplokomotiver" hvor ALLE de damplokomotiver som har kørt i Danmark er benævnt:-D

Elsker at læse den bog når jeg keder mig:-)

Tut tut. Oliver;-)

--
Oliver L. Løvgard
Stationsbetjent/Togklargører/LKF-A
Klargøringscenter Kastrup

Et spørgsmål omkring Hs 368.

af Georg Schmidt, 17/12 2011, 09:53 (4727 dage siden) @ Gjelstrup

Hs 368 rangerede i Kalundborg fra efteråret 1955 og frem til sommer 1961. Lokomotivet blev hensat urepareret i Slagelse 13/9 1961 og henstod i remisen frem til og med 1971.
[image]
Hs 368 i remisen i Slagelse i oktober 1969, hvor også Q 343 og G 615 var hensat.
Mvh
Georg

Veterantog kalenderContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak