Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Ukendt vogn i Odense februar 1952 (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/12 2011, 14:52 (4729 dage siden)

Jeg fortsatte med at "kigge rundt" på www.fynskebilleder.dk og stødte på nedenstående.

Er der mon tale om en jernbanevogn eller er der "bare" tale om en gammel "cirkusvogn"? Jeg ved det ikke; men måske vil nogen finde fornøjelse ved at overveje mulighederne.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Kilde: http://www.fynskebilleder.dk/billede/5771?&page=31&date_start=19430101&date...

Ukendt vogn i Odense februar 1952

af Niels Munch, 15/12 2011, 16:54 (4729 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

Jeg gætter på, den næppe er bredere end de 2,5 m, der i lange tider har været gældende for max. bredde på vejkøretøjer. Endvidere er byggestilen meget lig den, der i umindelige tider har været kutyme for cirkusvogne - med eller uden lav tagrytter.

Har i øvrigt aldrig set en jernbanevogn med den udformning.

Mit bud: Med al sandsynlighed en beboelses- eller cirkusvogn :-P .

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Ukendt vogn i Odense februar 1952

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 15/12 2011, 20:44 (4729 dage siden) @ Niels Munch

Hej Thomas og Niels

I mine (stadig relativt unge) øjne kunne det måske også godt ligne vognkassen fra en hestetrukket stykgods(heste-)vogn fra automobilets allerspædeste ungdom.
I 1952 er sådanne vognkasser vel ikke helt rådnet op endnu, og dengang smed man jo helst ikke noget væk, som stadig kunne bruges til et-eller-andet.
Måske har en sådan stykgods(heste-)vogn tilhørt Berg & Jørgensens Fragtcentral, hvem ved ?.
Det var blot et gæt.
(Og så kunne billedet sikkert godt inspirere en-eller-anden i forbindelse med opbygningen af en epoke III modeljernbane, hvem ved).

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Ukendt vogn i Odense februar 1952

af KimC, 15/12 2011, 21:28 (4729 dage siden) @ Niels Munch

Umiddelbart kan jeg ikke komme på (person)jernbanevogne med doppeltdøre i gavlene. Tagudhænget er også for kort til at dække over en endeperron. Det kan selvfølgelig være savet af senere, men det ser dog ikke ud til at være tilfældet.
Den meget detaljerede dør og ditto skodder tyder efter min mening også på en beboelsesvogn, snarere end noget til godstransport ad vejen. For hvad skulle en sådan vogn med vinduer i vægge og døre?
Oprindelige beboelsesvogne til omrejsende cirkus plejer at være lavet meget kunstfærdigt or rigt ornamenteret. Ornamenterne kan man have pillet af, men dørene i gavlen er rigtig flot lavet, så derfor hælder jeg også til noget cirkus noget.

Avatar

Ukendt vogn i Odense februar 1952

af Jens, 30 cm bag skærmen, 15/12 2011, 21:33 (4729 dage siden) @ KimC

Kunne det være vognkassen fra en påhængsvogn til en damptromle?

Med venlig hilsen
Jens

Ukendt vogn i Odense februar 1952

af CARL, 16/12 2011, 09:37 (4728 dage siden) @ Jens

det er ikke sansynligt, at vognkassen har haft noget med en damptrome at gøre.
de vogne var medet mere enkle. jeg tror på en cirkusvogn.
venlig hilsen carl otto

Ukendt vogn i Odense februar 1952

af per petersen @, 16/12 2011, 09:43 (4728 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Definitivt ikke et jernbaneköretöj. Alt for smal.
Sigöjnere, håndvärkere, cirkusfolk benyttede sådanne köretöjer i 50´og 60´erne, trukket af traktor eller heste (2 spand)

Ukendt vogn i Odense februar 1952

af morten t, 17/12 2011, 02:50 (4728 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

det er da en skurvogn. dem havde de masser af i Aarhus for 20 år siden



Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak