Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

MO oprangeringer ca 1977 (Generelt)

af Jens MO-Møller @, 13/12 2011, 18:08 (4731 dage siden) @ Henrik Nielsen

I 1977 var der jo kun tre strækninger på Sjælland, som blev befaret fast med MO-vogne, nemlig Hareskovbanen, Frederikssundsbanen og Lille-Nord. Hareskovbanen kørte med stammer bestående af MO/CLS samt MO/CLL,CLL/MO og ved sjældne lejligheder, bl.a. den sidste aften 23. sept. 1977, hvor en Frederikssundsbanestamme med 2 BNO og en MO i hver ende kørte aftenen igennem. På Frederikssundsbanen var den normale oprangering i 1977 2 BNO og en MO i hver ende. Lørdag og søndag kun een enkelt BNO og en MO i hver ende. Oprangering med to CLL og en MO i hver ende var heller ikke usædvanlig.

På Lille-Nord var den normale oprangering MO - CLL eller BHL og styrevogn BHS, i perioder var der også CLS styrevogn i togene. I trafiksvage perioder MO og BHS. I sjældne tilfælde er der set oprangeringer med en Bhs og en MO i hver ende. To MO uden vogne er også set. Endda en stamme med MO, BHS, CLL, MO er også set og flere andre mere eller mindre mystiske oprangeringer er forekommet.

Jeg bliver nødt til at slutte nu, for 20-minuttersreglen træder snart i kraft!

Venlig hilsen
Jens Møller


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billederContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak