Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Sneberedskabet (Generelt)

af MYMXnord, Frederikshavn, 27/11 2011, 10:40 (4747 dage siden)

Hejsa

Vinteren står for døren og efter de sidste par års snekaos har jeg set foto, fra folk i dette forum, der klart viser man tester udstyret her i nov.2011.

Bl.a foto af DSB MY 1159 og Contec MY 1146 med plove. Er det Bane Danmark der har ansvaret - deres logo ser ud til at være på plovene.
Hvor er sneberedskabet/udstyret stationeret?

Er der nogen i dette ellers ganske gode forum der ved hvilke lokomotiver der indgår i dette beredskab? lader til det både er DSB og Private operatører. Og grundstammen er vel , og jeg så sige stadig de trofaste MY/MX lok:-) ;-)

Hvad gør privatbanerne? Nordjyske Jernbaner har jo ingen GM lok mere så hvordan tackler disse operatører sne situationen hvis den måtte opstå. I vinteresn 09/10 var bl.a MX 26 "Tørfisken" fra Midjyske JB snerydningslok i nordjylland.

Nå vinteren kan jo være på vej så håber nogle kan hjælpe. Måske vi skulle have foto af sneberedskabet/snerydning - idag og før i tiden - nu vi er igang..:-) ;-)

--
[image][image]

Avatar

Sneberedskabet

af Jens, 30 cm bag skærmen, 27/11 2011, 11:01 (4747 dage siden) @ MYMXnord

Jeg mener at have hørt noget snak om at der skulle være stationeret 2 plove og en MY i Roskilde, hvilke skal jeg ikke kunne sige.

Med venlig hilsen
Jens

Sneberedskabet

af Rasmus Arndal ⌂ @, Vejle, 27/11 2011, 11:33 (4747 dage siden) @ Jens

Hvis du kigger i nogle af de sidste sider af BaneDanmarks gyldige trafikmeddeleser: http://www.bane.dk/hentmedie.asp?filID=11032 Kan du se en komplet beskrivelse af banedanmarks vinterberedskab, inklusiv hvilke operatøre der udlåner hvilket materiel (her fik jeg et lille smil, da jeg læste om de lokomotiver DSB musæet udlåner, blandt andet en my'er uden "plov"). Der står også om hvorhenne sneplove stilles, samt hvordan man prioritere rydning af sporskiftere.
Ganske interresant læsning!

-mvh Rasmus

Sneberedskabet med et lille smil!

af Steff, 27/11 2011, 13:22 (4747 dage siden) @ Rasmus Arndal

”Hvis du kigger i nogle af de sidste sider af BaneDanmarks gyldige trafikmeddeleser: http://www.bane.dk/hentmedie.asp?filID=11032 Kan du se en komplet beskrivelse af banedanmarks vinterberedskab, inklusiv hvilke operatøre der udlåner hvilket materiel (her fik jeg et lille smil, da jeg læste om de lokomotiver DSB musæet udlåner, blandt andet en my'er uden "plov")”.

Kære Rasmus med det lille smil!

Ja, det ER da godt du kan komme med en lille bemærkning vedrørende DSB museumstogs litra MY nr. 1101 og litra MX nr. 1001 indgår i et sneberedskab, men ikke har underhængt plov type Norrland.
Men når du læser - og forstår direktivet - står der intet om, at lokomotiverne skal have underhængte plove!
Men med en viden om lokomotivernes konstruktion og teknik sammenholdt med en viden om de kræfter en plov giver under plovning, fremgår det, at MY/MX jo primært skal fremføre PLOVTOG med en Scandiaplov i begge ender. På grund af deres konstruktion, er de faktisk de eneste værende lokomotiver, der er velegnede til denne form for plovning. Og med deres vægt, behøver de ikke en underhængt plov for kontinuerligt at fjerne løssne i rimelig mængde på en given strækning.
Først når snehøjden overstiger en vis højde, kan det være ønskeligt med en underhængt plov (erfaringer fra snevintrene 1978/79 og 1979/80), hvis der ikke er en egentlig sneplov/snekaster tilrådighed.
Så jeg forstår dit lille smil derhen, at du synes at det er fantastisk godt, at DSB museumstog stiller MY/MX til rådighed for plovtog og med særdeles erfarende lokomotivførere!
Det kan jeg kun være enig i;-) .

Fortsat god eftermiddag

--
Steffen Dresler

Sneberedskabet med et lille smil!

af Rasmus Arndal ⌂ @, Vejle, 27/11 2011, 16:35 (4747 dage siden) @ Steff

Hej Steff.

Jeg har skam læst hele direktivet (hyggelig natlæsning, syntes jeg, kæresten var dog ikke helt enig).
Jeg er også klar over at der er forskæl på den plov der hænger på lokomotivet, og den der spændes foran.
Mit smil, kom dog i forbindelse med at jeg "forventer" at de fleste MY/MX'ere i drift nu til dags naturligt ville have en plov, og ikke skørter.
Jeg er klar over at musæumstog selvfølgelig, i kraft af deres virke som musæum, ønsker at have lokomotiver i så original tilstand som muligt, og det er derfor de nogen med skørter på.

Jeg finder det herligt at musæumstog, ud over at fornøje mig og andre jernbaneenthusiaster også formår at dække et "virkeligt" beholv, som f.eks. snerydning.

Og at MY/MX er nødvendigt ved snerydning behager mig virkelig. At maskiner med 50 år på bagen kan konkurere med "moderne" teknologi fra plastikalderen, det er ganske rart at tænke på.

God søndag.

Mvh Rasmus

Sneberedskabet med et lille smil!

af Steff, 27/11 2011, 18:24 (4747 dage siden) @ Rasmus Arndal

Godaften Rasmus, her imellem vindstødene!

Her er ”hemmeligheden” bag den gode anvendelse af DSB litra MY/MX som plovlokomotiver, nemlig rammen.

[image]
Tegningen (Nohab) viser med al tydelighed den kraftige ramme, der er gennemgående for hele lokomotivet (på tegningen den kraftige vange mellem pufferne). Det gør jo lokomotivet stærkt over for kræfter, der bliver overført gennem pufferne. Der er altså ikke brudzoner som på mere moderne lokomotiver.

[image]
Rammen på en MY – dog vendt om – for montering af diverse dele. Bemærk bogietappenes størrelse. De SIDDER fast også under eventuelle stød det måtte give i lokomotivet i forbindelse med kørsel i snedriver.
Foto Frichs.

Fortsat god aften uden – for alle læserne – ubehageligheder i forbindelse med stormen.

--
Steffen Dresler

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak