F rangermaskine i Hobro (Generelt)
Hej Henning
Jeg kender det, man bliver grebet som når man absolut må vide hvor der er lkf skift på en ICE på den lange tur til München fra Eidelstedt(via Ruhr-Stuttgart) og tilbage (1904 km).
Nu tilbage med risiko for at ende lidt uden for tråden.
Jeg glemte at Hobro's F-maskine i køreplansperioderne 1949 til 1956 fremførte lokalgodstoget (tog 2937-38) til Arden. Før 1949 var det en rigtig lokalslæber der udførte denne tur. En Randers K-maskine klarede turen til Aalborg på en halv evighed med rangering på landstationerne jfr dette udsnit af tjenestekøreplanen gyldig fra 9. juni 1947.
Tog 2917 er anført med et "B" lig blandet tog en såkaldt A-køretid. Man vidste ikke nøjagtigt hvor stor et sådant tog ville blive, derfor anvendtes A-køretid. Bag dette B gemmer sig en Randers K-maskine i 35. tur. Ved hjælp stigningsbogstavet mod Doense fra tjenestekøreplanen kunne man i TIB finde ud af hvor meget man måtte hænge på en K-maskine op ad bakken mod Doense-Arden (360 tons).
Her ses turen for Randers K-maskiner sommer 1947. Det ses at når K-maskinen med 2917 var ankommet til Aalborg skulle holdes reserve til næste dag klokken 8. Også interessant at K-maskinen ved hjemkomsten til Randers skulle bruges som rangermaskine, det var jo efter krigen så man benyttede alt der kunne køre.
Mvh
Georg