Svebølle spor- og betjeningstavle 1965 - gæt en rettelse (Billedegætterier)
De fleste af de sporplaner og planer over spor- og betjeningstavler, jeg har set, indeholder typisk rigtig mange rettelser.
Men i Svebølle stod tiden stille - sådan da.
Fra 1965 og 16 år frem skete der ingen ændringer i stationens spor- og betjeningstavle. Men så: Den 3. juni 1981 (se rettelse "a" til venstre på tegningen) sker der et eller andet, der afstedkommer en rettelse. Men hvilken? Jeg ved det ikke selv. Så nu er det op til Forum at gætte på og blive enige om, hvilken ændring, der har afstedkommet en rettelse i stationens (plan over) spor- og betjeningstavle den 3. juni 1981.
Og så skal det da ikke forbigås i tavshed, at EVP har trådt sine trafikelevbarnesko på Svebølle station. Så Erik: Du er velkommen til at sakse spor- og betjeningstavlen til din hjemmeside.
Klik på billedet for højere opløsning.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Svebølle spor- og betjeningstavle 23. maj 1965. Rettelse 3. juni 1981. Klik på billedet for højere opløsning. Billedet kan som pdf-fil downloades her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.