En glimrende skildring af hvordan det foregik er Karin Johansens bog "Med færgen over Storebælt" fra 1984. Prøv at søg påwww.bibliotek.dk om dit lokale bibliotek har den, ellers kan de sikkert skaffe den hjem.
Der findes også en moppedreng i form af "Storebæltsoverfarten i 100 år" af Paul Bell og Mogens Nørgaard Olsen, Herluf Stokholms Forlag, 1983.
Lidt mere generelt så var der i den den nævnte årrække et færgeleje på hver side til de firesporede færger, Kronprins Frederik, Prins Joachim og Dronning Ingrid. Disse færgelejer havde to spor på klappen, så to tog kunne rangere ind og ud samtidig.
Derudover var der omkring tre færgelejer på hver side til tresporede færger, der var lidt specielle, i det sporskiftet så at sige var indbygget i selve klappen. Efter indsættelsen af de firesporede færger benyttedes de kun af reservefærger og godsfærgen Asa-Thor. Sidstnævnte var ret beset også firesporet men tilpasset de tresporede lejer, i det sporskiftet til det fjerde spor var på selve dækket.
Togsæt kørte selvfølgelig selv til og fra borde. For lokomotivtrukne persontog foregik det derimod lidt anderledes. Umiddelbart før ankomst til havnen blev de gennemgående vogne koblet fra og skubbet ombord af et rangerlokomotiv. Imens fortsatte lokomotivet med lokale vogne til en perron ved færgelejet, hvorefter folk uden pladsbillet selv gik ombord. Vel ovre på den anden side trak et andet toglokomotiv de gennemgående vogne i land og rangerede så hen til de lokale vogne på denne side af bæltet og koblede dem bag på. Efter indsættelsen af IC3 i 1990'erne blev de lokale vogne dog efterhånden afløst af særskilte regionaltog på begge sider af bæltet.
edit: Kom i tanken om denne kommenterede sporplan af de to færgehavne fra april 1997 på dk.trackmap.net. Den er ikke i skala men giver nok en ide om hvor omfattende det har været.
Med venlige Storebælt-hilsner
Leif Jørgensen