Sammenkobling af MO-styrevognstog - Forumarkivet (ikke aktivt)

Hvis man skulle være så heldig at få et par MO-vogne i julegave eller - i anledning af finanskrisen - måske kun en MO-vogn og en styrevogn (alt naturligvis i størrelsesforholdet 1:1) og måske lige har glemt, hvordan det nu er at godterne skal sammenkobles, er der hjælp at hente her.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Sammenkobling af MO-styrevognstog. 8. august 1973. Klik på billederne for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Interessant læsning, det kan jo ske man før brug for det. Men hvordan skal jeg koble mit Mk-Fk sæt?

Interessant læsning, det kan jo ske man før brug for det. Men hvordan skal jeg koble mit Mk-Fk sæt?

Hej Kim. I stedet for at skrive MO skriver du MK/FK.

Med venlig hilsen
Futfar

MK/FK havde ikke styreledning "C" og derfor ikke indrettet til kørsel med styrevogn.

M.v.h.
Niels

MK/FK havde ikke styreledning "C" og derfor ikke indrettet til kørsel med styrevogn.

M.v.h.
Niels

Det var lige en detalje jeg havde overset. Jeg har nemlig monteret C-dåser på min model, men du har da helt ret. :-)

Futfar

-og nu vi er i dette tema.
Efter min hukommelse var der kun tre styrevognslitra:
CLS/Bhs
CRS
CPs
og mellemvone:
CLL/Bh
CRl
x?

Er det korrekt?

Ole

glemte CPL

Ole

-og nu vi er i dette tema.
Efter min hukommelse var der kun tre styrevognslitra:
CLS/Bhs
CRS
CPs
og mellemvone:
CLL/Bh
CRl
x?

Er det korrekt?

Styrevogne:
CRS
CPS
CLS
BHS

Mellemvogne:
Ad/Ay (kun A+B ledninger)
BL (kun A+B ledninger)
CLL
BHL
CRL
CRML
CPL
CCL
ATM
AVL/ABhl

Mvh
Jens

..... plus "et mindre antal af de træbeklædte EH-vogne, også udstyret med styreledning (A+B+C) til anvendelse i tog, hvor MO-motorvognen var af ”førkrigsmodel”."

M.v.h.
Niels

... og så var der også Bno.

Mvh.
Poul.

Godeftermiddag til alle!

MO (den evindelige Mo´er som Birger Wilcke så prosarisk udtryke det engang) har været og er jo heldigvis stadig genstand for megen interesse - også af andre end Jens :-) !
Det kan være svært for dem, der måske ikke lige har det som paratviden, om hvilke vogne, der var udstyret med styre- og eller brummerledninger.
Derfor - en lille service.
Igen, læs "Årsskrift for jernbanemuseets venner" årgang 2000 side 22 "Ledningsvogne til brug for tog fremført af MP/MO/MK-FK". Kan som sædvanlig købes på Danmarks Jernbanemuseum, hvis ikke allerede haves.
Og så er der en MO på vej til fast at være i Odense, herom lidt senere.

Fortsat god eftermiddag!

Steff

NB: Denne artikel er jo god at have, hvis man nu skulle ønske sig et supplement til Thomas´es gaveforslag ;-) .

--
Steffen Dresler

Interessant. Hvad var rationalet bag det? Muligvis kedelvogne indtil MO500 blev til 1900?

Ole

Ved nærmere eftertanke, var det måske snarere de små rejsegodsrum i MO500?

Ole

Tak. ja det er da også rigtigt. Jeg tror endda jeg kan huske at AVL blev brugt på Korsør/Slagelse-Næstved/Nyk.F, bl.a.. Måske også lille syd.
ATM lurede jeg også på, men har vist aldrig set dem.

Ole

MK/FK havde ikke styreledning "C" og derfor ikke indrettet til kørsel med styrevogn.

Det er jo lige det. Men hvis man nu har en oprangering der hedder Mk-Fk-Mo-Styrevogn burdet begge trækkraftenheder nok kune betjenes fra styrevognen?

Hvis man bruger mellemvogne hvor A og B ikke er markeret vil det nok på et tidspukt være sket at en A ledning fra den ene MO er blevet sat i en B (eller omvendt) sokkel på den anden MO (eller styrevogn) hvad ville der ske ved det?

For mange år siden, det må have været i halvfjerdserne sad jeg og ventede i Tønder. En lokofører havde en aspirant med, og viste hvordan man skulle sætte styreledningerne på. Altid sætte kablerne i styrevognen først, fordi strømmen kommer fra motorvognen. Der fantes åbenbart dengang en regel om at styreledningerne skulle afmonteres når motorvognen var forrest. Som regel blev de trukket ud på motorvognen, men blev siddende på styrevognen, med den løse ende lagt ned bag den opklappede gangbro på styrevognen. Den regel må siden være blevet ophævet, for da jeg jagtde Mo i 1980erne sad ledningerne på uanset hvad vej man kørte.

God eftermiddag!

Det har så vidt jeg ved aldrig været praktiseret at koble MK/FK elektrisk med et MO-tog, da det jo heller ikke rigtig giver mening, men rent teknisk burde der ikke være noget i vejen for det.

Der har aldrig været regler om, at kablerne skal afkobles når der køres fra MO-vognen og heller ingen regel om, at disse først skal kobles til styrevognen, for dieselmotorerne skal ALTID være stoppet ved montering/afmontering af kablerne. Det fænomen du har oplevet i Tønder, med afmontering af kablerne ved kørsel fra MO-vognen, kan have sin begrundelse med, at toget ved endestationen skal adskilles og motorvognen måske skal en tur i remisen eller køre noget andet. Når kablerne så i forvejen var afmonteret, kunne afkobling ske uden stop af dieselmotorerne.

Korrekt rækkefølge af kablerne til styrevognstog var C - A - B.

Venlig hilsen

Jens Møller

Jeg mente selvfølgelig koble et MK/FK sæt til et MO-styrevognstog.....

Venlig hilsen

Jens Møller

Jeg lovede i eftermiddags lidt om MO 1878.

DSB litra Mo 1878 (Frichs 1955), der for tiden står på Centralværkstedet i København, påregnes at få ”fast tjenestested” i Odense, når motorvognen er blevet set efter. Karossen løftet af motorbogien, således at sidstnævnte kan få sig et eftersyn. På selve motorvognen, skal af de mere optiske ting, den 3. lanterne fjernes, således at motorvognen får sit oprindelige udseende igen.
Det er meningen, at motorvognen både skal kunne bruges til udstilling samt heldigvis også som trækkraft i forbindelse med arrangementer, bestilte særtog m.v.
Jeg kender p.t. ikke tidsterminen.

[image]
Motorbogien er fotograferet i kørselsretningens højre side, sneskærmene er altså placerede til højre på bogien (op mod ”den kolde ende” af selve vognkassen af 1878, der ses til højre).
[image]
Motorbogien fotograferet med venstre side i kørselsretningen (sneskærmene er altså til venstre uden for billedet).
[image]
Motorbogien med de elektriske generatorer, der vender ind mod pakrummet på motorvognen.

Jeg er sikker på, at Jens på opfordring kan fortælle meget mere udførligt om de tekniske ting, man kan se på billederne.

--
Steffen Dresler

Apropos styrevognstog, jeg kan huske måske er det kun et billede jeg har set, Nej jeg syntes også jeg har set det i virkeligheden, motoreksprestoget "Englænderen", med MO og MKFK samt flere mellemvogne og der var indtil flere første klassesvogne i toget, og der var også "sønderjyden" det var såvidt jeg husker en MO i hver ende en første klasses vogn og en den blev omdøbt til litra BF,
Såvidt jeg husker kørte den ene MO vogn til Tønder. Hvad var der også der var også et lyntog med MO der kørte til eller fra Esbjerg havn på dage med skibsforbindelse til Newcastle men spørgsmål
trak både MO eller MK FK i hver ende eller kørte den bare død.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Forhåbentlig vil denne MO-vogn i Odense blive opbevaret under trygge forhold, således at den ikke vil se så hærget ud, som har været tilfældet i de sidste mange år!

Venlig hilsen

Jens Møller

Noget jeg godt vil vide - er ikke lige på de her billeder - men helt oppe under loftet i førerrumet i den varme ende, på væggen ud mod maskinrummmet, sad der et arrangement med en elmotor der trak en dynamo. Havde alle MO den siddende der, og hvad lavede den egentlig?

Det er lysomformeren, der sidder oppe under loftet i førerrum 1. Ved siden af dette aggregat er lysregulatoren placeret, som er en skydemodstand.

Venlig hilsen

Jens Møller

Det er lysomformeren, der sidder oppe under loftet i førerrum 1. Ved siden af dette aggregat er lysregulatoren placeret, som er en skydemodstand.

Tak. Det den laver må være at lave motorvognens 65 Volt om til 24 Volt? Og skydemodstanden regulerer magnetiseringen går jeg ud fra?

Hej Kim C!

En MO-vogns spænding på lysanlægget, herunder frontlanterner, er ca. 65 volt, som tages fra batterierne/hjælpedynamoerne. Når omformeren startes, går strømmen til lys over en spændingsregulator, som er placeret i hjælpeapparatkassen under vognen. Denne sørger for en ensartet spænding til lysanlægget.

Hvis omformeren svigter, foretages manuel indstilling på skydemodstanden under loftet i førerrum 1. Ca. 70 af de 139 MO-vogne blev moderniseret indvendigt fra ca. 1964 og blev i den anledning forsynet med 220 volt lysrørsbelysning, hvor de 220 volt blev frembragt af en turbovekselretter, som i 1800-vognene er placeret i rejsegodsrummet og i 1900-vognene placeret på væggen i kedelrummet.

Venlig hilsen

Jens Møller

På selve motorvognen, skal af de mere optiske ting, den 3. lanterne fjernes, således at motorvognen får sit oprindelige udseende igen.

er det sådan at man kan købe den 3. lanterne til privat brug??

venlig hilsen Andreas

Den er i skrivende stund endnu ikke afmonteret.

Men man har vel kørt med MK/FK og MO sammenkoblet elektrisk? Tænk for eksempel på Englæderen, der jo kørte med en MO i den ene ende af vognstammen, og en MK/FK i den anden?

Med venlig hilsen
Jens

Nemli' - og toget medførte en overgang også en WL-spisevogn, der var forsynet med A+B styreledning. Se evt. nærmere i Lyntogslitteraturen fra bane bøger.

M.v.h.
Niels

På en tur med TKVJ tilbage i 1967, så jeg i Troldhede et tog mod Skjern bestående af: Mo + Mk/Fk + Ax, og det var ikke noget med nedbrud på Mk/Fk, for der var liv og trækkraft fra alle fire motorer.

Mvh. Poul.

Det må have været i sommeren 1967 jeg var med skoleudflugtstog for Viby Amtsgymnasium Århus-Ry + retur Laven-Århus med det største motorvognstog, jeg havde oplevet dengang.
Skuffet var jeg alligevel, for i nabospor holdt E 974 med en lang stribe CP-vogne, men vi måtte nøjes med MO-MK/FK og 9 stk CP-vogne. Det skal siges at motorvognenes røgudvikling efter igangsætning ikke var meget mindre end hvad E-maskinen kunne levere. Alligevel var hastigheden op ad Hasselagerbakken næppe mere end 50 km/h. Vi kom dog både ud og hjem, og mon ikke toget var en tur i Silkeborg i mellemtiden mens vi var på Himmelbjerget?
mvh Anders

Tidligere omtalte tog med Mo + Mk/Fk + Ax jeg så i Troldhede, var søndag d. 6. aug. 1967.
Måske kan Georg fremtrylle om denne oprangering var normal, eller hvad der evt. var grunden til alle disse FRICHS hestekræfter i dette lille tog ?.

Mvh.
Poul.

Hej Poul
Toget du har set i Troldhede må have været tog 548 med ophold i Troldhede 14.57-14.58. Oprang jfr. tpl 6: MO-MK/FK-Ax. MK/FK-Ax returnerede fra Sj i tog 561. MO'en der var med fra Hr og kun løb 25/6-13/8 1967 ser ud til at skulle bruges til det senere tog 1569 Sj-Ar med 2 CP som de må have "samlet på" i Sj i søndagens løb.
Mvh
Georg

God aften Hr. Schmidt!

Jeg har et par billeder, som vist nok er taget af Joen Jensen i Silkeborg den 28. juni 1969. Toget består af 2 MK/FK sæt, nemlig 675/676 og 683/684 samt 3 CP. Jeg selv har aldrig nogensinde set et MK/FK sæt, men var det ikke ret ualmindeligt med to sæt i eet tog?

Venlig hilsen

Jens Møller

Hej Jens MO
Det ser ikke ud til at jeg har 69-planen, men jeg har gennemgået 1966,67,68 og 70 uden at finde MK/FK"forspand". Det må have været helt ekstraordinært. Normalt var der 4 MK/FK i løb på Grenå-Skjern og der var kun småændringer i de sidste år. I 1970 blev antallet nedsat til 3 MK/FK i tur og i 70-71 var det kun 675 der kørte, Jeg finder det lidet sandsynligt, at der var nævneværdige ændringer i 1969 planen, det er der i hvertfald ikke i tjkpl.
Mvh
Georg

Så vidt jeg husker at have læst i nogle gamle skrivelser, blev det "futtet" et par MK/FK sæt af i Århus engang i ca. 1970 og mon ikke at det bekom maskinafd. godt! Det må man selvfølgelig ikke sige højt, men brandstifteren blev aldrig fundet og tillige var der noget skriveri om, at det måske skyldtes selvantændelse!!!!!!!!!!!

Venlig hilsen

Jens Møller

Det var FK 682 der havde været ild i mens den i 1970-71 stod i spor 303 ved afgangsristen sammen med de andre hensatte ved godsterminalen i Skovgårdsgade Århus. Den 3/7 1971 blev alle MK/FK'erne flyttet til Odense for ophug med flg. oprangering: 677-682 683-684 675-676 679-680 678-681.
Nogle MK/Fk-billeder.
[image]
MK/FK 675-676 passerer Kongsvang 1970 på vej til Skjern.
[image]
Kabelplacering lidt anderledes på FK.
[image]
[image]
Mvh
Georg

Hej Jens
Jeg har desværre ikke billeder af førerrummet i MK/FK. Det nærmeste er nok dette taget en varm eftermiddag i Skanderborg i 1970. Mon ikke føreren sad og filosoferede over hvorfor det der var lige inde bagved skulle larme så meget. :-D Der kan ikke have været mange centimeter ind til det store maskineri :-D . Vinduet ind til maskinen stod altid åbent, så der har sikkert været godt varmt derinde. MK'erne kørte altid med den varme ende vestpå, så det må have været en ren "lise" at køre fra Skjern mod Århus. Min opfattelse af MK/FK-lyden var, at de havde en kraftfuld lavfrekvent brummen, mere lavfrekvent end marcipanbrødene og kraftigere. Ved passage var lyden meget "metallisk", når en MK startede maskineriet, lød det nærmest som når en lastbil læsser en ladning skrotjern af, der skete virkelig noget derinde. :-D
[image]
Mvh
Georg

Min - stedse hyppigere og kærligt omtalte - togfætter Knud E., der lod sig forflytte til Ar i 1961, kørte bl.a. som togfører på Grenå-banen, herunder også med MK-FK.

Han berettede om smøreoliespild på gulvet i motorrummet, som man "overkom" ved dér at tømme et par sække savsmuld og brede de tomme sække ud derover. Så fik han ikke sølet sine nypudsede togførersko, når han passerede .....

I øvrigt købte han hus tæt på banen, hvor Torsøvej St. siden blev anlagt. Når MK-FK toget kom forbi, havde det en lyd, som der var bundet sække med gammelt jern efter toget, og ved lyden udbrød hans kones dagplejebørn med blanke øjne og jubelrøst: "Nu kommer 'Nuds fut!"

Han gik i øvrigt siden ind i organisatorisk arbejde i DJ-TPA.

M.v.h.
Niels

I øvrigt købte han hus tæt på banen, hvor Torsøvej St. siden blev anlagt. Når MK-FK toget kom forbi, havde det en lyd, som der var bundet sække med gammelt jern efter toget, og ved lyden udbrød hans kones dagplejebørn med blanke øjne og jubelrøst: "Nu kommer 'Nuds fut!"

Tak, jeg har altid funderet over hvordan to 8 cylindrede Frichs'er med turbolader må have lydt..

Stuntet med at binde "dåser", i form at et par gamle zinkvandkander efter toget har man prøvet ved VLTJ, i forbindelse med nogen der blev gift. Det gik lidt ud over nogen kabler.

Tilgiv mig hvis dette spørgsmål har været her før, Jen kan huske som barn at MK/FK næsten
udelukkende kørte Århus-Herning-Skjern og retur og i en periode i Englænderen, men var der
en speciel grund hertil eller er det bare en tilfældighed.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Det var vel de mange MY og MX der pressede MK/FK'erne væk fra de lange skinner, og vel også det lidt ustabile motorværk. I sommeren 1951 befarede MK/FK strækningerne: Helsingør-København-Korsør, Nyborg-Århus, Fredericia-Esbjerg-Struer-Thisted. På Kystbanen var det persontogene 1441-1462 de havde. Det var både person- og eksprestog samt lyntog "Englænderen" de fremførte. Der var som regel 4 MK/FK i løb i en 4. ugers plan som de kørte i en del år i 50'erne. En tid også eksprestog 70 Århus-Nyborg hen i 50'erne. MK/FK kunne jo fremføre eksprestog med 120 km/t. De endte så på Grenå-Skjern og det sluttede i sommeren 1971 hvor 675-676 som den sidste sluttede denne æra.

Jeg fandt dette strømskema for en CPS/CRS styrevogn i arkivet, hvis der lige er nogen der mangler sådan et...

[image]

Strømskema - MO-styrevogn CPS-CRS - download i fuld størrelse: http://peecee.dk/upload/view/338045

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Ingeniøren

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak