Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Lyntog via Ringe (Generelt)

af Børge Sundahl, 22/11 2011, 21:47 (4755 dage siden)

Nu da vi har omhandlet lyntog med brand i en anden tråd, så fandt jeg lige et avisudklip fra den 28 februar 1961, som omhandlede en historie om et godstog der blev afsporet i Ullerslev.

I artiklen står der at lyntogene mod Jylland blev dirigeret via Ringe.

Mon nogen har set foto af disse lyntog i Ringe dengang?

Det var selvfølgelig i februar og det var om aftenen, så det har jo ikke været rigtigt fotovejr.

Børge

Lyntog via Ringe

af Lars Viinholt @, 23/11 2011, 10:47 (4755 dage siden) @ Børge Sundahl

Kære Sundahl
Desværre cyklede jeg til Ullerslev den 1. marts 1961 og fotograferede R og E maskiner med hjælpetog fra henholdsvis Nyborg og Fredericia samt adskillige sammenkrøllede godsvogne. Fotovejret var udmærket med klart solskinsvejr! Men min skolekammerat, som boede ved Ørbæk station, fotograferede Nordekspressens gennemkørsel dér. Du kan se billederne i Nyborg-Fåborg bogen s. 198. Lyntog på strækningen Nyborg-Ringe-Odense har jeg aldrig set billeder af, men de blev gennemført den vej.
venlig hilsen
Lars Viinholt

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak