Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Maskindepot Helgoland (Generelt)

af Ekaeli007, 20/11 2011, 15:07 (4754 dage siden)

Nu har remisen i Helsingør og Skelskør været nævnt, så har jeg et par enkelte episoder fra "Helgoland" Dette var i firserne og begyndelsen af halvfemserne. Det skete da en del gange
at remiseportene blev ødelagt af rangertræk, men såvidt jeg ved var der ingen "gennemkørsel"
derude, men jeg husker en hvor det lige før at det kunne blive alvorligt. Det var på spor 50 at
der holdt en MA halvstamme og skulle gøres klar, rengøring eftersyn med mere.I halvstammen gik
et par rengøringsfolk og den ene var ude i MA motorvognens cykelrum. Lige pludselig bragede
et rangertræk ind gennem porten (sporskiftet var ikke stillet rigtigt) dem der gik i halvstamme
på spor 49 Så at rengøringsmanden først gik den ene vej i cykelrummet og så den anden vej og
så kunne de ikke se ham mere. De skyndte sig over i spor 50 og ganske rigtigt lå rengøringsmanden
fortumlet på gulvet, de havde også fået en lidt voldsom påkørsel af rangertrækket. Han kom til sig selv ville vist ikke på hospitalet, han skulle lige være færdig med sit arbejde. Nå men de sagde
at efter den tid var han ligesom ikke rigtig sig selv. En anden lidt mere humoristisk situation
var at vi havde et par jernbanearbejdere der ikke var danskere, men flinke fyre og arbejdsvillige
en af dem var marokaner, nå han kunne godt lide en øl til frokost og sommetider også en om eftermiddagen. Så en dag han blev budt på øl han sagde ja tak. Nå men det var "bjørnebryg" der
var i kassen på gulvet, han fik en og han fik en til så til sidst var han blevet lidt "stegt"
og de sendte ham hjem i taxa. Men efter den tid han blev tilbudt øl og de så ville give ham
en elefant øl eller hvad der var at stærk øl så sagde han nej nej ikke øl med dyr på.

Der var også en anden episode, man ville til at olieforsyne lyntogene indendørs ihvertfald
på spor 49 og spor 50 man etablerede et rørsystem af flere meter rør til olien og det fungerede fint indtil en dag at rangermanden glemte at tage olieslange af MA motorvognen og med det resultat at hele historien af rør blev revet ned under meget stort rabalder.

Apropos øl det var stadig tilladt og sommetider undrede man sig over at nogen kunne køre hjem uden problemer???

En anden gang var der en der gik ud af porten i Strandvænget hvorefter han gik med fuld fart
i muren langs Strandvænget jo kedeligt var der ikke.

Jeg kan huske at MA togene det var jo før at man fik lukkede toiletsystemer, så om vinteren
jeg tror det var 1987 og 1988 det var meget koldt og sne og når lyntogene kom hjem så var toiletterne jo frosne til. Så gik vi med gasblus og tøede toiletter op, det resulterede i
at al L..... tøede og røg ned i vogngrave og remisegulv. En dag så var der en elektriker
der kom ind i kantinen ved spor 50 og højlydt sagde, har i set Bruno han ligger lige udenfor, ikke et øje var tørt.

Nå det var måske ikke så lækkert, der var ikke altid folk nok til at rengøre remisen så det kunne godt ligge et stykke tid, hmmm

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Maskindepot Helgoland

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 24/11 2011, 00:50 (4750 dage siden) @ Ekaeli007

Hej.

Som et af mine sidste job ved DSB, blev jeg flyttet fra Otto Busses Vej til Helgoland, hvor jeg sad 2-3 måneder og indkøbte reservedele til IR4- / ER-togene (Det var i forvejen mit daglige arbejde, som man besluttede skulle lægges ud "til legekammeraterne", dem der vedligeholdt/reparerede togene. Vel egentlig en meget fornuftig beslutning.

Lokalet -jeg sad i- lå lige ved siden af kortoret for hovedlageret på Helgoland (Hvl. 42 ?).

En dag, da jeg mødte kort tid efter flytningen, var der en besynderlig lugt i lokalet, som om een havde spist meget brunkål eller andet, der sætter godt gang i .... Det var som om han havde siddet dér længe, men nu lige havde forladt lokalet.

Den lugt var jo simpelthen ikke til at holde ud at sidde i, og tænk, hvis nogen kom ind, og ville bede mig om at købe noget. Hvad ville de ikke tænke.

I en fart blev vinduet lukke op - her skulle der luftes ud - luftes godt ud.

En halv times tid senere, måtte jeg konstatere, at det havde vist ikke hjulpet meget, --snarere tværtimod.

Den største "fare" for at nogen kom ind på kontoret, var at hovedlegerets personale kom derind med et købsønske. Jeg besluttede derfor at komme dem i forkøbet ved at gå ind til dem og sige, at det altså ikke var mig, der havde dårlig mave ! ! !

De kikkede på mig og så på mig med stor undren: "Har du aldrig tænkt over / ved du ikke, hvad det er for et rør, der står lige udenfor dit vindue".

Her måtte jeg erkende, at det havde jeg ikke spekuleret nærmere over.

"Det er udluftningen fra den store fækalietank, hvori alt fra toiletterne udtømmes ! ! !

----

Tænk, --udluftninsrøret endte ca. een meter over jorden, -- lige i vindueshøjde og ca. en meter fra "mit" vindue.

Straks gik turen til værkstedets leder, der lovede at gøre noget ved det. Få dage efter blev det forlænget til vist omkring tagrendehøjde - og lugten forsvandt.

Det gjorde jeg også, --men dog af andre årsager.

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

Ps. Senere besøgte jeg nogle gange Helgoland og kikkede over til "mit" rør. -- Det var der stadig, og lur mig om det ikke står der endnu. Prøv at se ud af vinduet derude! ! !

Maskindepot Helgoland

af Jens MO-Møller @, 24/11 2011, 01:04 (4750 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Tillige ligger der jo også i umiddelbar nærhed af Hgl. et kloakrensningsanlæg, som af og til i tidens løb har givet nogle grimme lugtgener.

Venlig hilsen

Jens Møller

Maskindepot Helgoland

af Ekaeli007, 24/11 2011, 09:25 (4750 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Nu kommer jeg i tanke om en historie om toilettømningen.

Det var ikke så lang tid førend jeg startede på Helgoland at følgende historie skulle have
udspillet sig. Maskinen der blev brugt til toilettømning blev kaldt "Sue Ellen" et vist ganske
pænt navn- Nå men en dag det er noget med overtryk/undertryk, de tømte sandsynligvis APO toget
der var jo ikke andre tog med lukkede toiletsystemer. Måske en betjeningsfejl, men rangisten
fik da han tog slangen af toiletstudsen, så skød han en stråle L,,, ud af slangen over på
togvognen og op på taget. For i øvrigt stod bemeldte maskine meget tæt på hvor kantinen var dengang. Så somme tider var der en herlig duft hvis lige der var en vogn der skulle tømmes
og der samtidig var nogen der spiste. Lugten også tildels hjulpet af kloakanlægget på
Strandvænget. Apropos kantinen er der en sjov historie. Der var en der blev kaldt sankt Bernhards (hunden) og en anden slet og ret "hunden" nå de stod for at skulle købe ind i kantinen, så kom en af formændene han hed maveBent og var til tider ret vittig. Han sagde da han så de to i køen, nå nu står hundene i kø. Det gav lidt latter. Og der var også sporvognen han var blevet sur på "hunden" fordi han vist havde glemt at fylde sand på en styrevogn, så den gode hr"sporvogn" måtte rende flere gange med sandspanden og fylde op. Nå han råbte "din møgkøter", han var lidt hidsig anlagt den gode sporvogn, han havde jobbet med at fylde sand på om eftermiddagen på lyntogene
så ve den stakkels støvsuger der stod i vejen når han skulle fylde sand på i styrevognen den fik så et ordentlig skub ind i vognen. Den gode "sporvogn" havde været rangermand i sin tid og nu der manglede folk så var der en formand der i sin visdom mente at det kunne han da stadig rangere.
Til at afkoble vognene havde man en nøgle for automatkoblingen skulle hjælpes når togstamme skulle skilles ad. så bemeldte herre var ved at skille vognene fra hinanden, men så var der noget der drillede den gode mand, og afkoblingsnøgle fløj ud og ramte væggen, det var lige før der var en der blev ramt, sporvognen råbte sådan noget lort, 'Andre råbte til ham hids dig ned din hystade,
Han var altid rød i hovedet så der var nok noget med blodtryk, han var flink mange gange men han
kunne råbe op og blev fuldstændig ophidset hvis der var nogen der drillede ham måske bare lidt for gode bemærkninger. Så flippede han helt ud og fandt ikke ud af at folk drillede ham for sjov.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

DSB MH351Svenska-lok

Jernbanebøger

Med jernbane gennem hverdag og arbejde

Med jernbane gennem hverdag og arbejde. Pris 250 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak