Nu til noget helt andet, sikringsanlæg type m. v. ? (Billedegætterier)
Hej.
Midt i vrimmelen af store og vægtige emner som revner i Storstrømsbroen, forlænget leje af DD-vogne, IC 4 (uha,uha), genåbning af Tinglev - Tønder banen, mere el-drift og meget andet, ja, i det hele taget trafikpolitik på alle niveauer, så den gode transportminister bare kan "vælge rådgivning fra alle hylder", her en lille uskyldig gættekonkurrence på baggrund af et - som nutidens ungdom ville kalde det - megadårligt foto:
"Opgaven" er i al sin enkelthed:
1. Hvor er billedet fra?
2. Ca. årstal?
3. Hvad var den "populære" betegnelse for den funktion, den anonyme person på billedet udførte?
4. Hvilken sikringsanlægstype betjener den lidt duknakkede person på billedet?
Lidt om fotografen: Fotografiet er taget i 19xx af en person (og det er ikke den anonyme person på billedet), som havde et formidabelt overblik over toggangen og en evne til at træffe hurtige beslutninger, når den gik "i fisk", hvilket også kunne ske i "fordums dage", før verden gik af lave! Den pågældende havde derfor også "overskud" til at fotografere sine "undersåtter" i ny og næ. Også han havde naturligvis et "kælenavn", men det er ikke med i opgaven at gætte dette!
God fornøjelse, hvis I har brug for et lille pusterum.
Bedste hilsener
Ove