Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny S-togskøreplan (Generelt)

af Fysikeren, 16/11 2011, 21:16 (4757 dage siden)
redigeret af Fysikeren, 16/11 2011, 22:09

Hej

Så har DSB offentliggjort hvordan S-togskøreplanen ændres:

http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/nyheder/ny-koreplan-for-s-togene/

Linje A: Ingen ændringer
Linje B: Ingen ændringer
Linje C: Ingen ændringer
Linje E: Standser ved Friheden
Linje F: Hvert 4. minut i morgenmyldretiden
Linje H: Stander i Husum og Malmparken men ikke i Langgade og Peter Bangs Vej
Linje Bx: Ingen ændringer

Gl. Toftegård omdøbes til Egedal
Kildedal skifter zone så den kommer tættere på København

Bemærker at man opgiver konceptet med at alle tog stopper alle steder indenfor ringbanen, samt at man på ringbanen laver en myldretidskøreplan.

Forsøget med linje B bliver derimod ikke en del af køreplanen.

Min kommentar: Dengang man skiftede til køreplanen uden pluslinjer havde man en ret logisk og enkel køreplan, seks linjer plus en ekstra i myldretiden med små variationer i ruteføringen. Linje E og H standsede kun der hvor linje 300S krydsede banen og sprang fem stationer over mellem ringbanen (Vanløse som undtagelse) og endestationen for de lokale linjer.

Efterhånden bliver den mere og mere "kompliceret", større forskel i intervallerne, linjerne varierer (f.eks. A til Solrød Strand), de hurtige linjer stopper flere steder og linje H skifter mellem spor 6 og 13 på Østerport (det sidste er noget irriterende som passager).

Lars

Ny S-togskøreplan

af UTJ, 17/11 2011, 07:40 (4757 dage siden) @ Fysikeren

Princippet er vel at de 'hurtige' tog standser på de populære stationer. Men det betyder jo også en stadig skævvridning mellem de standsende tog og dem til yderstationerne. Samtidig vil de hurtigere tog have stadig flere rejsende i forhold til de standsende. Men det giver egentlig god mening når man nu ikke har togsæt nok til at udnytte kapaciteten mht toglængde i myldretiden.

Det er pudsigt at man ikke snart ændrer navnet på 'Ny Ellebjerg' til 'Ellebjerg'.

Ny S-togskøreplan

af kristian jakobsen ⌂ @, ølby, 17/11 2011, 08:13 (4757 dage siden) @ UTJ

Og vedr forsøget på linje B, så er det noget man vil prøve af på andre linjer også, så selv linje a/e kan ende med en tøffe linje med 5 min drift istedet for gennemkørende, du skulle se en del dsb ansatte få en balle da jeg var til pendlre træf, der blev talt med store ord imod de dsb ansatte som var med.

Linje E køretid bliver den samme, selv med det ekstra stop...

Vedr at linje H ikke stopper inden for ringen er alene pga af alt for lidt passagere imod hvad kommer udefra den gren..

Ny S-togskøreplan

af Lars W.B. @, 17/11 2011, 11:31 (4757 dage siden) @ UTJ

Hvorfor skulle man omdøbe Ny Ellebjerg? Det er jo en helt anden station end "Gammel Ellebjerg", og det er vel kun udemærket, at historien om den første nedlagte s-togsstation ikke bliver glemt? -Iøvrigt findes den nedre halvdel af "Gammel Ellebjerg" stationsbygningen jo endnu, og stationsforspladsen henstår som den hele tiden har set ud og anvendes stadig af turistbusser...

Ny S-togskøreplan

af Svend, 17/11 2011, 11:43 (4757 dage siden) @ Fysikeren

Gl. Toftegård omdøbes til Egedal

Kildedal skifter zone så den kommer tættere på København

Ups - det skulle så have været koblet sammen med at give linje H standsning i Kildedal. Passagerer der kører i bil til stationen, vælger lige nu Måløv som påstigningsstation. Men der er vel anslået 10 gange så mange parkeringespladser ved Kildedal station (og endda TV-overvåget) end i Måløv, og hvis antallet af zoner til København nedsættes fra 6 til 5, vil de gode borgere fra Ganløse osv da hellere bruge Kildedal - hvis togforbindelserne vel at mærke er i orden .

--
Svend

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak