Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Fonde, legater olign (Generelt)

af trikkeren82, Esbjerg Kommune, 15/11 2011, 21:39 (4759 dage siden)

Hej i Forummet

Er der nogle som har erfaringer med, hvordan man søger penge til en forening og dens arbejde med jernbane, via fonde/legater/firmaer osv?

Og erfaring med at lave en ansøgning, der slår benene væk under modtageren?

--
Med venlig hilsen

Michael

[image][image]

Fonde, legater olign

af Svend Jensen, 16/11 2011, 09:27 (4758 dage siden) @ trikkeren82

Jeg har da lidt erfaring i at skrive sådanne ansøgninger, men ikke i forbindelse med foreningsarbejde/jernbane.
Det vigtigste er, at du overholder formalia (antal kopier, frister etc), skriver kort og præcist, og kun indsender ansøgninger til fonde, hvor du har en reel chance for at få penge. Skyd ikke med spredehagl, det er spildt arbejde, hvor hvis fonden ikke støtter formål som dit, får du ingen penge, stensikkert.

Skriv den gode historie og sælg den. Sørg for at vinkle historien lokalt, hvis det er en lokal fond eller at gøre rede for hvor mange mennesker det kommer til at påvirke, hvis fondens fokus er at støtte formål der glæder så mange som muligt.

Det I søger til skal være realistiskt. Hvis I f.eks. kun er to gutter der vil åbne en jernbaneforening, smækker de kassen i med det samme. Hvis du har oplandet med dig og I allerede har gjort en masse selv, så fonden kan se I mener det alvorligt, og at der faktisk går en masse arbejde tabt, hvis ikke I får midler, har I meget større chancer.

Få en eller flere anbefalinger fra udefrakommende, der kan understrege vigtigheden af det I laver.

Jernbanebøger

Med gods på krogen - og andre jernbanemotiver IV

Med gods på krogen - og andre jernbanemotiver IV. Pris 290 kr.

Læs mere

Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak