I en anden tråd omkring farven på skovvognene, kom man også lidt ind på damplokomotivernes farver. Men hvordan med undervognene på maskinerne? På museets H-maskine er hjul og pufferplanker røde, mens B-maskinen tilsyneladende er helt sort. Begge maskiner fremstår jo restaureret, så farverne behøver ikke at være tilsvarende de originale (DSB). Men H-maskinen har også en fortid som privatbanemaskine, kan det være her, den fik de røde farver? Flere privatbanemaskiner rundt omkring på museumsbanerne har røde pufferplanker og andre stafferinger, det med (delvis) røde undervogne er måske en privatbanesag?

I øvrigt lader det også til, at både B- og H-maskinen ikke er stafferet, selvom de kørte i DSB-regi langt efter sammenlægningen.

Farverne på de første danske damplokomotiver bliver indledningsvis opdelt i de to forvaltninger, nemlig på Sjælland og i Jylland og på Fyn.
I øvrigt er farveangivelser under materiel på www. jernbanen en rigtig god rettesnor (se under SJS og JF).

SJS
Bemalingen af de første Sharp-loko til SJS ved man faktisk ikke noget om og de angivelser der hidtil har været, beror mere på antagelser end reelle informationer. De har dog højst sandsynligt været bemalet efter engelsk mønster. Først i 1853 findes en beskrivelse af, hvordan de kommende loko af Crampton-typen skulle bemales. Her står: "Maskinerne bør males og lakeres førend de afleveres til Jernbaneselskabet. Kjedlen, Hovedrammerne, Cylindrene, Gliderkasserne og hjulene skulle have en mørkegrøn Broncefarve; alle øvrige dele der ikke ere blankt bearbejdede, erholde en sort farve". Da man søgte at opnå en ensartethed i bemalingen, er det derfor sandsynligt, at man har taget bemalingsmåden fra de først leverede Sharp-loko, hvorfor det må antages, at Sharp-loko havde dette bemalingsmønster. På de billeder der findes af Crampton-loko kan der dog ses, at der er stafferinger på tenderen og på drivhjulets hjulskærm. Disse kunne være sorte, men det vides ikke med sikkerhed. Da SJS fik tyske loko fra ME, overtoges gradvist den tyske bemaling af alle SJS loko. Det har hidtil været antaget, at hjulstjerner og nav var rødmalede, men i anskaffelsesspecifikationerne for 1864 af loko står der ganske tydeligt:
"Locomotiverne og Tenderne skulle males og lakeres paa det Omhyggeligste og Varigste. Kjedlen, Domen, Røgkassen (Røgkassen er den oprindelige betegnelse for røgkammer ved SJS og DSB-S), Veirhuset o.s.v. ved Locomotiverne og Tenderne males sort og forsynes paa tilsvarende steder med smalde 1/8" à 1/4" brede carminrøde streger, Locomotivernes Længderammer saavelsom alle Hjulene males brune". Tilsyneladende bibeholdes denne favekombination også efter statens overtagelse i 1880, da der i en skrivelse i 1883 står: "Locomotiven und Tender werden sehe sorgfältig und dauerhaft bemalt und lackiert. Der Kessel, Dom, Sandkasten, die Rauchkammer und das Wetterhaus das Lokomotiven sowie die Tender werden Schwartz gemalt und an den entsprechenden stellen mit 1/8" bis 1/4" breiten roten Zierstriefen; die Langrahmen, Cylinderbekliedungen und Räder erhalten eine hellbrauner Farbe". Det nye her er, at cylinderbeklædningspladerne også her er malet brune, eller sagt på en anden måde, alt under fodpladen skulle være brunt. Om Crampton-loko senere blev ommalet i den sort/brune farve vides ikke. Indledningsvis var kobberringene rundt om dampdomen og skorstenens hat blankpudsede. Først efter den endelige sammenlægning i 1892 ændredes farveskemaet, således at hjulnav, rammer og hjulstjerner blev sortmalede, men der er sikkert gået flere år indtil det var fuldstændigt gennemført.

JFJ
Alle lokomotiverne ved DJDS, JFJ og DSB-JF af engelsk oprindelse var malet mørkebrune med sorte stafferinger og nummeret påmalet i guld. Det har hidtil været antaget, at med leveringen af de første lokomotiver fra Tyskland i 1875, man da gik over til den tyske bemaling med sorte lokomotiver og røde stafferinger og lysebrun undervogn. Men så sent som i 1882 skriver Overmaskinmester O. F. A. Busse om bemalingsforskrifterne for de nye P-lokomotiver, at de skal ”males og lakeres i en dybbrun farve med stafferinger, det indre af førerhuset med egetræsfarve, ringen om skorstenen med carmin, hvid, carmin og pufferplankerne zinober (mørkerød) og numrene i guld”. O. F. A. Busse havde dog sammen med J. Blair allerede før 1882 fremlagt et forslag om ”den tyske bemaling” med sorte lokomotiver med røde stafferinger og lysebrun undervogn, men det blev ikke godkendt. Derfor kan det tænkes, at den ”tyske bemaling” først er blevet gennemført efter sammenlægningen i 1892 og da med den ændring, at undervognen også skulle være sort. Gradvist herefter blev de ældre lokomotiver ommalet i den sorte farve ved stor (S) revision.
I 1867 blev der ved JFJ indført det såkaldte ”slips” om skorstenen i de danske farver, hvilket nok har været et udslag af den voksende nationalisme efter tabet af Sønderjylland i 1864. Denne skik blev videreført af DSB og således, har alle senere damplokomotiver i DSB’s tjeneste haft dette.

DSB (fra 1892)
På grund af den stærke varmeudvikling fra røgkammer med skorsten, rundkedel og fyrkasse, bemaledes indledningsvis som ved DSB-S, men dog med den forskel at rammer og hjul var sorte.
Det skal dog bemærkes, at rundkedlen efter røgkammeret faktisk var malet i en mørk koksgrå farve, da den normalt anvendte sorte farve blev grå p.g.a. varmeudstrålingen. Det vil sige, at røgkammerdøren var sort blank, røgkammeret malet med sort asfaldtlak, rundkedlen mørke- eller koksgrå, domen enten blank sort eller grå, kedelbånd blank sorte og med røde stafferinger, førerhus, tender og rammer blank sort.
Hvis man er i tvivl om farven må man tage en tur på Danmarks jernbanemuseum og bese 1:10 modellerne af bl.a. litra K m. fl. Her ses tydeligt den grå farve på kedlen. Se i øvrigt nedennstående billede.
Men disse foreskrifter var åbenbart ikke ens og der forekom varianter frem til der endelig var kommet farvebestandige farver og lakker. Herefter blev hele lokomotivet malet blank sort med røde stafferinger.

DSB litra O nr. 315 i Vanløse i efteråret 1931. Her ses tydeligt farveforskellen på kedlen og vandkasser. Foto James Steffensen, arkiv Lokomotivet.

Carminrød er mørk

Zinnober er postkasserød og den er lysere.

Lokomotiverne var oprindeligt brune og det var de første A og P fra 1882 også. De forskellige fabriksfotografier viser formentlig den farve de blev leveret med. Og jo oprindelig var både B og H stafferet.

Go´midnat

Pudsigt nok dukker dette emne op, mens jeg har gået og søgt efter informationer om samme emne gældende for privatbanedamplokomotiver. Her er situationen nok lidt mere broget, men da jeg har set uendelig få farvebilleder af privatdamploko i ordinær drift, er der flere spørgsmål, der melder sig. Det kom nemlig som en overraskelse for mig, da du UTJ, ved flere lejligheder trådene her på forum har nævnt, at Frederiksværkbanens damploko havde brunrøde hjul. Jeg har kun set eet farvebillede af HFHJ No 4 i drift på Amagerbanen i 1944 og der kan man ikke rigtig se det )eller ikke se det). Men lokomotivet er jo heller ikke strampudset (mildt sagt). Det jeg så ikke rigtig kan tyde ud af sorthvid optagelserne er, om også rammen var brunrød og om lakering gælder alle maskiner fra No 1 til No 10, og om vi dermed er ovre i "Maerklinafdelingen" (skal ikke tolkes negativt; undskyld min computer).

Diverse farveoptagelser af veteranmaskiner viser brunrøde/røde hjul på ØSJS 2,3,5, og LJ 19 og evt. på NFJ III, men det er et emne, der ikke er skrevet meget om, og som jeg først blev opmærksom på i tråden om farven på SJS materiellet og med interesse læste steffs fyldstgørende beskrivelse af emnet.

Med venlig Hilsen

nielsc

Jeg kan huske i en tråd om GDS 11, (Som er under restaurering i Græsted) at UTJ skrev at pufferplanker på privatbane damploko, mange steder var malet røde. Det var pga. de mange ubevogtede overkørsler

Morten Beck

Diverse farveoptagelser af veteranmaskiner viser brunrøde/røde hjul på ØSJS 2,3,5, og LJ 19 og evt. på NFJ III, men det er et emne, der ikke er skrevet meget om, og som jeg først blev opmærksom på i tråden om farven på SJS materiellet og med interesse læste steffs fyldstgørende beskrivelse af emnet.

God formiddag navnebroder,

Da du nu nævner NFJ III:

ØSJK - NFJ III i Køge, 19.03.1977 (nm).

Foruden den røde pufferplanke bemærkes røde hjul med "det polske fænomen" hvidmalede hjulbandager, og i øvrigt ganske som jeg så lokomotivet første gang i remisen i Bogense 1961.

Bedste hilsener
Niels

Go´middag Niels

Jeg takker for det dejlige billede af NFJ III. Jeg havde ikke helt glemt de hvidmalede bandager, men de lå nok og svævede et sted ude i det dunkle midnatslys.
Så vidt jeg erindrer havde også RHJ´s store Henschel maskiner fra tyverne røde hjul, men det kan være en erindringsforskydnoing.
Jeg håber senere at kunne gengælde med nogle billeder, men der er en hel del, der skal ledes frem først.

Go´middag Morten

Tak for tilføjelsen om de røde pufferplanker. Det var bl.a. p.gr.a. tråden om GDS 11, at jeg begyndte at søge efter oplysninger om privatbanedamplokomotivers undervogn, så jeg havde de røde pufferplanker i hovedet, de kom bare ikke med.
Jeg er også godt klar over, at der omkring dette emne hersker en stor grad af autonomi: Hvad mente den til tider siddende driftsbestyrer, værkmester og hvor valgte de at hente deres inspiration fra. Se bare et emne som skorstensbånd (eller ikke og til hvilken periode).

Med venlig Hilsen
nielsc

Da jeg for mange år siden havde min gang hos KLK diskuterede vi også hvilken farve THVJ 12 engang burde have. De farvebilleder der eksisterer af maskinen viser den sort, men ved leveringen kan den have været med dybblå kedel (-røgkammer) samt cylinderbeklædning, hvilket ser ud til at have været sådan de fleste lokomotiver forlod Winterthur dengang.

den "dybblå " lakering er ikke maling, men en overfladebehandling af kedelbeklædning og cylinderbelædning. Samme metode har man anvendt til pladebeklædning på kakkelovne.
Jeg har selv set det på Svenske og Finske damplokomotiver.
Det kunne være spændende hvis nogle i dette forum vidste hvordan man udfører denne overfladebehandling

Det kunne være spændende hvis nogle i dette forum vidste hvordan man udfører denne overfladebehandling

Det ved en fabrikant af bageplader - det er samme behandling. Det er noget med en oxidering i stedet for blot at male dem.

Ud fra alle de oplysende svar kan det altså konkluderes, at farverne på museets B- og H-maskine ikke er helt korrekte, men snarere et udtryk for restauratørens (hedder det det?)afgørelse? Ikke fordi, det generer mig, men det ar altid rart at kende tingenes rette sammenhæng.

Så tak for alle svarene!

Hej Bjarne!

Øhh, litra B er vel i den farve den havde, da den blev udrangeret fra driften og til en museal opbevaring. Så den MÅ have haft den farve da den var i drift.
H 40 derimod er jo ommalet og gjort i stand til udstilling, da den blev foræret til DSB fra Esso. Hvordan den så ud ved afhændelsen fra DSB og drift andre steder ved jeg ikke lige. Men den har faktisk også et lidt umiskendeligt brunt skær over sig når man ser godt efter.
"Tjækker" lige imorgen.
Kom til at tænke på, at den gode Bay ofte skrev en lille kort bemærkning om farverne på NOGLE af privatbanelokomotiverne. Jeg har nu ikke været igennem dem, men husker da et og andet med DBJ svenske lokomotiver vist var blå eller noget i den retning. Ved sidstnævnte kan det jo være at den gode Jesper på øen har nogle bemærkninger?

Ja, der var jeg ikke helt tydelig omkring B-maskinen, jeg tænkte her på stafferingerne.

Hej Bjarne!

Synes ikke jeg kan errindre nogen. Ser efter imorgen, OK?

Steff

Takker, bukker og skraber!

Godeftermiddag til dig Bjarne (og andre læsere sæ´følig)!

Gennemførte en "walking round" på B og H idag som lovet.
Litra H har de "befalede" røde stafferinger, som den jo nok har fået i forbindelse med at den blev "gavet" til DSB i forbindelse med 100 års jubilæet i 1947.
Litra B derimod har ingen stafferinger overhovedet og er sidst revideret i 1925. Hvorfor ingen stafferinger ved jeg ikke, men jeg kunne forestille mig, at den ved sidste revision alligevel var på vej ud, hvorfor man måske ikke helt har ville ofre det helt store på maleriet. Den blev udrangeret allerede i 1928 og har så stået ind til man anvendte den i filmen DSB før og nu fra 1935 om "Grønkøbing station" (Middelfart gamle station).
Så det er vel så langt vi kan komme idag, sorry.

Fortsat god aften.

Steff

Tak for anstrengelserne!

Vi er vel blevet så meget klogere på farverne, at allerede for år tilbage var man i tvivl, når man opmalede diverse lokomotiver. Skal man give sine egne lokomotiver farver, er det nok det mest sikre at følge de senest tilgængelige oplysninger.

Så er det jo lidt mere enkelt, hvad vor private privatbaner angår. Her bestemmer vi jo heldigvis selv!

Hej Jeg kunne godt købe Steffs teori med B maskinen, hvad angår besparelsen på pynten, når et køretøj var tæt på udrangeringen

Under arbejdet med opmaling af Nordsjællands veterantogs skovvogn var UTJ så venlig at finde et billede af en skovvogn kort før udrangeringen, og her var stafferingerne meget forenklet og en del påskrifter manglede . Egentlig fornuftingt ikke at ofre for meget når man vidste at køretøjernes dage var talte

Hej Jeg kunne godt købe Steffs teori med B maskinen, hvad angår besparelsen på pynten, når et køretøj var tæt på udrangeringen

Under arbejdet med opmaling af Nordsjællands veterantogs skovvogn var UTJ så venlig at finde et billede af en skovvogn kort før udrangeringen, og her var stafferingerne meget forenklet og en del påskrifter manglede . Egentlig fornuftingt ikke at ofre for meget når man vidste at køretøjernes dage var talte

Jeg køber den ikke. B 45 er beriget med en hel masse messing-dims og det kan sagtens tænkes at man ikke stafferede de gamle lok af den grund. Skovvognen i 1930-udgave er såmænd stafferet som vogne var det i slutningen af 1920'erne og 1930'erne og det er det samme man ser på BJ 665 på Jernbanemuseet, omend det er en anden vogntype og dermed andre stafferinger. For helhedsindtrykket skulle være "pænt" som flere skriftlige kilder omtaler bemalingerne.

Hello Mr. U og Peter m. fl.!

Har set alle de gamle billeder jeg kan komme i nærheden af m.h.t. stafferinger på JF loko.
På fabriksbillederne er der stafferinger, men det kan jo ikke rigtigt bruges. M.h.t. messing og andet har alle Stephenson´erne jo lige meget, hvorfor så H ikke skulle have, men har.
Når jeg ser på de ombyggede togloko til rangerloko er det åbenbart "valgfrit", nogen har, nogen har ikke (altså som kan ses på billeder).
Junior skriver jo at de skal have da han er CME/JF og senior ditto på den anden side af bæltet. Og efter 1892 er dette jo også ønsket.
Holder stadig lidt fast i mine teori m.h.t. den specielle B´er, men det kunne da også se ud som om, at en værkfører på et VK har haft egne ideer. På den anden side er lydighed og loyalitet noget gennemgribende over for bestemmelser.
Men det er noget småt skidt at se på og der skal ikke meget til, før end det ikke kan ses med det blotte øje på f.eks. kedelbåndene.
Vi kan vel ikke komme det nærmere, hvis ikke en kan finde the smoking gun i.f.m. en skriv, vel?

PS. Godnat og sov godt.

Hvis B-maskinen sidst var blevet renoveret i 1925 ville den så ikke have numrene bagerst på tenderen skrevet i midten, med Nr 45 og lille b nedenunder, som på siden af førerhuset istedet for de to små numre i hvert hjørne?

Venlig hilsen
Thomas

Go´morn Thomas!

Jeg kan egentligt godt forstå dit spørgsmål. Men indledningsvis må vi gå ud fra, at påskriften på lokomotivet m.h.t. revisionsår (dato lidt ulæselig) må være korrekt.
Jeg kan se på billeder, at der åbenbart er forskellig opfattelse eller manglende forskrifter m.h.t. placering af nummer bagest på lokomotivet/tender.
På HL fra 1894 og frem til ca. 1907 ses nummeret både placeret på bageste- som forreste pufferplanke sammen med nummerpladen på røgkammerdøren (litra Hs II, F II, O, K, C og G III). På litra R (1912)er nummeret angivet på HL bagest på tenderen øverst i hvert hjørne til trods for at de to første R I har nummer og fabriksplader på siden af tenderen!!
Men jeg har IKKE selv set (ej heller ledt) efter skrivelser specielt m.h.t. dette. Så det kan se ud som om at først fra og med litra R I og frem, at der nye faste regler for placeringen af driftsnummeret på tenderen/tenderlokomotiver. Men dette tager åbenbart tid at få implimenteret.
Nærmere kan jeg ikke umiddelbart komme det.

Fortsat - forhåbentlig - god dag.

Steff

Hej Steff.
Min pointe er at den maskine virker for pæn til ikke at have været malet siden 1925. Det er bare svært at bedømme for den er smurt ind i den tjæreblanding man smurte lokomotiverne ind i førhen. Den har ihvertfald et pudsigt brunligt skær hvis man ser den imod lyset.
Jeg kan se den har været hensat nogle år inden den er kommet til museet. Det lyder for mig rimeligt at den er blevet malet op engang i 30´erne og der er den sikkert blevet malet efter de gældende forskrifter og derfor er den ikke korrekt.

Venlig hilsen
Thomas

Go´aften Thomas!

Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med ikke korrekt. Men forstår jeg dig derhen, at den hverken er fugl eller fisk, men en slags hybridbemaling? Hvis ja, er vi nemlig helt enige.
Og ja, den HAR sammen med H´erne et brunligt skær som højst sandsynligt stammer tilbage fra DSB-JF tidens chokoladefarvede lokomotiver.
Men altså revisionsdatoen siger "et og andet ulæseligt" i 1925 og der plejede man at give lokomotiverne en opmaling.

Steff

Hej Steff.
Jeg tror den brune farve stammer fra det lag af olie og terpentin, der blev smurt på istedet for vask. Da olien ikke var syntetisk har det nok ikke været helt ren, hvilket har givet det brune skær. Det er også derfor påskrifterne har en brunlig glans. Det undrer mig bare med den revisionsdato for jeg vil mene at så burde den have været stafferet og bagpå tenderen skulle nummeret stå imidten sammen litra.
Det kna også være fordi man ville spare. En B-maskine i 1925 var ikke lige sidste skrig og man har regnet med at den ville blive brugt som reserve og derfor har man sparet stafferingerne væk.

Thomas

Go´aften Thomas og også andre læsere!

Det kan du have ret i og vi kommer det nok ikke nærmere og selvfølgelig mangler netop denne maskines reparationsbog på museet, hvorfor jeg ikke kan gå ind og se noget nærmere.
Men finder jeg ud af et og andet, skal jeg nok skrive.

Steff

Ja selvfølgelig mangler netop den bog. Jeg tror ikke man kommer udenom at skrabe lidt på den med en stålbørste hvis man vil vide mere. G 78 er selvfølgelig blevet malet op på et tidspunkt inden den blev udstillet, så den kan heller ikke bruges.
Jeg hører gerne hvis du finder ud af et eller andet.

Thomas.