Farverne på de første danske damplokomotiver bliver indledningsvis opdelt i de to forvaltninger, nemlig på Sjælland og i Jylland og på Fyn.
I øvrigt er farveangivelser under materiel på www. jernbanen en rigtig god rettesnor (se under SJS og JF).

SJS
Bemalingen af de første Sharp-loko til SJS ved man faktisk ikke noget om og de angivelser der hidtil har været, beror mere på antagelser end reelle informationer. De har dog højst sandsynligt været bemalet efter engelsk mønster. Først i 1853 findes en beskrivelse af, hvordan de kommende loko af Crampton-typen skulle bemales. Her står: "Maskinerne bør males og lakeres førend de afleveres til Jernbaneselskabet. Kjedlen, Hovedrammerne, Cylindrene, Gliderkasserne og hjulene skulle have en mørkegrøn Broncefarve; alle øvrige dele der ikke ere blankt bearbejdede, erholde en sort farve". Da man søgte at opnå en ensartethed i bemalingen, er det derfor sandsynligt, at man har taget bemalingsmåden fra de først leverede Sharp-loko, hvorfor det må antages, at Sharp-loko havde dette bemalingsmønster. På de billeder der findes af Crampton-loko kan der dog ses, at der er stafferinger på tenderen og på drivhjulets hjulskærm. Disse kunne være sorte, men det vides ikke med sikkerhed. Da SJS fik tyske loko fra ME, overtoges gradvist den tyske bemaling af alle SJS loko. Det har hidtil været antaget, at hjulstjerner og nav var rødmalede, men i anskaffelsesspecifikationerne for 1864 af loko står der ganske tydeligt:
"Locomotiverne og Tenderne skulle males og lakeres paa det Omhyggeligste og Varigste. Kjedlen, Domen, Røgkassen (Røgkassen er den oprindelige betegnelse for røgkammer ved SJS og DSB-S), Veirhuset o.s.v. ved Locomotiverne og Tenderne males sort og forsynes paa tilsvarende steder med smalde 1/8" à 1/4" brede carminrøde streger, Locomotivernes Længderammer saavelsom alle Hjulene males brune". Tilsyneladende bibeholdes denne favekombination også efter statens overtagelse i 1880, da der i en skrivelse i 1883 står: "Locomotiven und Tender werden sehe sorgfältig und dauerhaft bemalt und lackiert. Der Kessel, Dom, Sandkasten, die Rauchkammer und das Wetterhaus das Lokomotiven sowie die Tender werden Schwartz gemalt und an den entsprechenden stellen mit 1/8" bis 1/4" breiten roten Zierstriefen; die Langrahmen, Cylinderbekliedungen und Räder erhalten eine hellbrauner Farbe". Det nye her er, at cylinderbeklædningspladerne også her er malet brune, eller sagt på en anden måde, alt under fodpladen skulle være brunt. Om Crampton-loko senere blev ommalet i den sort/brune farve vides ikke. Indledningsvis var kobberringene rundt om dampdomen og skorstenens hat blankpudsede. Først efter den endelige sammenlægning i 1892 ændredes farveskemaet, således at hjulnav, rammer og hjulstjerner blev sortmalede, men der er sikkert gået flere år indtil det var fuldstændigt gennemført.

JFJ
Alle lokomotiverne ved DJDS, JFJ og DSB-JF af engelsk oprindelse var malet mørkebrune med sorte stafferinger og nummeret påmalet i guld. Det har hidtil været antaget, at med leveringen af de første lokomotiver fra Tyskland i 1875, man da gik over til den tyske bemaling med sorte lokomotiver og røde stafferinger og lysebrun undervogn. Men så sent som i 1882 skriver Overmaskinmester O. F. A. Busse om bemalingsforskrifterne for de nye P-lokomotiver, at de skal ”males og lakeres i en dybbrun farve med stafferinger, det indre af førerhuset med egetræsfarve, ringen om skorstenen med carmin, hvid, carmin og pufferplankerne zinober (mørkerød) og numrene i guld”. O. F. A. Busse havde dog sammen med J. Blair allerede før 1882 fremlagt et forslag om ”den tyske bemaling” med sorte lokomotiver med røde stafferinger og lysebrun undervogn, men det blev ikke godkendt. Derfor kan det tænkes, at den ”tyske bemaling” først er blevet gennemført efter sammenlægningen i 1892 og da med den ændring, at undervognen også skulle være sort. Gradvist herefter blev de ældre lokomotiver ommalet i den sorte farve ved stor (S) revision.
I 1867 blev der ved JFJ indført det såkaldte ”slips” om skorstenen i de danske farver, hvilket nok har været et udslag af den voksende nationalisme efter tabet af Sønderjylland i 1864. Denne skik blev videreført af DSB og således, har alle senere damplokomotiver i DSB’s tjeneste haft dette.

DSB (fra 1892)
På grund af den stærke varmeudvikling fra røgkammer med skorsten, rundkedel og fyrkasse, bemaledes indledningsvis som ved DSB-S, men dog med den forskel at rammer og hjul var sorte.
Det skal dog bemærkes, at rundkedlen efter røgkammeret faktisk var malet i en mørk koksgrå farve, da den normalt anvendte sorte farve blev grå p.g.a. varmeudstrålingen. Det vil sige, at røgkammerdøren var sort blank, røgkammeret malet med sort asfaldtlak, rundkedlen mørke- eller koksgrå, domen enten blank sort eller grå, kedelbånd blank sorte og med røde stafferinger, førerhus, tender og rammer blank sort.
Hvis man er i tvivl om farven må man tage en tur på Danmarks jernbanemuseum og bese 1:10 modellerne af bl.a. litra K m. fl. Her ses tydeligt den grå farve på kedlen. Se i øvrigt nedennstående billede.
Men disse foreskrifter var åbenbart ikke ens og der forekom varianter frem til der endelig var kommet farvebestandige farver og lakker. Herefter blev hele lokomotivet malet blank sort med røde stafferinger.

DSB litra O nr. 315 i Vanløse i efteråret 1931. Her ses tydeligt farveforskellen på kedlen og vandkasser. Foto James Steffensen, arkiv Lokomotivet.

Ud fra alle de oplysende svar kan det altså konkluderes, at farverne på museets B- og H-maskine ikke er helt korrekte, men snarere et udtryk for restauratørens (hedder det det?)afgørelse? Ikke fordi, det generer mig, men det ar altid rart at kende tingenes rette sammenhæng.

Så tak for alle svarene!