I januar 1994 besøgte min værkmester og jeg den gode Bent Frederiksen på DSBs ombygningsværksted i Århus. Formålet med besøget var at erfare, hvad værkstedet evt. kunne assistere Østbanen med i f.m. levetidsforlængelse af Y-togene, samt evt. at få nogle idéer ved besigtigelse af prototype-renoveringen af DSB MR-sæt 88.
![[image]](images/uploaded/201111110842534ebce00d22e4d.jpg)
Her ses MR 4088 på bedding - den er ganske hvid!
![[image]](images/uploaded/201111110844184ebce0626d19a.jpg)
..... og her den grønne bagende af makkeren - med fastmonteret overgangsbælg til erstatning for de traditionelle gummivulster.
![[image]](images/uploaded/201111110843424ebce03eeafae.jpg)
Endelig bagenden på MR 4088, hvor monteringsskinnen for harmonikaen ses. Harmonikaen selv har et spændebånd, der passer over monteringsskinnen, og som "strammes til" med en snaplås i begge sider.
Østbanen havde indledt sin planlægning af "sammenbygningen" af Ym 2 og Ys 12 (ex LNJ Ys 25), hvor det viste sig, at løsningen med en standard HÜBNER-bælg var billigere end at bygge 2 komplette Y-togsgavle med dobbeltdøre, overgangsbro og gummivulster.
Samme dag besøgte vi for resten også den altid gæstfri Odderbane for med den gode værkmester Ingwersen at drøfte erfaringer med enkeltretning af dobbeltrettede Y-togsvogne, men det er vist en anden historie
.
Mig bekendt kom MR-sæt 88 aldrig ud at køre i grønt design.
Bedste hilsener
Niels