Som barn af 70'erne kan jeg tydelig huske togturene fra Århus til København og for mig er et rigtig tog altså MZ-trukket og vognene er røde.

Jeg kan se der masser et hav af viden og ikke mindst billeder på dette forum, så nu tænkte jeg, at jeg ville have svar på nogle ting fra dengang...

Nu snakker vi perioden hvor DSB indfører begrebet InterCity. Blev samtlige MZ lokomotiver, der indtil da var leveret indsat som IC-tog både øst og vest for Storebælt? Blev de suppleret op med MY/MZ for leveringen af MZ var jo langt fra færdig på dette tidspunkt?

Nu til færgerne. Var det "Prinsesse Benedikte", "Dronning Margrethe II" og "Prins Henrik", der stod for driften indtil de store firesporede tog over omkring 1980?

Har I billeder nogle krakteristiske billeder fra 70'erne og 80'erne? Både af IC-togene og jernbanefærgerne?

Nu til færgerne. Var det "Prinsesse Benedikte", "Dronning Margrethe II" og "Prins Henrik", der stod for driften indtil de store firesporede tog over omkring 1980?

Hej Niekind,

Hvis du vil lidt i dybden med, hvilke DSB færger, der sejlede hvor og hvornår, kan dette link anbefales: http://www.faergelejet.dk/rederi.php?id=12 .

Stabelafløbningen af M/F Dronning Ingrid, Helsingør 08.08.1979 (nm).

M.v.h.
Niels

Har I billeder nogle krakteristiske billeder fra 70'erne og 80'erne? Både af IC-togene og jernbanefærgerne?

Hej Niekind

Jeg tror at du i denne bog vil finde mange spændende oplysninger.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Har I billeder nogle krakteristiske billeder fra 70'erne og 80'erne? Både af IC-togene og jernbanefærgerne?

Hej Niekind

Jeg tror at du i denne bog vil finde mange spændende oplysninger.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvor meget er der med om færgerne i denne bog?

Har I billeder nogle krakteristiske billeder fra 70'erne og 80'erne? Både af IC-togene og jernbanefærgerne?

Hej Niekind

Jeg tror at du i denne bog vil finde mange spændende oplysninger.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvor meget er der med om færgerne i denne bog?

Hej Niekind

Jeg har bogen - men ikke lige ved hånden. Måske en anden venlig Forum-deltager vil "kigge efter" og svare dig.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvor meget er der med om færgerne i denne bog?

Hej "Niekind"

Ang. færgerne kan jeg varmt anbefale Mogens Nørgaard Olsens bog: Over Storebælt i 1ooo år, ISBN:87-7802-380-7.

Her er der billeder fra færgeroverfarten og meget mere i sand overflod

Her et billede af "Prins Henrik" i K 74 udgave. Man kunne altid kende denne færge på lang afstand, idet "Prins Henrik" røg meget mere og havde en anden lyd end søsterfærgen DRM 2. Måske noget med motoriseringen at gøre med fire små hovedmotorer mod det normale med to store. De to færger var jo ganske harmoniske indtil man begyndte at forhøje dem.

Mvh
Georg

Tjaaa.... det er jo ikke så meget man ser af færgerne, men alligevel. Den 07 Juli 1996 var jeg på vej hjem fra en jernbanetur til Jylland, da jeg fotograferede dette syn.

Hilsner
John...

Hej Georg Schmidt

Fantatisk billede... Det var lige sådan et billede jeg havde i tankerne.

Det var jo ikke længe de to fik lov at sejle på Storebælt før de blev for små og erstattet af de store IC-færge, der jo havde et et noget andet design. "Dronning Margrethe" og "Prins Henrik" delte en del designdetaljer med med f.eks. "Romsø" og var vel også en moderne udgave af "Danmark".

Der var godt med læs på denne afgang må man sige...

Mener at huske at ihvertfald ved opstarten af IC-epoken, at der stadig var nogle af de 3-sporede igang endnu, ihvertfald som reserve.

hilsen Ole

Tjaaa.... det er jo ikke så meget man ser af færgerne, men alligevel. Den 07 Juli 1996 var jeg på vej hjem fra en jernbanetur til Jylland, da jeg fotograferede dette syn.

Hilsner

John...

Hyggeligt med "Rødtop"-styrevognen. Det var vist netop i 1996, at et mindre antal ABns/ADns blev opmalet rød også omkring førerrummet, ligesom man havde gjort ved de første leverancer af Bns tidligt i 1970'erne.

Venlig hilsen
Henrik Tolderlund

Pudsigt at det ikke også var FÆRGEN Margrethe II der røg mest !

Når jeg læser denne tråd, kommer jeg til at tænke på ASA THOR, når vi trak godstog i land og den nogle gange lignede en færge der var ved at kæntrei lejet, mens den norske (eller færøske) styrmand råbte noget der mindede om "langsomt" over radioen.
Det var ikke altid balancepumperne kunne følge med.
Mon nogen har fået fotograferet ASA THOR med sådan en krængning ?

Der var nu noget særligt ved sådan en færgehavn.

Til orientering kører der også en spændende tråd om det samme tema på shipsforum.dk

hilsen Ole

Jeg synes da at kunne huske MY trukne IC tog i dén periode.
Om det var sådan i tilfælde af nedbrudsreserve for MZ'erne eller om det var planlagt sådan skal jeg ikke kunne sige.
Jeg synes også at kunne huske MY + MX eller sågar MZ + MY/MX i forspand.

Det er ret sjovt når man kigger på TKØ 78, som jeg lige har fundet op af skuffen.
Hvis vi tager de fleste IC-afgange fra København mod Korsør færge, står de opført således:

IC 107
Togart: MY 280 (MX 200)

IC 113
Togart: MY 280 (MX 200)

IC 119
Togart: MY 280 (MX 200)

IC 139
Togart: MY 280 (MX 200)

IC 143
Togart: MY 280 (MX 200)

IC 1147
Togart: MX 160

IC 147
Togart: MY 280 (MX 200)

IC 1155
Togart: MX 160

IC 151
Togart: MY 280 (MX 200)

IC 159
Togart: MY 280 (MX 200)

IC 163
Togart: MY 280 (MX 200)

IC 1175
Togart: MX 240

IC 171
Togart: MY 280 (MX 200)

IC 183
Togart: MY 280 (MX 200)

IC 195
Togart: MY 280 (MX 200)

P 595 (Nattoget)
Togart: MZ 520

Ikke et eneste af IC-togene er ifølge denne plan fremført af MZ.
Det var selvfølgelig ikke tilfældet, men det viser åbenbart at MZ endnu ikke blev set som et "plan-lokomotiv" i denne periode.
Til gengæld er stort set alle godstog og internationale tog i denne periode angivet med MZ som trækkraft.

Hej, var det ikke fordi køreplanen var lavet sådan at MY/MX sagtens kunne fremføre toget

ligesom MZ, altså at køretiderne også holdt hvis det ikke var MZ der kørte toget.

Jeg håber ikke det blev noget sludder jeg skrev, men jeg kunne ikke lige formulere anderledes.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Pudsigt at det ikke også var FÆRGEN Margrethe II der røg mest !

Når jeg læser denne tråd, kommer jeg til at tænke på ASA THOR, når vi trak godstog i land og den nogle gange lignede en færge der var ved at kæntrei lejet, mens den norske (eller færøske) styrmand råbte noget der mindede om "langsomt" over radioen.
Det var ikke altid balancepumperne kunne følge med.
Mon nogen har fået fotograferet ASA THOR med sådan en krængning ?

Der var nu noget særligt ved sådan en færgehavn.

Ja, der var noget helt særligt over sådan en færgehavn. Jeg kunne bruge timer på bare at stå og følge med i sceneriet i både Nyborg og Korsør færgehavn... total nørdet!!

Noget lidt andet og for mig lige så spændende var Halsskov-Knudshoved overfarten. Jeg kan tydelig huske bilturene over Fyn og Sjælland mod færgehavnen i 80'erne før man overhovedet havde sat spaden i jorden for at bygge broen. Specielt når man nærmede sig Halsskov havde man fra bakketoppen ved Korsør-afkørslen på motorvejen et udsigt over færgehavnen og så kunne man se hvilken færge der var i havn. Var det de store tre-dækkere "Arveprins Knud" og "Romsø", der lå ude i tredækkerlejet eller var det de mindre "Halsskov", "Knudshoved" eller "Sprogø".
Så betalte man i billetlugen og fik angivet en bane man skulle køre ud i. Her kunne man så få fyldt bilen med en af de her små Shell benzinvogne der vimsede rundt mellem bilerne. Pludselig lød det så at række 2, 3, 4 og 5 skulle gøre sig klar til ombordkørsel om få minutter. Næste spændende element var så om man skulle på øvre eller nedrevogndæk. Når bilen så var parkeret ombord skulle man op til Storebæltskaffen og mågeskrig på soldækket. Jeg kan endnu huske den karakteristiske lyd af den lufttrykskontakt der åbende døren til trappeopgangen fra fra vogndækket og lyden af mange trampende fødder på vej op.
Når færgen var klar til afgang skulle jeg altid ud på soldækket for at nyde den herlige lyd fra maskineriet, når færgerne bulrende satte igang og ikke mindst den herlige rysten når de svajede.
Så var det ellers bare at nyde den hektiske færgetrafik på bæltet på vej over og pludselig var "færgen i havn om å minutter". Så var det ellers ned i bilen og igen og holdt man på øverste vogndæk blev man ledt af af små lysreguleringer der var monteret over bilerne. Og så var det ellers ud på motorvejen igen.... det var nu hyggeligt!!!!

Det var jo ikke længe de to fik lov at sejle på Storebælt før de blev for små og erstattet af de store IC-færge, der jo havde et et noget andet design. "Dronning Margrethe" og "Prins Henrik" delte en del designdetaljer med med f.eks. "Romsø" og var vel også en moderne udgave af "Danmark".

Danmark på Rødby-Puttgarden var fra bygning af allerede udstyret med øvre vogndæk, var længere og mulighed for gennenkørsel, hvilket Dronning Margrethe og Prins Henrik ikke havde - de blev så ombygget, forlænget og forhøjet så de fik samme kapacitet som Danmark ( og Deuschland ) på Østersøen. Så det vist først efter ombyning at de blev en 'moderne' udgave af Danmark

Lidt færgeminder fra Knudshoved i maj 1988.

"Halsskov" og "Sprogø" maj 1988.



"Halsskov" under ind-og udsejling i Knudshoved maj 1988.
Mvh
Georg

Det var da de mest fantastiske billeder jeg har set længe Georg... lige sådan nogle jeg håbede ville dukke op i denne tråd!!!

Er det nogen du selv har taget? Har flere fra samme fototur?? fedte fedte...

Gode gamle "Halsskov".... den var en af mine favoritter. Det må være lige før den blev solgt? Den er vel hugget op for længe siden??

Ja du har ret i at der var en særlig "bilfærgesubkultur" der vel også på sin egen måde vel også var meget hyggelig, selvom det jo ikke var "den ægte vare"=jernbanefærgerne, som jo var "rigtig" hyggelige.

Ole

kald mig bare et sentimentalt fjols men bliver nu lidt bød i knæerne når jeg ser min gamle arbejdsplads på billede 1 var på m/f sprogø frem til tunnellen åbnede . trist den røg under ildøksen også når man tænker på hvor tæt på den faktisk var på at blive sejlende museum

kald mig bare et sentimentalt fjols men bliver nu lidt bød i knæerne når jeg ser min gamle arbejdsplads på billede 1 var på m/f sprogø frem til tunnellen åbnede . trist den røg under ildøksen også når man tænker på hvor tæt på den faktisk var på at blive sejlende museum

Hvad lavede du ombord på den?
Ja, "Sprogø" var bestemt bevaringsværdig. Den repræsenterede jo begge Storebæltsoverfarter og var jo ikke bygget om til ukendelighed eller noget. Jeg nød også altid sejlturen med "Sprogø". Det var nu noget andet end at sejle med "Kraka" og "Heimdal".
Har du så ikke masse billeder af "Sprogø"???

Var det ikke også noget med der bliver arbejdet med at få gamle "Sjælland" ("Dronning Ingrid") hjem som museum igen?

Men projeket med "Kongen" har jo vist hvor svært det er at bevare en stor færge...

jeg var matros ombord. vae der først i et halvt år i 94, og kom jeg igen i forår/sommer 95 og var der så frem til tunnelen åbnede. så var lie så heldig at komme med i flokken der fik en pose penge med derfra .
ja sprogø var en herlig gammel færge . ydermere havde jeg indstruktion i prinsesse annemarie som jo i en periode var afløser færge på storebælt og derudover også knudshoved og romsø havde jeg også instruktion i
men mit tilhørsforhold var sprogø . så jeg har også ligget mange nætter og sejlet godsvogne om natten i pendulfart sammen med asa thor.
har desværre ikke nogen billeder fra dengang da jeg aldrig rigtig har været fotomand . det kan jeg jo godt ærgre mig lidt over i dag.. dog har jeg lid video optagelse fra sidste isvinter på storebælt, hvor isbryderne også var i aktion og lå standby i storebælt .. så jeg har rent faktisk dokummentaiton for at de kan bryde is

jeg var matros ombord. vae der først i et halvt år i 94, og kom jeg igen i forår/sommer 95 og var der så frem til tunnelen åbnede. så var lie så heldig at komme med i flokken der fik en pose penge med derfra .
ja sprogø var en herlig gammel færge . ydermere havde jeg indstruktion i prinsesse annemarie som jo i en periode var afløser færge på storebælt og derudover også knudshoved og romsø havde jeg også instruktion i
men mit tilhørsforhold var sprogø . så jeg har også ligget mange nætter og sejlet godsvogne om natten i pendulfart sammen med asa thor.
har desværre ikke nogen billeder fra dengang da jeg aldrig rigtig har været fotomand . det kan jeg jo godt ærgre mig lidt over i dag.. dog har jeg lid video optagelse fra sidste isvinter på storebælt, hvor isbryderne også var i aktion og lå standby i storebælt .. så jeg har rent faktisk dokummentaiton for at de kan bryde is

Men så kan du vel en masse historier og anekdoter fra de gode gamle færger istedet.

Hvor ofte blev "Sprogø" brugt som godsfærge på Korsør-Nyborg? og hvorfor var det nødvendigt at hun skulle bruges der også om natten? Var det nemmere end at lade en af de overnattende IC-færge klare tjansen?

Hvilke jobopgaver lå der så for dig? Det var vel fortøjring ved havneanløb og vedligehold?

Var der ikke også en bådsmand og dagmænd ansat på færgerne til vedligehold? Det kan jeg da huske fra IC-færgerne.

Tilmelder mig "skaren af sentimentale fjolser" - gjorde tjeneste som 2. mester/afløser på samtlige bil- og jernbanefærger på Storebælt i foråret 1973! (Forinden (1972) 2. mester på m/s Absalon og Ørnen på Øresund, "Kongen" i Gedser, Danmark i Rødby - for at slutte karrieren i DSB på m/f Kalundborg og Freja i efteråret 1973).
Ialt 16 færger og skibe i DSBregi blev det til - mest spændende var manøvrering/omstyring af maskineriet i Nyborg og Freja - 4-takts B&W med forskydelig knastaksel!! Men denne del af færgehistorien hører vel retteligen ikke hjemme i dette forum.
Ole-Jørn

Det var en interessant beretning! Kan det tænkes, at du måske af og til havde et kamera med på arbejde i maskinrummet, hvor der jo altid har været og er mange dejlige hoved- og hjælpediesler og ditto instrumenter?

Venlig hilsen

Jens Møller

Kan vi så ikke starte en tråd om emnet et andet sted???

Ville meget gerne høre en masse fra jer gamle søfolk fra Storebælt og ikke mindst se en masse billeder fra dengang der var rigtige færger til.

Det lyder da ekstremt spændende!!!

Hvis du har mere om emnet, vil det være rart at høre om i denne , eller en anden tråd!

Snakken er jo fortrinsvis om jernbanefærger, så mon ikke emnet er "gangbart" her i forum (under "Jernbanehistorie" förstås)?

M.v.h.
Niels

he he ja ole-jørn jeg gik sådan set bare og ventede på hvornår du kom på banen jamen jo selv om jeg i forhold til ole jørn jo blot er en ung dreng så har jeg da i min tid på storebælt oplevet lidt af hvert . hvad angår sprogø og gods så var det heller ikke permanent den sejlede gods om natten . det var i perioder npr der var behov for det og den som en nævnte tidligere med færgen der lå halvejs vandret i lejet fordi det gik lige hurtigt nok elller fordi styrmanden var kommet til at pumpe ballast i forkert side . ja den har jeg også prøvet og ofte når der havde været landskamp i parken var det altid sprogø der fik fornøjelsens af at sejle roligan ekspressen hjem om natten .. der var altid en festlig oplevelse og det var uanset resultatet af kampen . som rorgænger på de forskellige færger har jeg også prøvet lidt af hvert som man idag kan sidde og undre sig over gik godt jeg er sikker på at okj også kan fortælle en masse gode røver historier

he he ja ole-jørn jeg gik sådan set bare og ventede på hvornår du kom på banen jamen jo selv om jeg i forhold til ole jørn jo blot er en ung dreng så har jeg da i min tid på storebælt oplevet lidt af hvert . hvad angår sprogø og gods så var det heller ikke permanent den sejlede gods om natten . det var i perioder npr der var behov for det og den som en nævnte tidligere med færgen der lå halvejs vandret i lejet fordi det gik lige hurtigt nok elller fordi styrmanden var kommet til at pumpe ballast i forkert side . ja den har jeg også prøvet og ofte når der havde været landskamp i parken var det altid sprogø der fik fornøjelsens af at sejle roligan ekspressen hjem om natten .. der var altid en festlig oplevelse og det var uanset resultatet af kampen . som rorgænger på de forskellige færger har jeg også prøvet lidt af hvert som man idag kan sidde og undre sig over gik godt jeg er sikker på at okj også kan fortælle en masse gode røver historier

Hvem var så den sværeste at styre af færgerne??

Snakken er jo fortrinsvis om jernbanefærger, så mon ikke emnet er "gangbart" her i forum (under "Jernbanehistorie" förstås)?

M.v.h.
Niels

Ja, det har du selvfølgelig ret i...

Jamen så lad mig da gå videre med spørgsmålet om nogle af de ærede forummedlemmer, der har billeder af "Prinsesse Benedikte" i drift på Storebælt? Nu fik vi jo tidligere nogle forrygende billeder af "Halsskov"....

Vi kan jo starte her:

http://www.dfhs.dk/Faerger/Motorskibe/DSB/PrinsesseBenedikte/Datablad.htm

http://www.faergelejet.dk/faerge.php?id=586&n=1

http://www.kwmosgaard.dk/ferries/prinsessebenedikte_1959.htm

http://www.kr862-minerva.dk/images/ferries/scandlines-dk/prinsesse-benedikte-1959.htm

http://www.faergejournalen.dk/Korsoer-Nyborg/PrBenedikte_1959.htm .

M.v.h.
Niels

jeg tror at alle der har prøvet at være rorgænger på de forskellige storebælts færger vil nikke ja til at det uden tvivl var sprogø .. den var også den eneste færge der aldrig nåede at få selvstyrer i selvom man så tager knudshoved som var stort set magen til så var det to vidt forskellige færger at styre

Her er et foto med MZ IC-tog lige inden at køreledninger og IC 3 begyndte at gøre sig gældende.

MZ 1431 den 14. juni 1987 med et klassisk IC-tog. Foto er taget lige før Holmstrup og toget er på vej mod Fredericia.

Foto: Claus Hansen

Mvh
Claus

Jeg havde en "grim" oplevelse på SPROGØ på en nat-tur mod Nyborg. Det skal lige siges, at maskinbesætningen normalt bestod af maskinchef, 1. og 2. mester og 2 fyrbødere, der normalt alle var på manøvredørken ved ud og indsejling; 1. og 2. mester betjente hver sin hovedmaskine, fyrbøderne passede maskintelegrafen, mens "chefen" overvågede!!!Når der var slået "VEL" på telegrafen var der kun en mester og fyrbøder på vagt. Nå tilbage til pågældende nat; efter ca. ½ times sejllads blev der uden varsel slået STOP på begge maskiner og umiddelbart efter FULD BAK. Jeg fik stoppet den ene hovedmaskine og begyndte at omstyre den anden og samtidig kom maskinchefen og 1. mester strygende til hjælp. Efter få minutter blev der atter slået STOP – FULD FREM og derefter VEL. Hvad var der ved at ske – jo – en ny styrmand på overfarten skulle lige se, om vi var vågne i maskinen!! Han kunne have splittet maskinerne med dén manøvre og fik noget af en ”overhaling” af mc.En anden ting var så mit bankende hjerte og alle de tanker, der for gennem hovedet på mig: hvad var der ved at ske – måske kollision? og hvis der trængte vand ind, kunne man så nå at komme op fra ”hullet” osv, osv.
Ole Jørn
Og desværre må jeg skuffe: jeg havde ikke fotoapp. med på arbejde dengang.

Aha, det var firetakter den gamle Nyborg. Mange gange har jeg stået på dækket og lyttet og man kunne vist også se lidt nikketøj gennem lemmen, var det ikke ca. 120 omdr? Nyborg overførte altid lyntog 80 "Limfjorden" om aftenen ligeledes tog 934/34 "Sjællænderen" (sort lyntog) fra Århus om morgenen og det store soldatertog 1016 nat sø/ma. Smørrebrødet på Nyborg var virkelig godt, man fik noget for pengene, jeg har gemt en af smørrebrødssedlerne.

"Nyborg" den sidste dag i hjembyen lørdag den 24/11 1979. M/F Nyborg forlod Nyborg klokken 16.30 den 24/11-79 efter slæbebåd. Jeg tog et billede fra kmp.

Ombordkørsel med lyntog "Sjællænderen" tog 34, en morgenstund i 1971.
Mvh
Georg

God formiddag Georg!

Jeg har tilladt mig at ændre lidt i hoveroverskriften så det bedre passer til mit spørgsmål.
Du omtaler tog 1016, der gik fra Kh natten mellem søndage og mandage mod Jylland/Fyn.

Da jeg i slutningen af 1960´erne var flittig bruger af sikkert dette tog - hvor ombordstigning foregik lige så almindeligt gennem vinduerne - dukker der nogle spørgsmål op, som dengang åbenbart ikke var aktuelle, man var jo i situationen.
Kan du se afg. Kh og evt. ank. Va.
Jeg mener at man blev smidt af i Korsør for derefter at storme færgen for plads og ditto det samme i Nyborg for plads i toget (civile medrejsende måtte have Kamikaze-tildenser for at prøve at komme ind i den fremstormende hoben mod trapperne).
Har du nogle oprangeringer fra både 1.- og 2. Dc.? Jeg er ikke sikker, men mener at de almindligste vogne var Cc (kupévogne, to mand i bagagenettene, to man på sæderne og en på gulvet), MEN at der også har været lidt CA tyope samt noget "trævogn/ombygningscirkus" af en eller anden herkomst?
Bare lige hvis du havde en af togplanerne ved hånden.

Iøvrigt - som du selv påpeger - rigtigt gode færger (FØR IC færgerne) med god betjening både oppe som nede i salonerne, "herre" og "damer".

Hej Steff
øh ... tognummer .... var de ikke ulige fra København mod Fyn/Jylland og det samme fra Nyborg mod Fredericia og videre nord på - og lige fra Fredericia mod Esbjerg

og hvor sent i tresserne - har noget pt til og med 1965 - resten kommer senere når jeg lige har fået kopieret og scannet et par tusinde sider mellem 1950 - 65
http://kmk-ho87.dk/forum/index.php
http://kmk-ho87.dk/forum/forumdisplay.php?fid=33

venligst h087

Hej Steff
Mon ikke det er tog 1085 du mener afg 22.00 fra København søndag aften? Tog 1016 kørte Frederikshavn-København sø/ma.
I 1968 var oprangeringen af 1085 fra Nyborg:
Lok DD-DM-DD-Dea B BL AV/Frederikshavn-B-Ax/Hirtshals-B/Struer og AV/Esbjerg.
Det var så med at få fat i den Struer-vogn på Nyborg færge, men I kom så ret tidligt til Varde, var der mon "specialtrsp" videre?

Tog 1016 Århus - Nyborg 1968:
MY 4B-AV-3B-AV-3B/ ialt 12, B-vognene kunne godt være af forskellig slags Cc m fl.

Tog 1085 i 1970 fra Nyborg:
Lok P-Dh Bgc-B-B-ABv-Bf-AB-B/Frederikshavn- B/Ringkøbing-AB/Esbjerg.
P og Dh kom over på færge 195, Bgc, 2B og Abv kom over på færge 89.

Tog 1016 i 1970 Århus-Nyborg:
MY 7B-AB-Bf-ABv-2B-Bgc ialt 13.
B-vognene (undtagen ovf-vognene) kunne godt være andre litra som Bg,Bgh,Bjh,Bgoh.
Abv 2B og Bgc kom med over med færge 16, dem kunne "Nyborg" godt lige have på midtersporet. De "østgående soldater" havde således mere "overførselsluxus" end de vestgående hvis man var så heldig.
Mvh
Georg

Det var vist noget sludder jeg fik skrevet om mgl overførselsvogne for de vestgående soldater i 1970. Tog 1085 og 1016 var jo hinandens modløb og der var jo nøjagtig lige mange overførselsvogne i hver retning.
Mvh
Georg

I øvrigt morsomt ordspil med det "brune". Var det nu vognfarven eller hærens uniformer? Var selv befalingsmand i den periode, og var glad for man ikke var MPer i relation til militær/orlovstogene!

hilsen Ole- (og stå bare rør!)

he he jeg kom i den forbindelse til at tænke på en episode vi og så havde på sprogø . i knudshoved på vej oppe i lejet . jeg sad i matros messen , der kunne vi jo tydeligt høre tonen fra maskintelegrafen i maskinrummet og kunne pludselig høre at den blev lidt nærmest desperat og ved at kigge ud af det koøje som vi havde dernede som lå lige over vandlinien kunne vi også se vi havde ret så voldsonmt meget fart på ind i færgelejet . og det endte også med at vi med et brag røg op med høj fart i bunden af lejet . så voldtsomt at flere lastbiler havde flyttet sig oppe på vogndækket . og fundamentet inde i bunden af lejet havde slået et par store revner. af en eller anden årsag som vi ladrig fik forklaringen på fra maskinen. kunne de hverken få stoppet eller styret maskinerne om så de fortsatte bare . så det kan nok være der var et par mand nede i hullet der var lidt paniske .. for slet ikke at snakke om skipper der havde stået oppe ved skaglerne på broen

Jeg sidder også og kommer i tanke om en episode for mange år siden, det må være sidst i 70'erne i det glade barndomsår, hvor jeg var på hjem fra København med familien.

Jeg husker ikke om det var Dronning Magrethe eller Prins Henrik vi var med, men vi skulle ihvertfald op på soldækket for at se færgen svaje. Det gik også godt det første stykke tid, lige indtil styrmanden, tror jeg det var, kommer springene ned fra broen, og råber vi skal komme væk fra gelænderet og holde fast. Kort tid efter brager færgens side ind i fyret ud for Korsør færgehavn og alt lys er forsvundet.

Efter er stykke tid kommer lyset tilbage, men sejle - det kan færgen ikke længere, så efter et stykke tid, bliver vi slæbt tilbage til Korsør med hjælp fra en slæbebåd, og turen kan forsætte med en anden færge.

Færgen fik vist hvad der kaldes et 'black-out' som gjorde at man intet kunne styre på færgen.

/Henrik

he he der var også historien om da en af ic færgerne tabte bovporten den faldte slet og ret af . jeg har fra første hånd fået i sin tid et lyn referat af radio kommunikationen .. da bov porten kommmerer i top er der problemer med at få den sikret eller husker ikke om det var i forbindelse med lukning men det korte af det lange er at den ryster en del og rokker frem og tilbage i top stilling og der bliver fra broen af kaldt ned til den matros der står nede på dækket og betjener bovporten , og spurgt om der er problemer med bov porten , og lige som det er sagt så er det den flader helt af og ryger i vandet . og svaret på radioen kom prompte og meget roligt "nej ikke mere" og så blev der reelt ikke sagt mere se det er det som jeg kalder at reagere med sindsro i en panik situation

Go´aften Georg m.fl.

Tak for informationerne vedr. afg. 22 fra Kh Søn. Ank. til Va var på et tidspunkt, da al almindelig offentlig trafik forlængst var gået iseng (og pigerne og drengene på "Pinden/Jernstangen" i Varde). Så transport videre til Oksbøl skete med en vognmand, der havde en bus, 2,- kr. (egentligt meget ud af en ugeløn på 42,- kr.).
Meeeen, et par taxi´er havde også fundet ud af det lukrative og med en vogn fuld (5 mand alt ialt), kunne turen gøres for (vistnok) 3,- kr. og man var iseng næsten 3/4 før de andre og det var faktisk gode penge givet ud. Da der virkelig var rift om de par taxier, har jeg på fornemmelsen, at man næsten allerede i Guldager spænede alt hvad remmer og tøj kunne holde for at være en af de heldige.
Den modsatte vej om lørdagen - hvis ikke lang weekend - var med "Newelgrisen" til Varde, bumler til Esbjerg og et stort eksprestog til Nyborg, hvis ikke man kunne nå Englænderen. Roder vistnok nogle tidspunkter sammen, men det er som jeg umiddelbart husker det. På færgen var der mulighed - hvis plads - at få et "ståplads" i lyntoget (selvfølgelig at betale). Så her var man hjemme i Kh næsten en time før.
Forsvaret VAR en god kunde hos Statsbanerne, de daglige (weekends) ture med værnepligtige, særtogene til højtiderne og materieltransporter til øvelsesområderne eller til Tyskland.

Godnat og sov godt til alle

Sjovt at høre lidt fra folkene der var tjenstgørende dengang. Man fornemmer ligesom at "Sprogø" var lidt anderledes, heroppe i Århus var det mest "Knudshoved" der kom og afløste, men flere andre er også set. Der tales også om Freia, så lige et par billeder mere kan vist godt gå an, det er jo trods alt jernbanefærger.

"Sprogø" forlader Knudshoved maj 1988.

"Sprogø" i Halsskov.

Her et halvgodt billede af Freia taget under "overhaling" i Kalundborg Fjord i 1969 fra Prs. Elisabeth.

Bemærk udkigsmanden på bakken, jeg mener det var omkring 1970-71 han blev inddraget. Styrmanden er også gået udenfor for at nyde det gode vejr.

Her "vores" udkigsmand der som det ses på billedet er ved at få bak på piben. Det var jo sådan, at var der fare ret forude og telefonen ikke virkede var det med at komme op ad hullet og få slået tre slag på klokken.
Mvh
Georg

Georg.... det billedarkiv fra Storebælt må da være enormt og ikke mindst møgspændende!!!

Kan du klare flere billeder af både tog- og bilfærgerne fra 80'erne????

I hvilke perioder har du taget billeder?

Hej Niekind
Stort og stort, tyngden ligger i 70'erne og frem til midtfirserne og er jævnt fordelt på Storebælt, Kalundborg-Århus/Samsø samt Helsingør-Helsingborg med DSB/SFL og Sundbusserne. Ligeledes noget fra de små overfarter i samme periode. På Storebælt fik jeg også taget lidt kort tid før lukningen. Ligeledes meget fra Århus havn som f.eks DFDS, ØK, Ove Skou m fl, men meget er uden skinner og hører nok hjemme i andre fora.
Mvh
Georg

Ja, det kan du have ret i... men din samling lyder godt nok interessant.

Jeg har netop været inde på www.shipsforum.dk for første gang... det kunne være du også havde en bruger der.

Her er lidt foto fra isvinteren 1994/95(mener jeg) under indsejlingen til Nyborg. Beklager kvaliteten af billederne, de er taget ud af vinduerne men viser da lidt is.

Hej

Det passer da meget godt med årstallet mener jeg, det var en af de få isvintre jeg
oplevede med at komme til Jylland da der var is på vandet.

Hvad lavede foriøvrigt den slæbebåd/isbryder der var på siden af færgen. Det erindrer
jeg ikke selv. Var det måske hjælp til at bryde is i færgelejet??

Jeg tror alt i alt jeg kun har været over Storebælt i is,

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

to gange manglede i teksten

Den lille slæbebåd sejlede rundt om færgen for at få isen væk så vi kunne komme i havn.

Tak for oplysning Peter-DK, der er vel ikke nogen der har andre billeder af jernbanefærgerne i is
jeg ved ikke om vi kan være så heldige at der er nogle billeder af isbryderen Holger Danske i aktion.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Her er lidt billeder fra weekende d. 10/11 februar hvor isen rigtig drillede i Storebælt. Bilfærgerne kunne ikke benytte færgelejerne i Knudshoved, så de måtte lægge til i Nyborg istedet.

tusinde tak, gode billeder af storebælt som jeg kan huske den i den isvinter,

Jeg tror selv jeg var over bæltet de dage der (med toget) men selvfølgelig

havde jeg ikke noget kamera med. Men senerehen fortrød jeg mange gange at

jeg ikke havde det. Og så den lyd når man var nede på vogndække og vi bankede

mod isen.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

he he husker så udemræket den vinter .. det var der jeg selv fik lavet nogle ret gode video optagelser mens jeg var på sprogø .. og ja jeg var selv med på den da vi lå og sejlede in til nyborg . og nøøørj hvor var det træl når folk skulle bakke ombord i halskov og de også skulle bakke i land i halskov også .. lastbilerne var sjældendt det store problem men husker der var et par episoder med cmapingvogne og trailere der tog pænt lang tid

Tak for beskrivelsen af situationen, jeg kan godt forestille mig at der er nogen der ville

have problemer med at bakke ombord på en færge og så med campingvogn, haha ,nå nu skal

jeg ikke åle dem der har problemer med det, det kan være jeg en dag løber ind i en komisk

situation hvor folk siger"se der er ham bonderøven fra Gadstrup"

Nå vi får nok ikke sådanne situationer at se i indenlands trafik i Danmark

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Sjovt at se "Romsø" i Nyborg færgehavn ved siden af en IC-færge.

Egentlig var designet på "Romsø" en smule sin egen. To skorstene f.eks.
Men hun var nu også altid en fornøjelse at sejle med. Hun kunne jo have en hulens masse biler med, vel lige så mange som "Arveprinsen".

udkigsmand... den må du lige forklare. Sad der en mand derude og holdt øje med forhindringer på vandet?

Hvorfor ofte vikarede "Knudshoved" på Kalundborg-Aarhus og har du evt. billeder af "Knudshoved" i Århus? Det kunne være sjovt at se.

Fine billeder af "Sprogø". Udover at "Sprogø" havde skrå vinduersparti på broen, så var de to færger jo identisk fra værftet, men "Knudshoved" gennemgik jo en del ombygninger gemmen tiden og blev jo også brugt som reservefærge en masse steder.

Nåede "Sprogø" aldrig til Århus? "Kongen" og "Prinsesse Benedikte" gjorde da... eller husker jeg helt galt.

Se det er sådan jeg husker de rigtige IC-toge... Fedt billede

Hvorfor lavede man egentlig den opdeling af MZ vest og ME øst for Storebælt?? Skulle jyder og fynboer kun havde det gamle meteriel??

Havde færgerne hjælpemaskiner til strøm til vognene når de holdt ombord?

Havde færgerne hjælpemaskiner til strøm til vognene når de holdt ombord?

Ja, færgene kunne energiforsyne vognene der holdt på vogndækket under overfarten.

På de nyere færger var der næppe en egentlig hjælpemaskine for enerigforsyning til vognene, de fik strøm fra de alm. lysmaskiner ombord.

Hvordan man løste problemet med MA-lyntogene da de blev indført i 60'erne, husker jeg ikke, men færgerne havde vist ikke den fornødne kapacitet til at energiforsyne toget ved deres indsættelse. jeg har hørt historier om at MA-toget måtte holde hjælpemaskinen igang under overfarten for at holde toget 'i live', men dengang var vogndækket jo også åbent.

/Henrik

Flere af de "gamle" jernbanefærger fik til tre-fase vekselstrømsforsyning af Ma-lyntogene installeret en ekstra Frichs hjælpemotor tilkoblet både en vekselstrømsgenerator og jævnstrømsdynamo. "lyntogsmotoren" huskes placeret i borde bag en af hovedmaskinerne. Andre færger, f.eks Dr. Ingrid/Sjælland havde kapacitet nok til at forsyne en roterende omformer.
Dette mest fra hukommelsen
Ole-Jørn

Flere af de "gamle" jernbanefærger fik til tre-fase vekselstrømsforsyning af Ma-lyntogene installeret en ekstra Frichs hjælpemotor tilkoblet både en vekselstrømsgenerator og jævnstrømsdynamo. "lyntogsmotoren" huskes placeret i borde bag en af hovedmaskinerne. Andre færger, f.eks Dr. Ingrid/Sjælland havde kapacitet nok til at forsyne en roterende omformer.
Dette mest fra hukommelsen

Jeg er helt sikker på at hvis der er en Frichs indblandet, så kan Jens MO ganske givet fortælle nærmere omkring dette

Ja både Kongen, Benedikte og sogar DRM 2 har været indsat Kalundborg-Århus. Mon ikke det har været et lovkrav med udkigsmanden (udkiksmanden) i hvert fald til op i tresserne. Et medlem af familien har forklaret mig hvordan det foregik på fragtskibene i trediverne. En af de værste ture i dansk farvand for en udkigsmand var turen ned gennem Storebælt i tåge. På et eller andet tidspunkt skulle man jo forbi færgerne, og det blev klaret ved, at man simpelthen stoppede op gentagne gange og lyttede, det vigtigste var at lytte. På den måde kunne man nogenlunde af tuderiet fastslå færgernes positioner (ingen radar) og liste forbi, men turen var ikke rar.
Jeg har tit på mine ture i tresserne tænkt på, at manden derude foran på prinsessefærgerne med 18-19 knob i tåge, jo nok var den første der mærkede noget til en kollision.
Det skete heldigvis aldrig.
Jeg skal lige have fundet "Knudshoved i Århus", men her et fra Storebælt.

Mvh
Georg

Pragtfuld billede. Det må være af noget ældre dato, da der ikke er foretaget nogle ombygninger og den hvide linie over fenderlisten stadig er der.

Ja, hun godt nok prøvet de store DSB overfarter dengang.
I hvilke perioder var hun egentlig i fast drift på Storebælt (biloverfarten)?

Jeg anede ikke at der stod en mand derude... men du har ret. Det må dælme ikke have været sjovt at passerer færgerne i tåge. Lidt lige som at køre 130 km/t på motorvejen i tæt tåge.

Hej Georg,

Ikke fordi jeg skal "kloge" mig, eller noget. Men er du sikker på at færgerne sejlede med full speed når det var tåget?. For mig at se, må det have været ualmindelig hasarderet og uforsvarligt. Især i tiden inden radaren var almindelig brugt.

Men jeg må samtidig tilkendegive at det er nogle pragtfulde billeder der bliver vist af de gamle færger

Morten Beck

Der har vel strengt taget måske været lidt knapt med ledige MZ'ere. Ifølge Jernbanen.dk leveredes de sidste 5 af serie 4 netop i 78.

Jo, der blev sejlet fuld speed! Men alle mand var tørnet til både på broen og i maskinen.
Ole-Jørn

Hej Ole-Jørn og Steen.
Sidder lige og mindes når Axel (2055) fortalte om Sprogø!
I må da have sejlet med "Røde Frederiksen", "Farvel Korsør", "Jens Regnvejr" og Svend Kødben" og hvad de ellers hed allesammen? Der var også en der hed King Kong.
Eller om dengang de sejlede med en utæt tankvogn med Gammel Dansk.
Kan I også huske når kaffekopperne dansede under svajningen uden for Korsør?

Hilsen
Jesper

Så vidt jeg ved var der vist kun to færger, nemlig "Nyborg" og "Storebælt", som i 1963 fik en ekstra 300 HK Frichs motor indbygget, type 6.185 CT, som ved 750 o/min ydede 750 HK.

Venlig hilsen

Jens Møller

Ja, vi tabte ikke tid i tåget vejr, radar havde i tresserne længe været standard, der var ingen problemer med at finde vej i tåget vejr.

Det så flot ud når prinsessefærgerne rundede østre mole i Århus her i 1969.

Hverken storm eller is kunne holde disse færger tilbage, 11200 hk faste propeller og enkeltror. Skulle det være kunne de gå over på toenhalvtime. I forbindelse med overflytningen til Helsingør i 1987 fik de monteret spaderor og stilbare propeller.
Mvh
Georg

Sidder lige og mindes når Axel (2055) fortalte om Sprogø!
I må da have sejlet med "Røde Frederiksen", "Farvel Korsør", "Jens Regnvejr" og Svend Kødben" og hvad de ellers hed allesammen? Der var også en der hed King Kong.
Eller om dengang de sejlede med en utæt tankvogn med Gammel Dansk.
Kan I også huske når kaffekopperne dansede under svajningen uden for Korsør?

Hej Jesper

Allerede når du nævner de forskellige kælenavne folk havde, så ved man jo af erfaring at der (næsten) allerede, som regel er et par gode historier bag

Og den historie om utæt tankvogn med Gammel Dansk, lyder også gevaldig spændende (om end som lidt af en røver ).

Men del endelig ud hvis du allerede selv sidder med dem

Da jeg nu ser alle disse gode historier om de gamle færger, er der en der rinder mig i hu.

Omkring 1975 var min bror tjenestegørende som sergent/våbenmekaniker ved gardehusarregimentet i Næstved. Kampvognseskadronen havde været på skydeøvelse i Oksbøl, hvor de havde skudt med skarp 105 mm brisantgranat og surperpanser, som afslutning på øvelsen.
Dagen efter indlod de på jernbanevogne for at køre til Næstved. "pansertoget" var kommet ombord på færgen - Jeg ved ikke hvilken - og personellet var gået i "messen" for at lade god mad, og måske især drikke, passere tændernes gærde. Midt ude på Storebælt kommer en overkonstabel hen til min bror, og beder ham om "lige at kigge ned på vogndækket". Midt i dette festlige lag var ønsket jo ikke særlig populært, men der var ingen vej udenom. Soldaten var i sin gode ret til forstyrrelsen, for under vedligeholdelsen/rengøringen, fandt man en skarp 105 mm superpansergranat i kammeret på een af kampvogns-kanonerne. Nå, men lidt koldt vand i blodet og strenge ordrer om tys,tys, fik de jo flyttet bæstet hen på en lastbil hvor den jo var uskadelig. Den pågældende sikkerhedsofficer investerede efter sigende en del penge til øl efter hjemkomsten Næstved. Så det er vel ikke urimeligt at antage at der findes en årsag til at "pansertog" altid sejlede med specialfærger.

Jeg lærte Axel at kende i forbindelse med SNNB 3's istandsættelse. Ja, faktisk dukkede han op den dag den ankom pr. blokvogn. Det var i 1979.
Axel var vel født omkring eller i begyndelsen af 20'erne. Han var fyrbøder på de store have under 2. verdenskrig og blev torpederet 4 gange (altså skibene). Det mærkede ham alvorligt efter krigen ( lige som så mange andre). Man skulle passe lidt på hvad man sagde og en misforstået sætning kunne udløse måneder hvor man bare ikke så noget til ham. Efter krigen var han fyrbøder på Gørlev Sukkerfabrik hvorefter han kom til DSB. Først i Helsingør og senere på Storebælt. Det var i Helsingør han fik øgenavnet 2055. Det var i tog 2055 de kørte pas og ombord havde de en cykel til køre i byen (og hente enkelte forfriskninger) og Axel har på et tidspunkt sagt, at den cykel kørte lige som 2055 og så var øgenavnet der.
Han var nok lidt distret eller glemsom. F. eks havde han i de år en stor dejlig hund der var meget velopdragen. En dag skulle han i banken og hunden var naturligvis med. Hunden blev placeret udenfor og fik besked på at blive der til den fik nærmere besked. Efter en hyggelig snak med banken gik han hjem-uden hund og den sagde ikke noget. Han opdagede det først flere timer senere, da banken ringede og spurgte om han ikke savnede hunden.
Axel bandene ganske forfærdeligt. Hver andet ord var "kraftedme". En gang havde een knækket en pindebolt ved kedelventilen. Den arme stakkel fik følgende bemærkning med:"For helvede i kraften og i himlens navn,dit store forbandede klods".
Hans ordvalg kostede ham en indberetning en gang. En vinterdag skulle han hjem fra tjeneste på Prins Christian. Der var glat på dækket og færgen ramte lejet lidt hårdt - hårdt nok til at Axel faldt og gled ned i lejet foran færgen. Styrmanden fik i en fart slået bak og Axel blev presset ind i bunden af lejet. Da Axel så endelig fik fat i noget bolværk, var der en togfører der ville hjælpe ham med en stige. Stigen ramte ham over fingrene og så "måtte jeg kraftedme" ned igen. Han skældte den stakkels togfører med alle bandeordene, så han blev sur og indberettede Axel.
Jeg løber tør for plads, men den med Gammel Dansk er god nok for han kom med en stor dunk og delte rundhåndet ud. Jeg skal nok lede efter et foto af ham.
Men det var ikke kedeligt og en gang imellem også lidt anstrengende.
Hilsen
Jesper

Okay. Var lidt usikker på hvad årstal vi snakkede om Efter hvad jeg læste omkring prinsessernes indtog på HH, fik de vist også neddroslet motorkraften.

Det var nogle helt ekseptionelle færger de to, smukke og fuldstændigt overmotoriseret. Set i perspektiv med hvad DSB ellers har haft (På nær de tre store IC færger)

Morten Beck

Igen nogle fantastisk smukke billeder Georg. Specielt i det nederste er hun i flot profil.

Prisesse-færgerne var helt deres egne. Flot design, der udtrykte fart og luksus. Jeg tænker specielt på de agterste soldæk.

Var det samme designere der stod bag disse som Storebæltsfærgene (Knudshoved, Sprogø og Arveprins Knud), der jo er bygget i de samme år???

Jamen så må du jo have et væld af billeder af Prinsesserne og senere de to kæmper "Peder Paars" og "Niels Klim".

Havde kun samme kapacitet (både spor og passagermæssigt) som søstrene "Dronning Margrethe II" og "Prins Henrik", nu hvor de tre leverede IC-driften på Storebælt?

Hvem afløste på overfarten i disse år? Var det "Sprogø"? Da de store IC-færger blev indsat i starten af 80'erne var det jo "Dronning Margrethe", der tog tilbage til Storebælt, hvis en af de store var på værft.

"Dronning Margrethe II" afløste gerne på Storebælt når en af de store var på værft som her i april 1988.

DRM II efter svejning ud for Korsør april 1988.

Efter min mening blev DRM II bestemt ikke pænere af at blive forhøjet.
Kongen blev prøvesejlet på Kalundborg-Århus i januar 1973, og man fandt ud af, at overfartstiden godt kunne overholdes i rolige vejrforhold og ren bund og ca. 170 omdr., hvilket maskineriet ikke så ud til at lide overlast ved. Under stærk modstrøm og modvind kunne overfartstiden ikke helt overholdes dels på grund af noget mindre maskinkraft og større deplacement i forhold til de faste skibe på overfarten. Det blev jo heller ikke til megen afløsning for Kongen senere hen deroppe. I forbindelse med den megen uro på overfarten i 1991-92 ("Ask-Urd-affæren") var "Knudshoved" oppe at afløse i jan-feb 1992 men fik maskinskade og "Sprogø" blev tilkaldt og gik i fart den 2/2 1992. "Sprogø" har således også været i Århus.
Mvh
Georg

Der er jeg faktisk en smule uenig, for jeg synes faktisk de fik et ganske vellykket udseedende efter de blev forhøjet og forlænget, for det blev de jo også. Blev der ikke indsat et stykke foran skorstenen? Jeg synes det blev mere majestætiske at se på, hvilket deres navne jo også var med til.

Blev de aldrig brugt på Halsskov-Knudshoved? og hvis ja, kunne de så bruge øverste vogndæk?

Jeg vidste faktisk ikke at både "Knudshoved" og "Sprogø" har været i Århus. Har du billeder af begge færger i Smilets by?

Nu hvor du nævner Ask-Urd skandalen. "Peder Paars" og "Niels Klim" var jo total overkill på overfarten. Men overvejede man aldrig at sende dem til Halsskov-Knudshoved? De kunne da måske have været en god løsning her. Moderne færger a la IC-færgerne. Men det var måske for at tjene penge til staten de blev solgt?

Flotte billeder af Dronningen iøvrigt. Det er en virkelig en fornøjelse at se dine billeder fra den efter min mening mest spændende tid på Storebælt... 70'erne og 80'erne.

Tjene penge til staten??. Det kan godt være det var hensigten, men efter hvad jeg har opsnuset, så blev de begge solgt for mindre end hver i særs pris. Stena Line gjorde et rigtig godt køb..

Peder Paars og Niels Klim blev bygget for at holde liv i Nakskov værft. Oprindelig var planen at Helsingør værft skulle bygge den ene, men som bekendt fik Nakskov dem begge, og lukkede efter de blev bygget.
DSB skulle efter sigende have været ganske tilfredse med prinsesserne på Århus Kalundborg, om end deres kapacitet ikke var så stor.

Samtidig med man byggede de nye store færger, blev færgestationen i Århus også ombygget for et betragteligt millionbeløb. Den blev jævnet med jorden da Askebægeret og Urtepotten kom til, og der var mange der advarede om at skifte de store færger ud. For det var nogle "Meget" brugte trailerfærger man fik i den omstilling, og der kom da også ganske mange udgifter med i købet af den beslutning.

Man kan vel konkludere at de folkevalgte godt kan lide at kaste om sig med skatteborgernes penge

Morten Beck

Jeg vil også holde på at dem der solgte Ask og Urd til DSB må have grinet godt i skægget,

og samtidig var de ikke oprindelig meningen at de skulle transportere passagerer, onde tunger

sagde at det også var nogle politikere der ikke ville have at DSB rederi kom til at gå for

godt.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Man kan vel sige om ændringerne på DRM II og PH, at det var godt de også forlængede dem, derved bevarede de to færger et ret harmonisk udseende. Prinsessefærgerne fik jo hængedæk monteret sidst i 70'erne og blev derved lidt for høje til længden synes jeg. Denne ændring gik nu ikke meget ud over den flotte profil.

Århus havnestation i 1991 næsten forsvundet under de store landgangsbroer for Klim, Paars, Ask og Urd. I dag er det hele fjernet.

Prs Elisabeth fotograferet fra Niels Klim øst for Samsø 1991. PE var på et kort udlån fra Helsingør til sin gamle rute i forbindelse med overgang fra Klim-Paars til Ask-Urd. Prinsessefærgerne bevarede den flotte profil til det sidste trods mange ændringer i tidens løb.
Lige en rettelse til tidligere billedtekst: DRM II foretog ikke en svejning ud for Korsør, men en Svajning.

ja - øverste vogndæk kunne godt bruges på DM og PH når de var på halsskov-Knudshoved.

Du burde udgive en billedbog om DSB-færgerne med det enorme arkiv du åbenbart er i besiddelse af. Men kunne jo få timer til at gå med de herlige billeder...

Nu ved jeg godt det er offtopic eller også kunne jeg henvise til http://www.shipsforum.dk. Men har du flere havnebilleder fra Halsskov og Knudshoved??

Hvor meget mindende "Halsskov" i opbygning ombord, saloner, vogndæk osv om sine (med lidt god vilje) søstre: "Knudshoved" og "Sprogø"?

Var "Halsskov", "Knudshoved" og "Sprogø" i virkeligheden for små siden man gik sådan amok med en tredækkerfærge ("Arveprins Knud") allerede året efter "Sprogø" blev bygget, eller var de bestilt samtidigt?

Bilismens udvikling var jo ganske kraftig i årene efter 1960. Da man havde fået "Arveprinsen" var der kapacitet nok i lang tid. Som jeg husker dem Hal, Knud og Spr var de ret ens indrettet. Vedlagt nogle billeder af Hasskov taget i Haderslev maj 1988 hvor færgen sejlede rundt med udstillingen "Dansk Arbejde".







Mvh
Georg

Du var vel tilfældigvis ikke lige en smut forbi maskinrummet med kameraet??

Venlig hilsen

Jens Møller

eller fra kajen i fuld profil??

Jeg er desværre fra en årgang, der gør at jeg ikke rigtig kan huske "Halsskov". Jeg har som helt lille sejlet over bæltet utallige gange, så har sikkert været ombord på den smukke færge uden at vide det, da jeg først fandt interesse for færger som en stor dreng. Derfor jeg jeg faktisk aldrig set "Halsskov" indefra og den så jo ganske nydelig ud.

Var hun i fuld drift indtil 88 eller var hun reserve de sidste år i DSB tjenesten?

da færger så ud som de skulle, man kan næsten høre mågeskrigene og duften af "storebæltskaffen" og så måske et par stykker godt dansk smørrebrød, højt belagt, det er jo også mere eller mindre passe,
indrømmet hvis jeg skal noget og har glemt ikke ikke havde tid til madpakke så bliver det en eller anden form for sandwich, så jeg er heller ikke for god. og når man havde weekendorlov og skulle hurtigt til og fra færgerne og have et par gode pladser. tilbage til virkeligheden, men der var engang.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Et par billeder mere af "Halsskov" på besøg i Haderslev den 4-5. maj 1988. Færgern blev bugseret gennem fjorden af to slæbebåde og var det hidtil største skib i Haderslev. Jeg har ikke helt styr på hvor længe Halsskov var aktiv, men turen til Haderslev må have været noget af det sidste. Et godt sted at søge er "faergejournalen".



En særlig rampe til udstillingen på vogndækket, desværre ingen billeder fra maskinen.


Mvh
Georg

Sikke nogle flotte billeder igen.... hun var sgu en smuk færge!!
Helt underligt at se så mange billeder af hende. Jeg nåede som sagt ikke rigtigt "at lære hende at kende".

Hvad var grunden til det netop blev hende man tog ud af drift dengang, var hun virkelig så nedslidt?

Jeg kan ikke lade være med at kigge på billederne om og om igen... når man ikke har "Halsskov" i sin erindring er det lidt underligt at se at der faktisk var en færge mere a la "Knudshoved", "Sprogø" og "Arveprins Knud".

Har du også billeder af "Knudshoved" før den blev total ødelagt i 1994, da den påmonteret den grimme bovport. Jeg tænker på billeder fra 80'erne hvor den vel var i dagligt fart som bilfærge og togfærge? Jeg kan huske den fra engang jeg stod som dreng og beundrede færgene i Halsskov færgehavn.

Nåede du også af få billeder af "Prinsesse Benedikte"?

Hej Niekind
Foreløbig lige et par billeder af Prs Benedikte ud for Korsør 1979. Denne færge blev jo bundet til IC systemet fra K74 sammen med DRM 2 og PH. Husker Benedikte som afløserfærge på Kalundborg-Århus i 1968. Færgen var faktisk ret velegnet til denne overfart, man kunne bl. a. gå lange ture på promenadedækket. Den kunne holde tid selvom maskineriet skulle op i lidt højere omdrejninger end på Storebælt, der var dengang man sejlede vest om Samsø.


Mvh
Georg

Det er da tidligt hun begynder at hæve bovporten? Der er da et stykke vej ind til Korsør på billedet.

Hun var dælme også en flot færge. Lidt a la Kongen, men med store vinduer i forreste salon som "Knudshoved" og "Sprogø" også havde og som "Nyborg" noget spøjst også fik det.

Hende nåede jeg desværre heller ikke at sejle med, så ved ikke hvordan hun så ud i det indre. Var hun opbygget som Kongen?

Udover billeder af M/F "Knudshoved" i havnen og på vej over Storebælt, er der så nogen der fra ombord? Jeg kan ikke rigtig huske hvordan den lidt "komplicerede" agterende så ud indefra.

Var det ikke usædvanligt at "Arveprinsen" lagde sig i det senere Mercandia-leje i Halsskov, som de ses på dette billede?

http://www.faergelejet.dk/billeder/600/1/0f0100.jpg

Har du flere billeder fra denne fantastisk smukke dag i Knudshoved Færgehavn Georg??? Kunne være sjovt at se de andre færger fra dengang man ikke havde broen som baggrund.

Hvilke færger var i drift den dag?

"Arveprins Knud", "Sprogø", "Halsskov" og "Romsø" var i drift den dag i maj 1988

Jeg kom lidt hurtigt ud af den melding. Det var til Niekind vedr. billederne fra 1988 fra Knudshoved.
"Arveprins Knud", "Halsskov", "Sprogø" og "Romsø" var i drift den dag i maj 1988.

Arveprinsen og Sprogø i Knudshoved maj 1988.

"Romsø" ud for Sprogø i marts 1988.
Mvh
Georg

Hej Niekind
Jeg fulgte trafikken på Storebælt i 1978-79, den sidste tid for de gamle færger, inden de brede færger kom. Prins Henrik, DRM 2 og Benedikte var jo bundet af IC-trafikken. De gamle sejlede mest gods, men af og til også personførende. F. eks overførte "Storebælt" fredag weekend-intercity 1175, der kunne man stadig opleve de gule ærter nede i den store rygesalon agter og derefter storebæltskaffen, det var simpelthen ren nostalgi.
"Storeblt" eller "Fyn" lå som regel oplagt ved fæstningen i Korsør og gik i tur ved aftenstid og sejlede gods om natten sammen med Korsør, Asa, Sprogø og evt Kongen som i øvrigt også tog enkelte IC-ture.
Her en serie med "FYN" fra 1979.




Fyn fik i 1976 en ny agterport til brug på Halsskov-Knudshoved, tidligere havde den fået en ny agterbro hvis udseende nok kan diskuteres, men personalet har fået bedre forhold.

"Fyn" i Nyborg fjord november 1979.

"Fyn" i Nyborg 1979.

Her "Fyn" i 1976 med det gamle agterparti med den høje flagstang.
Mvh
Georg

Jeg har set alle indlæggene og syntes kun jeg mangler lidt omtale af MF Asathor, og hvis der skulle være et par billeder af denne lidt oversete færge eventuelt dens sidste ture på bæltet,

Jeg ville være glad for eventuelt gensyn, jeg har desværre aldrig selv fotograferet den men lige pludselig var det jo slut og forsent.

Med venlig hilsen og god søndag

Bent Jensen
Gadstrup

Hermed nogle billeder af Asa-Thor.

Asa-Thor og MZ 1407 i Nyborg ca. 1986.

Oplagt i Nyborg 1997.

Asa-Thor i Nyborg 1997.
Mvh
Georg

Det er perfekt, 1000 tak for de smukke billeder, måske er det bare mig men jeg syntes
også det var en perfekt konstruktion ihvertfald udseendemæssigt.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Jeg kan ikke sige det nok Georg... din fotosamling er i særklasse!! Sikke minder du bringer frem. Du burde udgive en bog eller noget med alt det guld du har liggende eller hjemmeside med "minder fra Storebæltsfærgerne".

Kunne du klare nogen af "Knudshoved" eller IC-færgerne da de var ganske nye med lav skorsten og åbne brovinger i forreste kommandobro?

Fantastiske billeder... er specielt vild med dem fra Nybord Fjord. Her ser man virkelig hvor smuk en færge det var.

Jeg gad virkelig godt at have oplevet de år på bæltet, hvis der var så meget spændende trafik som der var. Undrer mig lidt over der var så meget sejlads om natten.
Var nogen af de gamle jernebanefærger ikke også udlånt til Halsskov-Knudhoved?
Der må have været et sandt mekka, hvis man var færge-interesseret, hvis der lå så mange oplagt rundt omkring og trafikken var så massiv.

Glæder mig at billederne kan bruges, jeg fotograferede jo kun den daglige drift.
Med hensyn til jernbanefærgerne på Storebælt sluttede det virkelig sjove nok ved K 74 hvor trafikken blev bundet til de tre IC-færger. Dog kunne man ikke helt undvære de gamle i persontrafikken, idet weekendtrafikken krævede ekstra kapacitet.
Godt hjulpet af notater fra afgangsjournalen fra Nyborg kommandopost (var på uddannelse der) ses, at der i isvinteren 78-79 var godt gang i færgerne.
F. eks var der natten 2-3/3 1979 hele 8 færger i sving på jernbaneoverfarten (normal 7 om natten) nemlig: Dronning ingrid (den gamle), Korsør, Fyn, Asa-Thor, Prins Henrik, Kongen, Storebælt og Sprogø. Det var stadig besværligt før broen med lastbiler mellem landsdelene og godstrafikken med banen var massiv jfr Viinholt i tidligere tråd. Da de brede færger kom virkede det nærmest som en godsvognsstøvsuger hver gang de havde været i havn, vognene "forsvandt" i den store bug.

Vedr. "Knudshoved" her et par billeder fra Århus havnestation maj 1977.

En ret usædvanlig færgeprofil ved Århus havnestation.

To såkaldte "færdselsvogne" ruller i land med restaurationsgods til overflytning til ordinær prinsessefærge.
Mvh
Georg

Ja, det må siges at være et usædvanligt billede. Jeg har selv boet ikke langt derfra, så det virkelig underligt at se "Knudshoved" ligger der og så endda i hendes originale udgave uden den store agtersalon hun fik på Østersøen. Man må sige DSB havde alsidige færger når man kunne flytte sådan rundt med dem. Du nævnte også at "Sprogø" var at finde her også.

Ja, sikke en nattrafik man havde dengang. Kan godt de at de store IC-færger var en nødvendighed.

Jeg er vildt imponeret over alle de billeder du tog dengang det var allersjovest at kigge på færger.

Havde "Knudshoved" ikke en noget bredre hækport end "sprogø" eller var det noget hun fik senere?

Jeg fandt en del billeder fra Storebælt, her et udpluk
Foto: Per B. Pedersen og Helge Pedersen

Hvilken færge og R maskine? Nyborg ca 1940

MS Korsør 1963

MS Sjælland 1970

MS Storebælt 1972

MS Halsskov 1974

Konvoy 1974

1974

Kong Frederik d. IX, Halsskov 2003

Herligt og så kom den store stygge bro og ødelagde det hele

Fra Korsørsiden i aftensol den 11 August 1995.

Godeftermiddag Per!

Nu går jeg ud fra det ikke er en spørgekonkurrence med 1. billede. Jeg er sikker på det er en RI og nummeret højst sandsynligt er 934.
Færgen får jeg til M/F Nyborg. Men tidspunktet kan jeg være i tvivl om. R 934 fik TL og TB i III Kvt. 1940 og det har den viste ikke. Altså - hvis 934 før II Kvt. Men så burde færgen have store nationalitetsmærker (Danmark" og dannebrogsflag på siderne), men det har færgen tilsyneladende ikke. Der er ej heller hvide afstribninger på kanter og på modsatte leje hvor færgen ligger.
Så mit bud er før september 1939.

Jeg kan ikke engang huske at Knudshoved eller Sprogø sejlede som erstatningsfærge på Århus Kalundborg overfarten, men billedet viser jo facts. Nu lyder jeg måske meget gammel men den tid kommer vist ikke igen. Nu bliver det allerhøjst en eller anden hurtigfærge som ikke kan sejle hvis der blæser "en halv pelikan"

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Tænker på sidste dag med jernbanefærge det var lidt vemodigt, ok fremtiden eller nutiden
er da også god, men jeg kan godt savne en færgetur over bæltet.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Hej Steff.

Ja, færgen ligner "Nyborg". Men er den til at kende fra "Sjælland" på dette tidspunkt? Altså før den brændte og efterfølgende blev bygget om. Så vidt jeg husker var de 2 færger ens ved leveringen (men der har vel som altid været småforskelle, man kunne kende dem på?).

M.v.h. Poul Erik Bjerre

7 billeder er slet ikke nok med alt det guld du spreder der... Dem kunne vi godt bruge nogle flere af....

Det er rigtig sjovt at se de gamle jernbanefærger med de to skorstene sammen med de kendte bilfærger. Jeg nåede aldrig at opleve andet end "Sjælland" ved kajplads 114 i København.

Go´aften Poul Erik!

Øhhhhhhhhh, ja, jeg er IKKE den store "færgeforskelskender". Mit bud kom til veje fra sammenligning med alle de billeder jeg nu kunne komme til at se og der passer den bedst, synes jeg.
Men der MÅ da være nogle rigtige gode færge fjern kendere blandt læserne, ik´?

Her bare lidt at se på:

Arveprinsen ca. 1995.

IC færgen Prins Joachim på vej mod Nyborg 2. maj 1992 i gråvejr.

Hm, ja, jeg kan da godt se en smule forskel mellem de to færger, men eet har de da til fælles og det er at de for det meste trafikerede landets vandveje!

Venlig hilsen

Jens Møller

Tænker på sidste dag med jernbanefærge det var lidt vemodigt, ok fremtiden eller nutiden
er da også god, men jeg kan godt savne en færgetur over bæltet.

Er helt enig med dig Bent Har selv brugt hele min barn/ungdom med at sejle med færgerne når spejderturen gik til Jylland, eller familien i Sønderjylland skulle besøges.
Det er rart at rejsetiden mellem landsdelene ikke er længere end den er i dag. Men ja, hvor ville det være rart med en færgetur i ny og næ

..... og nu en mundfuld vogndæksluft tilsat saltvand med solarolieodeur:

M/F Prins Joachim stævner ud fra Korsør Fgh 23.05.1982 (nm).

M.v.h.
Niels

Det er M/F Sjælland fra 1933 som ligger bag R-maskinen. Billedet er rigtig nok fra Nyborg og er taget før november 1943, hvor færgen udsattes for sabotage. I de første 10 år af dens levetid lignede den M/F Nyborg der var fra 1931. Der var små forskelle på dse to færger ved kommandobroerne, hvor de på M/F Sjælland var bygget i stål. Desuden var der også noget med overbygningen agter i højde med vogndækket, som på M/F Sjælland var mere lukket.

Havde man aldrig problemer med havvand på vogndækket med de åbne stævnpartier de gamle jernbanefærger havde? En strid vestenvind kunne vel godt resulterer i bølger ind over bovporten?

Jeg kan da ikke huske man hørte at der var problemer desangående ikke nævneværdigt, men vi fik måske ikke så meget at vide dengang, men hvis de havde haft alle de medier vi har idag dengang. Så var det garanteret slået stort op. Jeg kan ihvertfald nævne to aviser der straks ville skrive: "storebæltsfærge ved at synke", læs de skrækindjagende interviews fra de rædselsslagne passagerer: "Vi troede at færgen ville gå ned"

Venlig hilsen

Allan

Jeps. De blev efter sigende malet af en privat malermester, der blot fulgte de (forældede) tegninger han havde fået af DSB til formålet

Vognen på billedet ser meget nymalet, men desværre også bulet ud...?

Nogle billeder af Freia ved Aarhus havnestation 1975.

Mvh
Georg

Jeg tror nu ikke meget på, at DSB i halvfemserne satte en privat malermester til at male vogne; mon ikke snarere at det er en tidl. malermester, som fik ansættelse ved DSB malerværksted på cvk. i København som alm. malersvend; alt andet lyder som mere eller mindre fuldemandssnak fra frokoststuen!!

Venlig hilsen

Jens Møller

Herlige stemningsfulde billeder af den lige så herlige "Freja"... er det noget med hun stadig sejler rundt i Middelhavet?

Var hun ikke DSB' bilfærge nummer to efter "Heimdal"? Hvornår forlod hun Storebælt?

Georg... det ser ud som om du har et særlig forhold til Aarhus, vel måske fordi du bor der?

Her et Helsingørbillede med Bns fra 1976, her er der ikke rødt helt op.

Mvh
Georg

Se Freia's levnedsløb her: http://www.faergelejet.dk/faerge.php?id=114&n=1 .

V.h.
Niels

DSB fik en overgang malet vogne i Viborg (fa. Gardit).

M.v.h.
Niels

Herlige billeder.

De er fra den tid hvor jeg ofte rejste til og fra Tunø
hvor postbåden hentede os mellem Tunø og Samsø.

Færgen lå ikke stille under manøvren, men holdt styrefart og postbåden
blev med en trosse hægtet på en krog foran udgangen i skibssiden,
så de to kunne holde samme hastighed.
Hvis det var rigtigt dårligt vejr, var det en god ide at have tørt reservetøj med,
for slog en bølge ind imellem postbåden og færge i det man trådte over, så blev man våd.

Det vakte altid stor opsigt hos turister, når vi trådte ud gennem siden og kravlede ned
i postbåden, og vi findes helt sikkert på et utal af fotos.

Der var et glimrende system ombord; hvis jeg havde bil med fra Jylland til Sjælland,
skulle jeg blot kontakte styrmanden og fortælle at jeg efterlod bilen på færgen,
så blev den kørt i land så jeg kunne hente den når jeg rejste videre.

På en af turene gjorde jeg så dette, men blev noget overrasket da jeg adskillige dage senere igen kom ombord på færgen og så at min bil stadig stod, hvor jeg havde sat den.
Adspurgt svarede styrmanden at "det er lavsæson og der er jo ingen grund til at
køre rundt med den, når vi har masser af plads". Bilen stod tørt og godt i sin
sejlende garage.

Hvis det var meget dårligt vejr, foretrak Tunøboerne iøvrigt at sejle med Freja
fremfor Kalundborg, det var en roligere sejlads.

Thorbjørn

Hej Niekind og Thorbjørn
Vi tager lige en gang færgenostalgi fra september 1975. Jo, jeg bor i Aarhus så derfor de mange billeder.
Tak til Niels for altid på pletten med data, faergejournalen. dk er også god. Tak også Niels for link til databasen om tyske Kleinloks.

På vej ud af Aarhus havn.

Billedet taget på min "hof" fotoplads ved fyret på øste molearm, jeg ved ikke om man stadig kan komme derud, alt bliver jo spærret af nu om stunder.


"Kalundborg" går til kaj i Kalundborg.

Færgeekspressen klar i Kalundborg, sjovt med Bns'eren efter An-vognen.

M/S Tunø klar til at gå til skibssiden.

Rejsende til Tunø går fra borde.

Folk køber luxuslejligheder på havnen i Aarhus, men dette syn kommer de ikke til at opleve, det var nemlig dengang der var "rigtige" skibe i havnen.

Hilsen Georg

Jo, den er bare beskidt.

Ja, jo det har du nok ret i, man synes bare man husker noget om farven.
Mvh
Georg

Som jeg siger til mig selv, der er altid på et eller andet tidspunkt nogle af Georgs gode billeder
når man klikker ind på jernbanens forum.Tak for de gode billeder Georg.

Et spørgsmål hvilket rederi var det fragtskibet tilhørte, er der nogen steder der er gemt et sådant skib i Danmark. Det nærmeste jeg har kommet (siden jeg var barn og yngre) er Rostock hvor der ligger et traditionsschiff hvis det stadig er muligt at komme ombord er det et virkeligt anbefalelsesværdigt skib at besøge og den ligger altså i havnen i Rostock (ikke Überseehafen)

I skal nok lige checke hvor det er den ligger på internettet.

Når jeg ser MF Kalundborg (Broen) tænker jeg på at det irriterede mig altid grænseløst at når man kom til Korsør eller Nyborg med toget, var det ikke den vi skulle sejle med over bæltet, nok fordi vi altid sejlede med de andre færger. De var da gode nok, men af en eller anden grund ville jeg så gerne med den over.

Venlig hilsen

Allan

Jeg boede også selv en årrække i Aarhus, men der hed færgerne desværre blot "Maren Mols", "Mette Mols" osv. Alt ære og respekt for dem, for de passer jo til vores tidsalder, men når man er færgenostalgier, så længes man jo tilbage til dengang der var et rødt/hvidt skorstensbånd på færgerne. Jeg nåede kun "Peder Paars" og dermed aldrig de smukker prinsesser.

"Broen" var... og er en rigtig smuk færge. Der er noget DFDS'er over hende som ingen af de andre DSB-færger havde. Men var hun ikke også designet af de samme folk som skabte de smukke DFDS passagerskibe tilbage i 50'erne og 60'erne? Se blot "Winston Churchill".

På samme fremragende side Færgejournalen kan jeg se følgende data om hende:
1957: I fart 28/5 Halsskov-Knudshoved.
1966: Omdøbt 6/3 til ”Kalundborg”.
Var hun i ordinær drift sammen med "Halsskov" og senere "Knudshoved", "Sprogø" og "Arveprins Knud" eller var hun mere reservefærge?
Fantastisk billede her iøvrigt sammen med den nøget større "Knudshoved".

Et spørgsmål hvilket rederi var det fragtskibet tilhørte, er der nogen steder der er gemt et sådant skib i Danmark.

Det er Sinaloa fra EAC eller ØK om du vil, bygget i Nakskov i 1956 og ophugget i 1978.

http://www.shipspotting.com/gallery/photo.php?lid=999203

Der findes derud over en fantastisk hjemme side om de glade ØK dage. :

http://www.snesejler.dk/Index.htm

Det der nok kommer tættest på et museums skib her hjemme, er vel Caroline S tidligere Caroline af Samsø. : http://www.shipspotting.com/gallery/photo.php?lid=1098530

http://forum.caroline-s.dk/

Og så er der Samka, som er bygget over samme læst som Caroline.: http://www.shipspotting.com/gallery/photo.php?lid=1385924

Med venlig hilsen

Christian Ahm

Tak for INFO glimrende billede af et rigtig fragtskib som jeg bedst husker dem fra tidligere tider,

Glimrende hjemmesider du henviser til jeg har lige hurtig skimmet igennem og gemt linkene
så jeg kan se når der er fred og ro i huset.

Tingene udvikler sig, men det er måske også den eneste løsning der er for skibsfart og jernbaner at der ikke skal bruges så meget tid på lastning og losning (sparer også penge)
men der er et miljø der er gået tabt. Jeg er glad for at jeg har set det med egne øjne.

Venlig hilsen og tak for linkene.

Allan

M/S Tunø klar til at gå til skibssiden.

Rejsende til Tunø går fra borde

Tunø Kattegat "station" var, som Morten Flindt Larsen skriver i "Flere forsvundne stationer", side 49, en af Danmarks mest mærkelige "stationer". "Stationen" er også nævnt her.

Dette postkort er p.t. til salg på QXL.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Kilde (i skrivende stund): http://www.qxl.dk/pris/postkort/danmark/er/tunoe-i-kattegat-4-delt-kort/v/an807071128/

Det vækker godt nok minder, den tur har jeg taget et utal af gange.

Når jeg kom fra Århus og havde bil med, blev bilen på færgen og den blev så kørt i land i Kalundborg af besætningen.

En af gangene hvor jeg havde efterladt bilen ombord, trådte jeg en uges tid senere op på
færgen, og fandt der min bil holdende pænt i et hjørne, som styrmanden sagde: "Det er jo uden for sæsonen, så den tager jo ikke plads op", så jeg kunne sætte mig ind i lun og tør bil.
Hvis det var rigtig dårligt vejr, når man rejste fra Tunø, var det en god ide at have tørt tøj som vandtæt håndbagage, så man kunne afbøde virkningen efter at bølger havde slået op mellem færgen og Postbåden og gennemvædet en nedefra.