Skovvogne + farver. (Generelt)
Go´aften Bjarne!
Jeg er ikke sikker m.h.t. vognmateriellet, det må UTJ hellere tage sig af.
Lokomotiverne derimod har jeg lidt om.
De Sjællandske lokomotiver var indledningsvis bemalede efter engelsk mønster, det vil sige ODIN-, ROESKILDE-, SKIRNER- og THOR klasserne. Da var alle – lidt tvivl om ODIN-klassen – malede grønne efter engelsk mønster, havde sorte stafferinger og sikker røde (zinober) pufferplanker.
M.h.t. H. C. ØRSTED var sort med brun undervogn efter tysk mønster (Esslingen).
Efterhånden blev alle SJS lokomotiver malede i, ved revision eller blev ny leverede, sorte og brune på ramme og hjul mv.
Ved DDJS og senere Danske Statsbaner (altså dem i Jylland og på Fyn) var bemalingen også efter engelsk mønster, men her ”chokolade brune”. Det varede faktisk helt op til og med leveringen af Lille P til bl.a. Thy-banerne.
Først efter den endelige sammenlægning af de to Maskinafdelinger (DSB Sjællandske Distrikt og DSB Jylland Fynske Distrikt) med en fælles ledelse i 1892, blev lokomotivmateriellet bemalet som vi kender det, sort med røde stafferinger. Men det har taget mindst 10 år inden det ældste materiel var blevet ommalet. Denne farvekombination havde O. F. A. Busse den yngre som Maskinchef i Jylland og på Fyn prøvet at få indført, men blev "stemt ned" af ledelsen.
Hvorfor grønne, brune eller sort/brune. Såmen fordi de forskellige ledelser i begyndelsen var enten engelske eller tyske og de tog med sig de bemalingsforskrifter som leverandørerne foreslog eller havde som standardfarver. Det var jo først engang i begyndelsen af 1970´erne at DSB fik en egentlig ”Coorporative designmamual”, bemærkelsesværdigt nok fuldstændig baseret på (”lånt fra”) British Rail Engeneering (BREL). Tingene går i ring.
Håber det gav lidt klarhed.
NB: Prøv engang at se på museets B og gl. H. Du kan faktisk ane en brunlig nuance under det sorte.
--
Steffen Dresler