Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Efterlysning af gammel stationsbygning (Generelt)

af Arne Andersen @, 6/11 2011, 19:22 (4771 dage siden) @ Holger Sørensen

Tak til alle, for interessen

Til Holger.

Jeg har haft Morud og andre på denne banen i tankerne, da det var den nærmeste privatbane til os her ud over NFJ - bl.a. ud fra den lidt mere enkle byggestil, som eks. på billedet fra Skrøbelev, hvor der er gjort meget mere ud af hele byggestilen, med mange finesser.

Jeg fik et praj fra en gammel murer om Slukefter, mellem Odense og Morud, som ikke eksisterer mere, men arkivet derovre de kunne ikke hjælpe, og foreslog Brenderup.

De stationer hvor de ikke er lavet for meget om, kan man med fordel se inde på Google Earth.

Jeg tænkte også på Langesø, men her kunne jeg ikke rigtig se den fra oven, og i perspektiv/gadeniveau er der træer i vejen.

Du skrev OMB, hvilket fik mig til at søge under dette, da vi lokale her altid har kaldt den Nordvestfynske. Denne søgning viste nu Brenderup station, førhen, men den kan jeg nu se var større, og flottere i stil med Skrøbelev, så lige nu hælder jeg til meningen om, at de slet ikke er/var en station, men blot en bolig i stil med.


Nu er jeg blevet ret nysgerrig efter jeg har lært denne side at kende.
Er i "gamle" banefolk med interesse for historien?

Jeg selv, 70år, er vokset op nær Næsby Station, og har da opleve mange af de gamle tog, både til/i Jylland, men især på Sydfynske, hvor min bedstefar på sine gamle dage, i 50erne, boede ovre på den anden side af skinnerne overfor V. Aaby Station.

Han var med til at bygge linien Nyborg/Ringe, den østlige strækning af Nyborg-Faaborg. Min mor blev født i Ledvogterhuset i Refsvindinge i 1901, hvor hendes mor passede bommene, mens faderen arbejdede på banen som baneformand.

Min svigerfar arbejdede også ved banen, omkring Holmstrup, som banearbejder i 50erne. Boede til leje i et ledvogterhus i Sanderum Stormark. Købte senere huset af DSB.

Så, selv om jeg/vi har virket indenfor togdriften, da har både jeg og min kone, lidt af det i årene.:-) :-D ;-)


h


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Hornbækbanen 1906 - 1916 - 1966
Hornbækbanen 1906 - 1916 - 1966

Dette hæfte på 66 sider om Hornbækbanen blev i 1966 udgivet af Jernbanehistorisk Selskab som en hyldest til banens 50 hhv. 60 års jubilæum. Det er skrevet af Arne Gregersen i samarbejde med Holtrup og EVP. Hæftet er konverteret til pdf-format.

Læs mere

Jernbanebøger

Benzinstationens historie

Benzinstationens historie. Pris 380 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak