Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvor er vi så nu?

af Niels Munch, 21/11 2010, 14:44 (5120 dage siden)

[image]

Billedet er taget i 1980 og burde næppe volde de store kvaler hvad angår stedbestemmelsen?

Derfor kunne jeg måske udvide spørgsmålet med, hvad jeg mon oplevede sammesteds den 9. marts 1981 om eftermiddagen, hvor også MX 1027 spillede en vis rolle?

Bedste hilsener
Niels

Hvor er vi så nu?

af Bjarne Nielsen @, Grenaa, 21/11 2010, 15:39 (5119 dage siden) @ Niels Munch

jeg prøver et skud på den gamle Pindstrup Station

Hvor er vi så nu?

af jimmy, 21/11 2010, 15:43 (5119 dage siden) @ jimmy

Hovsa.
Jeg glemte helt at spørge om det har noget at gøre med disse billeder det du tænker på angående MX 1027.

Billederne er nogen jeg har fået tilsendt for lang tid siden af en god ven, så det er ikke mine men han er inforstået med at jeg viser dem her.

Hvor er vi så nu (løsningen) ???

af Niels Munch, 21/11 2010, 17:47 (5119 dage siden) @ jimmy

Hovsa.
Jeg glemte helt at spørge om det har noget at gøre med disse billeder det du tænker på angående MX 1027.

Billederne er nogen jeg har fået tilsendt for lang tid siden af en god ven, så det er ikke mine men han er inforstået med at jeg viser dem her.

Ja, "hovsa"!

Stedet er naturligvis her:

[image]
Vemb Station, VLTJ tog 22 (YBM 12) og DSB tog 654 (Cls-Mo) 30.07.1980 (nm).

Ja, kære Jimmy, det er da udmærket, at "din gode ven" er indforstået med, at du viser billederne her. Men har du sikret dig, om han overhovedet har rettighederne dertil???

De facto har jeg ophavsretten til billederne, og det fremgår da også ganske tydeligt af det forum, hvori jeg i sin tid skrev beretningen om mine oplevelser i Vemb den 9. marts 1981, se venligst her: Drehscheibe-Online.

Min gode ven Steen Larsen skrev den 18. november 2010 her i forum: "Ja desvaerre er der ikke ret mange fotografer (bortset fra EVP, GWC og NM) der viser billeder ..... frit og kvit paa nettet. Der er nok en del der sidder inde med gode optagelser fra isaer 60erne men man skal desvaerre koebe deres boeger for at faa adgang til billederne."

Jeg har hidtil haft den holdning, at mine billeder er til bedre gavn i et forum som dette, end de er dybt i min skuffe. Jeg har også hidtil oplevet, at hobbykolleger sædvanligvis respekterer min lovbeskyttede ophavsret til billederne, hvorfor jeg selvfølgelig efter konkret forespørgsel har meddelt min accept af, at billederne viderebringes, blot jeg krediteres for dem. Det er "god netikette".

Når jeg så bliver præsenteret for, at "din gode ven er indforstået med, at du viser billederne her", og denne gode ven ikke i dette tilfælde er mig, så er det, at jeg begynder at overveje, om ikke mine billeder skulle blive i skuffen og så være forbeholdt de udgivere af trykt litteratur, som jeg i tidens løb med stor tilfredshed har samarbejdet med.

Jeg har et par gange "råbt op", når der her i forum er vist billeder, som indlægsskribenten tydeligvis ikke har haft rettighederne til. I sidste ende kan sådanne "billedtyverier og -hælerier" også ramme vor kære webmaster, der i den egenskab faktisk er "ansvarshavende redaktør" af dette hans forum.....

Jernbanens forum er nyt, og det har åbenlyst været savnet blandt danske jernbaneintersserede. Derfor vover jeg disse linier nu i det bedste håb, at forum kan fortsætte med et indhold af en vis lødighed og i øvrigt være et sted, hvor man kan opleve deltagerne udvise "god netikette".

Udfaldet af den (forhåbentlig) følgende diskussion vil være medvirkende til mit valg af, hvorvidt jeg vil ønske at offentliggøre flere billeder på nettet.

I den bedste mening
Niels Munch

Hvor er vi så nu (løsningen) ???

af Henrik Holm-Jensen, 21/11 2010, 18:13 (5119 dage siden) @ Niels Munch

Hej

Dejlige billeder !

Jeg er næsten sikker på, at der er Vemb station, der vises her :-)

MVH

Henrik

Hvor er vi så nu (løsningen) ???

af Henrik Holm-Jensen, 21/11 2010, 18:15 (5119 dage siden) @ Henrik Holm-Jensen

Hej igen

Ups - nej det var IKKE Vemb, for jeg havde ikke lagt mærke til sporene til højre i billedet !

MVH

Henrik

Hvor er vi så nu (løsningen) ???

af Jørn, 23/11 2010, 04:05 (5118 dage siden) @ Henrik Holm-Jensen

Vemb er det rigtige svar.... :-)

Mvh Jørn

Hvor er vi så nu (løsningen) ???

af marrix, Valby, 21/11 2010, 18:27 (5119 dage siden) @ Niels Munch

Ja, jeg synes det er synd når men ikke respekterer folks ophavsret - hvis billederne er et andet sted, så link dog til dem istedet for at stjæle. Man bør kun lægge sine egne billeder op eller hvis man er sikker på at have ophavsmandens accept.

Ellers ender det jo desvære i at fotograferne ikke er interesserede i at vise deres billeder frem på nettet og vi får et fattigere jernbanemiljø, hvor man skal betale (for fx. bøger) for at finde spændende billeder.

Faktisk er de fleste villige til at man viser deres billeder frem hvis bare man har spurgt og skriver hvor man har dem fra - det synes jeg er meget positivt.

Mange hilsner
- Martin

Hvor er vi så nu (løsningen) ???

af UTJ, 21/11 2010, 18:31 (5119 dage siden) @ Niels Munch

Selvfølgelig har du hånd og halsret over dine egne billeder og eventuel offentliggørelse af dem - især er det vigtigt at fotografens navn ikke pludselig "forsvinder". Hvis man offentliggør billeder mod fotografens vilje - kan man komme til at betale, men det er den formelle side. Jernbaneverdenen er så lille at vi skal kunne tale sammen og helst i en ordentlig tone, og hertil hører også respekt for fx fotografer, som ofte har lagt meget tid i at stå på rette sted på rette tidspunkt.

Tommys forum er glimrende, men der er af og til lidt kåde (undskyld ordbrugen) deltagere som gerne vil vise noget frem som de ikke har ret til - og det er med til at skabe en dårlig stemning. Se gerne på vores svenske kolleger i Järnvägshistoriskt Forum, som faktisk har kunne holde tonen (og ophavsretten) i gennem nogle år - dog således at gamle fjendskaber til tider kommer frem i debatten, hvilket nok også er helt på sin plads. det ser vi jo også her, selv om "den store veteranbanekrig" snart er en saga blot på grund af den generelle krise, der må siges at have indfundet sig i denne branche.

Mht billeder fra et andet forum, så ville det i dette tilfælde have meget mere smart at linke til den postering dér, for så var intet overtrådt.

Men som sagt så ejer man ikke retten til at distribuere billeder, blot fordi de kan downloades. HUSK DET.

Hvor er vi så nu (løsningen) ???

af Steen Larsen, Søborg, 21/11 2010, 18:41 (5119 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels og laesere af Jernbanens forum

Jeg forstaar saa udemaerket Niels` frustration over den uberettigede brug af sine billeder. Gode billeder af danske lokomotiver og jernbaner fra 1960erne er relativt sjaeldne og man kan nemt tjene penge paa at publicere disse billeder i boeger og publikationer istedet for at bringe dem "gratis" i et forum som dette.

Efter en god start af Jernbanens forum syntes jeg aerlig talt at kvaliteten af mange af indslagene er dalet. Der er begyndt at indsnige sig uberettigede "laan" af billeder, der er for meget "twitter" og sladder og for lidt serioes information og fornyende viden om vores faelles interesse. Naar man ser et forum som det tyske Die Drehschiebe har vi endnu meget at laere.

Maaske er det paa tide at webmaster Tommy publicerer et mandat vedr. god skik og brug af forummet?

Jeg skal bestemt ikke goere mig til dommer over den generelle strategi af forumet men hvis serioese deltagere som Niels mister interesseren for at deltage ville det vaere et meget stort tab.

Mvh
Steen

Avatar

Hvor er vi så nu (løsningen) ???

af Johnni Lassen ⌂, 22/11 2010, 03:45 (5119 dage siden) @ Steen Larsen

Vi fotografer der gerne vil beskytte vores ophavsret skulle måske i fremtiden overveje at sætte navn på selve billedet som vi viser her i forumet, så kan man ikke være i tvivl om hvem der er fotografen.

Jeg har tidligere ment og mener stadig, at de personer som ikke vil/kan lade være med at vise billeder de ikke selv har taget og ikke har rettighederne til burde slettes som bruger i dette forum og deres indlæg fjernes.

Anvendelse af fotografier som andre har rettighederne til

af Svend, 22/11 2010, 05:18 (5119 dage siden) @ Niels Munch

Jeg er helt ening med Niels Munch. Jeg har selv taget en del fotografier fra 1965 og frem, som ligger godt gemt væk. De fleste af de billeder har jeg offentliggjort for nylig, havde jeg faktisk glemt eksistensen af!

Jeg synes også at de gør bedre gavn blandt jernbaneinteresserede, men jeg ønsker heller ikke at de pludselig vises med en helt anden afsender i en helt andet sammenhæng. At fotografier bliver downloadet til folks egne pc´er, kan jo ikke forhindres, men jeg vil blive stiktosset, hvis jeg en dag opdager et af mine fotografier på tryk eller på en hjemmeside, uden at det er aftalt med mig. Og bortset fra det er de fotografier der uploades/downloades i en noget ringere kvalitet end originalen, så alle vil have en fordel i at spørge den rette ejermand om lov til at anvende dem.

Anvendelse af fotografier som andre har rettighederne til

af steen møller jensen, 22/11 2010, 15:03 (5119 dage siden) @ Svend

ja jeg vil medgive at jeg kan godt forstå at man bliver tosset som fotograf hvis man ser sine billeder blive brugti en henseende man ikke selv har givet tilladelse til ..
jeg er ikke selv den store foto entusiast bliver højst til lidt billeder med mobil telefonen af og til når jeg selv er ude og køre :-) ..
men jeg tror det man skal have for øjemed er at en del der "bruger" disse billeder gør det uvidende om ophavsrettighed og copyright m.m ikke at der retfærdiggør det men har en anelse om at mange gør det i lykkelig uvidenhed. så man kan jo sige at den bedste måde´at sikre sig på ville jo nok være sætte navn på sine billeder , hvis man så ser dem på nettet uden navn jamen så er der jo lige pludselig noget helt håndfast at tage fat i,
vil lige pointere at jeg med mit indlæg så absolut ikke ønsker at "træde" nogen over tæerne dajeg selv nyder at se alle de mange gode og flotte billeder der bliver lagt ind her og jeg syntes som alle andre herinde at det forum her er et knald godt sted, men som en udtrykker det så flot " vi har stadig meget at lære" og al begyndelse er svær . jeg tror det der skal til er måske lidt mere oplysning om det emne brug af fotos på nettet , nu er jeg ikke selv den type der henter billeder ned og kopierer m.m jeg ser dem hvor de ligger og that´s it, men skal ikke undsige mig for at være et af de "fjolser" der uforvarent kunne komme til at kvaje mig i ren uvidenhed, hvis ikke det var fordi jeg som nævnt ikke gør det i detmed billeder :-) (hmm den blev vist lidt kryptisk men håber meningen forstås:-D :-D )
men igen vil jeg runde af med at sige at jeg har fuld forståelse for alle jer fotografer der godt vil værne om jeres ophavsret og ville da godt nok blive ked af det hvis det skulle munde ud i af i afholdt jer fra at lægge godter ud fra jeres skattekister.. så keep it up .

Anvendelse af fotografier som andre har rettighederne til

af K:E Jørgensen, 25/11 2010, 17:08 (5115 dage siden) @ Svend

Jeg vil godt give et besyv med vedr brug af andres foto.

Jeg har haft et reklamefoto "lånt" efter et par klager blev sagen næsten
sendt til hans advokat.

Så jeg lægger ikke gamle fotos ud, kommer de i en bog får man lidt for det og
har ikke vrøvl med at de lånes.

Hr Munck har selv lånt et foto uden hans rettighed (larvefodskran) sagen blev løst
ved 2 breve til Tommy.

Hilsen Kjeld

Avatar

Anvendelse af fotografier som andre har rettighederne til

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 26/11 2010, 09:09 (5115 dage siden) @ K:E Jørgensen

Jeg vil godt give et besyv med vedr brug af andres foto.

Jeg har haft et reklamefoto "lånt" efter et par klager blev sagen næsten
sendt til hans advokat.

Så jeg lægger ikke gamle fotos ud, kommer de i en bog får man lidt for det og
har ikke vrøvl med at de lånes.

Hr Munck har selv lånt et foto uden hans rettighed (larvefodskran) sagen blev løst
ved 2 breve til Tommy.

Hilsen Kjeld

Hej Kjeld
Jeg synes stadig ikke, at nogle enkelte tosser skal ødelægge det for alle os andre. Og du har heldigvis leveret mange spændende historiske billeder til Jernbanen.dk som jeg er helt sikker på, at vi er mange, der sætter stor pris på. Jeg håber naturligvis, at du vil fortsætte med at sende billeder i ny og næ (jeg sidder faktisk i dette øjeblik og er ved at redigere nogle af dine sjældne godsvognsbilleder).
At levere billeder til bogudgivelser er ingen garanti for at billederne ikke dukker op på nettet - en del rigtig gamle billeder på Jernbanen.dk er faktisk scannet fra forskellige bøger.
Og med hensyn til larvefodskranbilledet, så er jeg helt sikker på, at Niels ikke vidste, at du var fotografen; der stod vist endda et spørgsmålstegn under billedet.
På Jernbanen.dk er der utvivlsomt billeder med manglende eller forkert angivelse af fotografnavn men det skyldes udelukkende, at jeg ikke har været i besiddelse af de korrekte oplysninger, da billedet blev offentliggjort. Hver gang jeg bliver informeret om forkerte oplysninger på billederne, bliver de med det samme rettet.
Og nu vil jeg vende tilbage til PhotoShop og arbejde videre med søndagens billeder. :-)

--
[image]

LOV OM OPHAVSRET, ganske enkelt!

af Steff, 26/11 2010, 11:34 (5115 dage siden) @ Tommy Nilsson

LOV OM OPHAVSRET, ganske enkelt!

I anden anledning har jeg tilladt mig at undersøge lovgivningen vedr. anvendelse af billeder i trykte- som elektroniske medier og kontaktede sluttelig Kulturministeriet (KUM) som forvalter af ”Lov om Ophavsret” på Statens vegne.
Herunder KUM juridiske afdelings retningslinjer som forvalter af loven pr. 04. NOV 2010.:

”Der er følgende om beskyttelse af fotografier, uanset om fotografiet er digitalt eller i papir-form.
Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket jf. ophavsretslovens § 1. Ophavsmanden har eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. Denne eneret gælder indtil 70 år efter ophavsmandens død. Ophavsretsmanden har desuden en ret til at blive navngivet (krediteret), når hans værker bruges.
Et fotografi kan beskyttes som et kunstnerisk værk, hvis det er et såkaldt kreativt resultat af ophavsmandens personlige, skabende indsats. Det betyder, at ophavsmanden skal have gjort en indsats for at give værket et bestemt kunstnerisk udtryk. For fotografier er dette krav typisk opfyldt, hvis ophavsmanden har lagt vægt på motiv, lyssætning, farver, beskæring af billedet o. lign. I praksis skal der ikke meget til, før kravet er opfyldt. Det er ikke relevant for vurderingen, om den, der har taget billedet er professionel eller ej.
Hvis et fotografi ikke opfylder dette, bliver det i stedet beskyttet som et fotografisk billede,
jf. ophavsretslovens § 70. Beskyttelsen giver, ligesom ved kunstneriske værker, en eneret til at fremstille eksemplarer af det fotografiske billede og til at gøre det tilgængeligt for almenheden. Eneretten varer dog kun i 50 år efter det år, hvor billedet er taget. Ved fotografiske billeder er det fotografen, der har eneretten til billedet.
Der gælder en særregel om beskyttelsestiden for fotografiske billeder fremstillet før 1. januar 1970, jf. ophavsretslovens § 91, stk. 5. Disse fotografiske billeder er ikke omfattet af ophavsretslovens 50-årige beskyttelse, men er omfattet af den tidligere fotografilovs 25-årige beskyttelse. Beskyttelsestiden for disse billeder er således udløbet, og det er derfor tilladt at fremstille eksemplarer af disse billeder og gøre dem tilgængelige for almenheden uden tilladelse fra fotografen. Bestemmelsen gælder kun fotografiske billeder og ikke fotografiske værker.
Om et fotografi er et fotografisk værk eller et fotografisk billede, er en konkret vurdering, som i sidste ende hører under domstolene.
Ønsker man at bruge et værk eller et fotografisk billede på en måde, der er omfattet af ophavsrettens regler, skal man have rettighedshaverens tilladelse”.
Der kan læses mere om ophavsretten på KUM hjemmeside www.infokiosk.dk

Det var KUM vejledning i brugen af ”Lov om Ophavsret” vedr. anvendelse af billeder, papir- som elektroniske.
Som ikke juridisk kyndig, skal jeg hverken kommentere eller fortolke det skrevne, men blot konstatere, at alle skal tænke sig godt om, ophavsrettighedshavere som eventuelle brugere.
Men læserne af FORUM er nu bekendt med reglerne

--
Steffen Dresler

LOV OM OPHAVSRET, ganske enkelt!

af SFJ, 26/11 2010, 13:13 (5115 dage siden) @ Steff

Hej Steff og jer andre!

Hvis i så gerne vil diskutere ophavsret til billeder kan i så ikke lavet en ny tråd om det? Efter min mening ødelægger det resten som ellers er spændene læsning. Dette skal ikke ses som at jeg mener at man bare skal bruge frit at andres billeder. Det mener jeg bestemt ikke. Jeg kan bare ikke se hvorfor der skal være flere indlæg som understreger det samme!

LOV OM OPHAVSRET, ganske enkelt!

af Steff, 26/11 2010, 14:56 (5115 dage siden) @ SFJ

Kære Miles!

Det kan du have helt ret i, men over halvdelen af indlæggene i det du kalder denne tråd, omhandler mere eller mindre lov om ophavsret i forbindelse med nogle af de viste billeder. Så lidt frækt sagt:-D , er ”Gæt et hus”;-) eller ”Find Holger”;-) tråden genererende for denne ret så alvorlige del af Forum, nemlig retsligheden i de viste billeder, ikke sandt? Og så understreger mit indlæg ikke det, der før er skrevet, men giver det retslige grundlag. Sluttelig, jeg ønsker ikke at diskutere lov om ophavsret, det er en lov som skal overholdes, men jeg kan se, at ikke alle kender til indholdet. Og så fandt jeg – og gør det stadig – naturligt at placere ”min skriv” hér.

Steff

--
Steffen Dresler

LOV OM OPHAVSRET, ganske enkelt!

af SFJ, 26/11 2010, 15:10 (5115 dage siden) @ Steff

Jeg syntes det er fint nok, men jeg tror efterhånden at folk har forstået det nu så hvorfor skrive videre på det? Hvis folk ikke har forstået det nu, hvornår så?

LOV OM OPHAVSRET, ganske enkelt!

af Niels Munch, 26/11 2010, 16:01 (5114 dage siden) @ Steff

Og så fandt jeg – og gør det stadig – naturligt at placere ”min skriv” hér.

.... og det gjorde du ganske ret i, Steffen! Tak for det.

Bedste hilsener
Niels

LOV OM OPHAVSRET, ganske enkelt!

af Claus Frost, 27/11 2010, 05:52 (5114 dage siden) @ Niels Munch

Forøvrigt syntes jeg, at det er ganske iøjenfaldende at "overtræderen" (i dette tilfælde synonymet "Jimmy")overhovedet intet har at sige i alt dette......

LOV OM OPHAVSRET, ganske enkelt!

af DNH, 26/11 2010, 16:47 (5114 dage siden) @ Steff

Husker i som tager billeder af jernbane motiver så altid på at i ikke må nærme jer mere end 4 mtr nærmeste skinnesteng uanset om der bæres sikkerheds beklædning eller ej. nej vel...
Skal vi som kører toget så komme ud og tilbageholde jer samt tilkalde politi hvergang vi ser overtrædelser, så i kan blive straffet?

Jeg har stor respekt for alle der vælger at bruge deres fritid på jernbanen og nyder at se jeres billeder, men jeg syntes lige i skal tage den ned hvor der stadig kan tales om tingene, det er trods alt kun et foto vi taler om, og både politi, advokater samt domstole har rigelig at se til ellers.

LOV OM OPHAVSRET, ganske enkelt!

af Svend, 26/11 2010, 17:08 (5114 dage siden) @ DNH

"Husker i som tager billeder af jernbane motiver så altid på at i ikke må nærme jer mere end 4 mtr nærmeste skinnesteng"

... men det gælder dog ikke, når man står på en perron :-)
... udenfor perroner er man vist på "forbudt område", når man kommer så tæt på. At have iført sig en orange sikkerhedsvest giver ikke lov til at færdes på områder, som "ikke er forbeholdt publikum".

--
Svend

LOV OM OPHAVSRET, ganske enkelt!

af DNH, 26/11 2010, 17:29 (5114 dage siden) @ Svend

lige præcis

Hvor er vi så nu (løsningen) ???

af Aabenraabanen, Kgs. Lyngby, 22/11 2010, 15:16 (5119 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels,

jeg forstår og støtter til fulde dit ønske om at dit og andres ejerskab af jernbanebilleder respekteres, og kan kun opfordre alle brugere til at udvise den efterlyste "netikette", således at jeres kulturskatte fortsat kan vises her i forummet.

--
Mvh

Erik

[image]

Avatar

Brug af andres billeder

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 22/11 2010, 17:42 (5118 dage siden) @ Niels Munch

Jeg har afventet en reaktion fra Jimmy men det kommer tilsyneladende ikke, så her er mine kommentarer. Det er på nettet som i resten af verden de få, der ødelægger det for de mange. Folk der kopierer materiale fra nettet og offentliggør det i andre sammenhænge kan deles i to grupper; dem der tror, at nettet er et stort tagselv bord, hvor man frit kan tage og bruge, hvad man har lyst, og dem der udmærket ved, at der som udgangspunkt er copyright på alt på nettet, men vælger at blæse højt og flot på det. Jeg har selv oplevet mine billeder fra Jernbanen.dk på andre sider på nettet og det har kostet adskillige mails frem og tilbage, før de blev fjernet. På den anden side, så skal sådan nogle kopitosser ikke ødelægge det for os andre, så selvom der utvivlsomt også fremover vil blive kopieret og brugt billeder fra Jernbanen.dk, så vil det ikke få mig til at stoppe med at lægge nye billeder online.
Hvert år kommer der mange nye mennesker på nettet - både unge og gamle - og dem må vi andre så vejlede i, hvilke regler der gælder her. At true med ikke at lægge flere billeder online, er ikke nogen trussel og går som sagt kun ud over alle os andre.
Med hensyn til, om jeg skulle skrive mere detaljerede regler for brugen af forummet, så kunne det blive et meget langt regelsæt som de færreste alligevel ville læse, så det har jeg ingen planer om. Jeg kunne dog godt tilføje følgende:
"Billeder der offentliggøres i forummet skal enten være ens egne eller fotografens tilladelse skal være indhentet".
Og for at komme tilbage på sporet, så kunne jeg godt tænke mig at høre historien bag vognene på billederne.

--
[image]

Brug af andres billeder

af Svend, 22/11 2010, 18:43 (5118 dage siden) @ Tommy Nilsson

Til gengæld burde vi måske indgå den generelle aftale, at billeder (ens egne) der lægges på forum´et, uden videre må anvendes af webmaster på oversigten over de enkelte damplokomotiver, motorlokomtiver , personvogne osv?
For mit vedkommende er det i hvert fald OK.

Avatar

Brug af andres billeder

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 22/11 2010, 19:07 (5118 dage siden) @ Svend

En generel tilladelse er nok lige i overkanten; jeg foretrækker at spørge i hvert enkelt tilfælde og noterer din tilladelse. :-)
Hvad hedder du til efternavn? (evt. pr. mail, hvis du ikke vil oplyse den her)

--
[image]

Tilbage på sporet ..........

af Niels Munch, 23/11 2010, 05:55 (5118 dage siden) @ Tommy Nilsson

Og for at komme tilbage på sporet, så kunne jeg godt tænke mig at høre historien bag vognene på billederne.

Hej Tommy, hele beretningen finder du i Drehscheibe-Online.

M.v.h.
Niels

Avatar

Hvor er vi nu henne ?

af T. Rithmester ⌂, Struer, 23/11 2010, 12:50 (5118 dage siden) @ Niels Munch

Og så et nyt billede at gætte på:
[image]

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Avatar

Hvor er vi nu henne ?

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 23/11 2010, 13:24 (5118 dage siden) @ T. Rithmester

Her er et billede fra haven. :-D

[image]

--
[image]

Avatar

Hvor er vi nu henne ?

af T. Rithmester ⌂, Struer, 24/11 2010, 10:52 (5117 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af T. Rithmester, 24/11 2010, 11:13

Gætter på Drantum på Bramming-Funder.

Se endvidere: http://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?Aar=1965&VognID=10395 .

Du har jo helt ret, Niels :)
Den godsvogn synes jeg nu ikke jeg så da jeg var forbi.
Til gengæld fandt jeg det oprindelige stationsskilt fra Drantum på en bygning oppe i Drantum by:
[image]

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Avatar

Hvor er vi nu henne ?

af T. Rithmester ⌂, Struer, 24/11 2010, 11:14 (5117 dage siden) @ T. Rithmester

Hvor er vi så nu ?
[image]

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Hvor er vi nu henne ?

af K:E Jørgensen, 24/11 2010, 11:45 (5117 dage siden) @ T. Rithmester

jeg tror vi er på S B strandby

Hvor er vi nu henne ?

af K:E Jørgensen, 24/11 2010, 11:50 (5117 dage siden) @ T. Rithmester

beklager det er S B Rimmen st.

Avatar

Hvor er vi nu henne ?

af T. Rithmester ⌂, Struer, 24/11 2010, 12:03 (5117 dage siden) @ K:E Jørgensen

beklager det er S B Rimmen st.

Du har ret :)

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Avatar

Hvor er vi nu henne ?

af T. Rithmester ⌂, Struer, 24/11 2010, 12:06 (5117 dage siden) @ T. Rithmester

Så prøver vi med en lidt drilsk en ;)

[image]

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Hvor er vi nu henne ?

af Niels Munch, 24/11 2010, 12:36 (5117 dage siden) @ T. Rithmester

Yep, den er speciel, se *her*.

M.v.h.
Niels

Avatar

Hvor er vi nu henne ?

af T. Rithmester ⌂, Struer, 24/11 2010, 12:46 (5117 dage siden) @ Niels Munch

Ja, det var en meget speciel ordning SVJ havde der :)
Og ja, det er netop Krejbjerg station, på trods af dens manglende spor.

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Hvor er vi nu henne ?

af 1146Repratør, 24/11 2010, 12:58 (5117 dage siden) @ T. Rithmester

pågældende ventekuppel er flyttet til skagen modeljernbanes klubhus hvor den er rygehus til de stakkels rygere.. den har stadig farve som en rød flyvesvamp :-)

Avatar

Hvor er vi nu henne ?

af T. Rithmester ⌂, Struer, 24/11 2010, 13:52 (5117 dage siden) @ 1146Repratør

pågældende ventekuppel er flyttet til skagen modeljernbanes klubhus hvor den er rygehus til de stakkels rygere.. den har stadig farve som en rød flyvesvamp :-)

Vil det sige at SB (eller hvad de nu hedder i dag ;-)) har renoveret trinbrættet ?
Måske alá VLTJ ?

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Hvor er vi nu henne ?

af 1146Repratør, 24/11 2010, 15:48 (5116 dage siden) @ T. Rithmester

SB hedder i dag Nordjyske Jernbaner som den har gjort siden 2001. Rimmen er renoveret men nye perron forsider og forlænget ny belægning og nyt venteskur.. der er pt. Frederikshavnsvej der står for tur.. så er der kun sp.3 på Skagen st. tilbage så er alle perroner på SB så man kan gå lige ind i de blå Desiro tog.. uden brug af rampe eller noget andet.. rigtig handicap venlig.. :-)

Avatar

Hvor er vi nu henne ?

af T. Rithmester ⌂, Struer, 24/11 2010, 15:52 (5116 dage siden) @ 1146Repratør

SB hedder i dag Nordjyske Jernbaner som den har gjort siden 2001. Rimmen er renoveret men nye perron forsider og forlænget ny belægning og nyt venteskur.. der er pt. Frederikshavnsvej der står for tur.. så er der kun sp.3 på Skagen st. tilbage så er alle perroner på SB så man kan gå lige ind i de blå Desiro tog.. uden brug af rampe eller noget andet.. rigtig handicap venlig.. :-)

Ok, tak for den oplysning :-)

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak