Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Storstrømsbroen (5 foto fra 1956) (Generelt)

af Per B. Pedersen, 4/11 2011, 14:22 (4773 dage siden)

Hvad sker der på dette billede?
Var der kun et spor eller var der et vigespor, billedet er taget under en ferie i Vordingborg 1956, jeg husker at den ene togstamme måtte bakke tilbage. Nogen der ved det??

Foto: Helge Pedersen

Vh
Per B. Pedersen


[image]

[image]
P og E maskine i forspand

[image]
Sydgående E maskine, før betonen begyndte at smuldre.

[image]
Nordgående P maskine

[image]
Nordgående E maskine

Avatar

Storstrømsbroen (5 foto fra 1956)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 4/11 2011, 17:54 (4773 dage siden) @ Per B. Pedersen

Hvad sker der på dette billede?
Var der kun et spor eller var der et vigespor, billedet er taget under en ferie i Vordingborg 1956, jeg husker at den ene togstamme måtte bakke tilbage. Nogen der ved det??

[image]

Svaret findes faktisk på nedenstående billede:

[image]
Nordgående P maskine

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Storstrømsbroen (5 foto fra 1956)

af Jens Bruun-Petersen, 4/11 2011, 22:47 (4773 dage siden) @ Per B. Pedersen

Rigtig gode billeder! Krydsningsstationen på Masnedø blev taget i brug 18. juli 1956. Stationen var fjernstyret fra Vordingborg st., men kunne også betjenes fra hytten lige ved det sydlige sporskifte lige før brofæstet. Ved etableringen af krydsningsstationen på Masnedø blev den 9 km lange strækning mellem Vordingborg og Orehoved delt op i to stykker på 4 + 5 km, og derved blev der omtrent samme afstand mellem krydsningsmulighederne som på resten af Falsterbanen.

Alle billederne er - at dømme efter solens stilling - taget om formiddagen. De to tog på billede 1 kunne derfor godt være sydgående E 125 (København af 08.10, Vordingborg planmæssig afgang 09.54, normalt krydsning med Tog 140 i Nørre Alslev kl. 10.11. På billedet har det sydfra kommende meget store E 140 (Nykøbing F Af 09.52, Vordingborg af 19.23) forspand af en P-maskine, og E 125 har måske været forsinket, så krydsningen er blevet forlagt til Masnedø.

Billede 2 viser således nok tog 140's forspands-P og lidt af den ordinære E-maskine.

Billede 3 er måske det lidt senere P 127 (København af 08.48, via Køge, Vordingborg af 11.32. Blev også kørt med E-maskine i oktober 1956.

Billede 4: Kunne godt være P 142, Nykøbing F af 10.00, Vordingborg af 10.42, via Køge til København an 14.03. Toget udvekslede godsvogne undervejs på større bystationer og havde lidt karakter af "blandettog".

Billede 5: Kunne godt være tog 140 en anden dag.

Er alle billederne taget samme dag, og er de her vist i den rigtige rækkefølge?

Venlige hilsener

Jens Bruun-Petersen

Storstrømsbroen (5 foto fra 1956)

af Per B. Pedersen, 5/11 2011, 11:43 (4772 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Hej Jens

Tak for det fine svar
Billederne er taget samme dag, og rækkefølgen er denne:

[image]

Vh
Per

Avatar

Storstrømsbroen (5 foto fra 1956)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 5/11 2011, 12:09 (4772 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Rigtig gode billeder! Krydsningsstationen på Masnedø blev taget i brug 18. juli 1956. Stationen var fjernstyret fra Vordingborg st., men kunne også betjenes fra hytten lige ved det sydlige sporskifte lige før brofæstet. Ved etableringen af krydsningsstationen på Masnedø blev den 9 km lange strækning mellem Vordingborg og Orehoved delt op i to stykker på 4 + 5 km, og derved blev der omtrent samme afstand mellem krydsningsmulighederne som på resten af Falsterbanen.

På dette postkort, der angiveligt er fra 1948, kan vi se, hvordan Masnedø så ud inden der blev etableret krydsningsmulighed. Der er allerede gjort plads til sporet.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Storstrømsbroen (5 foto fra 1956)

af Svend, 5/11 2011, 20:30 (4772 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

På dette postkort, der angiveligt er fra 1948, kan vi se, hvordan Masnedø så ud inden der blev etableret krydsningsmulighed. Der er allerede gjort plads til sporet.

Til gengæld havde DSB omfattende restaurantvirksomhed på stedet :-)

--
Svend

Storstrømsbroen

af Anders Madsen, 29/1 2014, 17:09 (3956 dage siden) @ Svend

På dette postkort, der angiveligt er fra 1948, kan vi se, hvordan Masnedø så ud inden der blev etableret krydsningsmulighed. Der er allerede gjort plads til sporet.


Til gengæld havde DSB omfattende restaurantvirksomhed på stedet :-)

... og i den forbindelse udtalte generaldirektør Knutzen følgende til avisen:

[image]
Nykøbing Social-demokrat 3. august 1937. (Arkiv: AM)

Indsend billederBillige jernbane T-shirts

ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak