VGJ/DSB Grejsdal Station (2 postkort m.v. og ??)

Kære alle,

Inspireret af Vejle-snakken fik jeg også gravet et par postkort frem, hvoraf det første viser Grejsdal Station på privatbanen Vejle-Give:

[image]
Grejsdalen, Hotellet og Holdepladsen (Warburgs Kunst-Forlag Kbh., postgået 27.05.1909 - arkiv nm).

Vi ser den oprindelige stationsbygning fra 1894 med et ankommende tog. Lokomotivet er éntydigt ikke én af VGJs Jung-maskiner, men givetvis VVJ nr. 2, der kørte på VGJ indtil 1908. Første godsvogn efter maskinen er en overdækket bænkevogn af K-typen, den anden en lille 4-fags Q-vogn (jf. også senere).

"Banens stationsbygninger var lave énetages, men var bygget således, at der kunne indrettes loftrum i dem, hvilket skete i 1902/03. Med udenomsbekvemmeligheder havde man været lige karrig nok, for i 1904 blev alle udhusene udvidet, for at der kunne indrettes vaskerum i dem! Indtil da havde man klaret sig på den geniale måde, at en transportabel vaskekedel med høj skorsten (kul- eller brændefyring) gik på omgang mellem stationerne."

Staten overtog ejerskabet af VGJ i 1912 - og selve driften i 1914 samtidig med, at statsbanen Give-Herning åbnedes. Men allerede i 1911 havde VGJ påbegyndt ombygning og sporfornyelse af banen, hvilket fortsatte til 1924.

Grejsdal Station var blevet forlagt og havde fået ny stationsbygning (Wenck) allerede inden statens overtagelse, samt faste ende- og sideramper. Endvidere var stationen blevet forsynet med et krydsningsspor, der allerede i 1918 måtte forlænges.

Mer' fototydning:

[image]
Grejsdalen. Udsigt fra "Himmelpind" (H.B., Vejle Nr. 69319, udateret - arkiv nm).

Her ses den nye stationsbygning i "bedre byggeskik" og med et ankommende tog. Postkortet er udateret, så derfor: Hvornår er det fra ??

Stationsbygningen blev i øvrigt nedrevet i 1977.

[image]

På udsnittet ses et damplok med pusterørs-skorsten, stor dome med indbygget sandbeholder samt forhøjet tenderkasse. Denne kombination af "features" tyder stærkt på litra G og efter 2. Verdenskrig, idet de G-maskiner, der "overlevede" krigen, da "blev forsynet med trykluftudrustning og -bremse. Ved denne lejlighed fik de G-maskiner, som på daværende tidspunkt befandt sig vest for Storebælt, sandkasse ved domen under en pladejernskappe sammen med denne" (W. Bay).

Nu må det være en smal sag for eksperterne udi lokomotivstationering og maskinløb at indkredse lokomotivet yderligere ;-) .

Efter maskinen går en ilgodsvogn, 2 rystevogne samt en pak- og en postvogn, begge med lange løbebrædder og sidstnævnte med kort, firkantet tagrytter. Og dem var der vist ikke mange tilbage af efter krigen.

Nu er det måske lige før, det snerper henad et tognummer :-P ?

Uanset, at spørgsmålene ikke (endnu) er besvaret, følger her en lille bonus:

Den 15.11.1964 var JB-P og jeg med Kystbanen til Hg for at besøge HHGB m.v. Et par vognkasser på Espergærde fristede os til at afbryde rejsen dér, og se:

[image]
VGJ Q 65 - vognkasse i Espergærde, 15.11.1964 (nm).

Denne Q-vogn (Görlitz 1895) blev, som rigtig mange af VGJs godsvogne, overtaget af DSB i 1914. Flertallet af disse blev ikke indlemmet i DSBs vognpark, men betragtedes som "lejede vogne" indtil udrangering i 1922. De beskiltedes "VL" for de lukkede (og "VH" for de åbne) og beholdt deres VGJ-numre. Nok derfor var påskriften på vognkassen i Epergærde stadig synlig, da den helt eller delvis har været skånet under DSBs blikplade .....

Vognkassen bagved var "bare fra DSB", så den må I spørge JB-P om!

På turen mødte vi i Helsingør og Rungsted bl.a. DSB værkstedsvogne, ex KSB, så i henseende til privatbane-overlevninger blev det en god dag. Men det er nok en anden historie .....

Så fik jeg vist skudt magasinet tomt f.s.v.a. VGJ. Jeg havde engang et godsfrimærke fra banen, men det kan jeg ikke lige finde. Men det går vel uden porto?

Hovedkilde: Thomassen & Wilcke "Vejle-Give Jernbane 1894-1914", DJK nr. 9 - 1965.

Bedste hilsener
Niels

Hej Niels
Årstallet tør jeg ikke gætte på, men er den første rystevogn ikke en kedelvogn?
Hilsen
Jesper

Jeg vil skyde på 1920 til 40. Jeg kan ikke se at domen er længere end den er bred og lanternen sidder i midten på puferplanken. Den sidste vogn ser ud til at have udvendige løbebrædder, så det må være en toakslet kupevogn.
Der er stakit. på perronen.
Nogen der ve hvornår perronspærren blev afskaffet?

mvh
Thomas

...og samtidig er de to vogne der løber efter den første hvide vogn, antageligvis af samme type som dem der senere kom til at hedde bla. CU, og de ældste vogne af denne type er vidst fra 1916.
Derved er det ældste årstal for billedet sat.

Jeg er umiddelbart enig i i konklusionen om en G-maskine, den afbildede maskine ligner ihvertfald til forveksling denne:
[image]
eller en af disse:
[image]
(sakset her fra hjemmesiden)

Med venlig hilsen
Jens

Altså Niels, denne er s.. ikke helt ligetil
HVIS det er en G så lidt facts:
I 1944 fik nr. 163, 166, 168 og 169 trykluftledning. I 1946 fik nr. 160 og 168 komplet trykluftbremse. I 1949 fik nr. 163, 166 og 169 komplet trykluftbremse.
I oktober 1946 fik nr. 606, 608 og 649 komplet trykluftbremse. I januar 1947 fulgte nr. 616, 637, april nr. 625, 644, 647 og 650, juli nr. 627, 633, 640 og 646, oktober nr. 636, 643 og 632, januar 1948 nr. 603, 611, 622, 624, april nr. 648, 602 og endelig januar 49 nr. 605.
Men den gode hr. Bay har nu ikke helt ret i sine antagelser m.h.t. TB og stor domen i 2. Dc på litra G, da bl.a. billeder af G III nr. 627 og 636 viser at de bibeholdt den oprindelige dombeklædning og sandkasserne under barrierepladen.
Tenderen ser ud til at have forøget kulbeholdning, hvilket gradvist skete fra ca. midten af 1920´erne. Dette havde nr. 160, 167 - 173, 601 - 643, 645, 647 - 649 og 651. Nr. 160 fik dog først stor tender i JAN 1949.
VGJ lejede nr. G II nr. 166 til fra oktober 1944 til januar 1945 og VVGJ nr. G II nr. 169 i sommeren 1944.

CUK vognene er byggede fra 1915 og frem til 1923 og de små kupévogne røg ud af normal drift i 1937/38. Og lanterneplaceringen i midten på pufferplanken er fra før SIR 44, men kan være bibeholdt op til slutningen af 1940´erne.
Det hele giver jo ikke lige det vi søger efter. Men hvis det er et plantog, så må det må være FØR 1938 p.g.a. anvendelsen af en af de små kupévogne og lanterneplaceringen på midten af pufferplanken. Men hvorfor en CUK, da G jo havde varmeledning ført bagud?

Men der er et og andet med den G – sådan lidt fjernkendingsmæssigt – der ikke passer. Kedlen ligger lidt for højt synes jeg. Så det kunne jo være en K II? Men stadig hvorfor en CUK?
Stationeringsmæssigt må vi have lidt hjælp fra Højbjerg tror jeg.

Steff

--
Steffen Dresler

I har bragt mig i tvivl m.h.t. lokomotivet og dets dome; men så står der "noget" på kedlen lige foran den. Og så flugter barrierepladen ikke med førerhusets underkant.

Det indebærer bl.a., at det mulige tidsinterval - som påpeget af jer - udvides.

Bemærkningen om hegnet på stationen er ikke uinteressant.

Første rystevogn er tilsyneladende netop en kedelvogn (billedet ser ud som et sommerbillede, så der er næppe varme på). Efter rystevognene følger 2 vogne, begge med løbebrædder, og den bagerste med firkantet tagrytter. Vognen uden kan meget vel være en plade-EH, hvorom Tommy's database siger:

"Vogne bygget indtil 1924 havde jernpladebeklædning (163 stk.) og de følgende havde teakklædning (75 stk.). Vognkassen var af almindelig kupévognsbredde, dvs. 2600 mm og der var gangbrædder udvendigt som standard. De blev dog fjernet i 1940’erne i forbindelse med udrangeringen af det sidste kupévognsmateriel."

Jeg har forsøgt mig med et endnu større udsnit, det følger her (en kornet affære):

[image]

Bedste hilsener
Niels

Det bliver ikke bedre, men det med stor tender, burde jeg jo have vidst at K jo ikke havde. Nu skriver Niels jo i sidste omgang, at der er ”noget” foran domen. Det KUNNE jo så være ejektoren. Dette udelukker så litra J II ombygget, men så kunne G II i 160 nummerrækken komme ind igen. Den havde ejektoren foran domen men den lave kedel!
Den tilsyneladende høje tender driller. Jeg var lige rundt om E (Stephenson) der har en kompakt høj tender, ejektor foran domen, men rundt tag og lav kedel. A passer også med stor tender og ejektor foran domen, men igen lav kedel.
Jeg skal ikke kloge mig og konkludere noget med de mange usikkerheds faktorer der er.
Jeg er bange for at vi skal have en togplan på banen for at se hvilke oprangeringer, der kan passe og dem har jeg ingen af :-( .
[image]
J II passer med høj kedel og stor tender, men har ikke ejektor foran domen.

--
Steffen Dresler

Jeg synes det ligner et tog i slutningen af 20'erne eller før 1934. Oprangeringen kan sagtens være I(G)-CD-CC-E(evt EH)-post. Det var ganske almindeligt af medbringe CD-vognen, både aht lys og varme. I sommerperioden fungerede den som batterivogn med 65 V batterier til den hjælpeløse CC-vogn. Man fyrede kun i CD-vognens varmekedel hvis det var nødvendigt.

Jeg skyder på en uombygget K-maskine. Det er især tre ting, der peger på sådan en. For det første røgkammersadlen. De er buet på en A-maskine. Fodpladen sidder højere oppe end førerhusets bund.
Jeg kan bare ikke se hjulskærmen fra forreste drivhjul.

Venlig hilsen
Thomas

Jeg kaster lige dette ind. Har man tænkt på Fs? Jeg tror UTJ måske har fat i noget der. Fs-erne 250-55 var gennem 20'erne frem til udrangeringen stationeret i Brande (højst 2 ad gangen) og kørte i området.

Brande havde i 30'erne og krigen igennem som regel 2 G-maskiner stationeret, ikke fordi der var nogen ture til dem, men reserve og af og til udlån til RØHJ, TKVJ eller VVGJ. Sidste G forlod Brande i 1946 (648) til udlån til VVGJ 26/10 1946.

Tager vi 1946 kan det kun være 648, men jeg kan ikke få det til at stemme med oprang og tpl 6 fra 3/6 1946. Der var godt nok masser af CU,CUK, CXM i togene, men de sidste 2 stemmer ikke, det var mest EH og DO. Den mest "eksotiske" i 1946 var en Csm i tog 728 om søndagen. Lige efter krigen var det jo Brande og Struer D-maskiner i samarbejde med nogle få MO der stod for trækkraften på denne linie.

Jeg går nok mod 1920'erne, er der nogen forslaw? :-D
Mvh
Georg

Det med Fs kan jo godt passe med den relativt høje 3 akslede tender, men det var jo nummerrækken 261 - 263. De andre havde jo en lavere to-akslet tender. Og så er der det, at begge "Njord-klasser" havde en sandkasse foran domen på kedelryggen og at begge serier ikke havde en runding (saddel) ved røgkammeret, som der tilsyneladende er på den afbildede maskine.
Ham Niels gør det ikke nemt, vel? ;-)

--
Steffen Dresler

Det kunne også være en litra A. Nummer 136 som den sidste A i området blev hensat urepareret i Brande 24/3 1935.
Mvh
Georg

Hej.

Ang. lokomotivet på postkortet:

Jeg mener, at jeg kan se flg.:

Rund røgkammerdør. Brede firkantede gliderkasser, som sammen med den lave kedel og den høje skorsten giver et karakteristisk indtryk - man kan ligesom se en trekant for sig dannet af kedlen og de 2 gliderkasser set forfra. Denne "trekant" er på billedet ret lav og bred - og helt anderledes end f.eks. J II, som har en ret høj "trekant". Jeg mener ikke, der er andre lokomotiver end G II, G III, K I og A, som har en "trekant" med den facon. Fs kan helt udelukkes - dels på grund af det generelle indtryk og dels på grund af den runde røgkammerdør og andre detaljer. Jeg har studeret billederne af A maskiner - og jeg mener, de har en lidt mindre kedel end lokomotivet på billedet - men er dog noget usikker. Jeg kan heller ikke se hjulskærme, som der skulle være på K og A maskiner, men når jeg studerer andre billeder er jeg noget usikker på, om man overhovedet vil kunne se disse på det lille billede. Jeg hælder mest til, at det er en G-maskine - den virker for lille til at være en K maskine, men - indrømmet - billeder af K maskiner har før snydt mig i et sådant perspektiv som på billedet. Jeg tror også, jeg måske kan se sideruder i førerhuset, hvilket skulle give en K maskine - men her er jeg meget usikker. Jeg er enig i, at domen ser mærkelig ud - den er ligesom lidt midt imellem en stor og en lille dom - noget snyder os.
M.v.h. Poul Erik.

Ja, billedet overlader os til nogen formodning. Imidlertid hæfter jeg mig ved, at barrierepladen ikke flugter med førerhusets nedre kant (som på G og J). Så jeg nærmer mig nu A eller uombygget K, men med størst mistanke på A, også fordi:

I Tommy's database står nemlig bl.a. om litra A: "Som det ses var A-maskinerne travlt beskæftiget på strækningen mellem Århus Østbanegård og Grenaa, ligesom de fra 1914 også kom til at køre på den nye statsbanestrækning mellem Vejle og Herning. Oprindeligt var delstrækningen mellem Vejle og Give anlagt som privatbane, men da Statsbanerne den 1. januar 1914 indviede Give-Herning overtog man samtidigt den tidligere privatbane. Fra starten blev A-maskinerne indsat i persontog, mens godstrafikken blev varetaget af G-maskinerne."

Den "fede" kedel og den høje tender kan måske tilskrives billedforvrængning?

.....

Også litra J har jo kørt på banen, og som påskønnelse af den iver, I lægger for dagen i denne opgave, følger dette:

[image]
J nr. 1 i Brande remise, 02.07.1964 (nm).

Bedste hilsener
Niels

Løbebrædder på popst- og rejsegodsvogne blev under 2. verdenskrig beskåret til det allermest nødvendige, så billedet må være fra før 1940. tog er på vej fra Vejle mod Brande. Toget er oprangeret Maskine-Ilgodsvogn-CD-BB-EH-DC. Ifølge Togplan 6 fra 1939 løb EH forrest i togene, så det år kan det ikke være. Men i Togplan 6 fra 1934 findes der f.eks. tog 1187 Vejle-Struer: Mask.-CD-CZ-EH 103-DB 141 (til Herning). I Holstebro suppleres med en EM.

CZ var de oprindelige II kl. rystevogne litra BB, som i 1934 blev til fællesklassevogne litra CZ. Den sidste vogn med den lille tagrytter kunne være en DB (forgænger for DD (1941 DO)), men den meget lille tagrytter får den til at ligne de kombinerede post- og rejsegodsvogne DC 1477-1482 fra 1901 (fra 1941 DM 5551-5556, de sdiste kørte på Himmerlandsbanerne, og 5553 var vognkasse i Møldrup).

Jeg foreslår, at det er tog 1187 engang midt i 1930'erne.

Venlig hilsen

Jens Bruun-Petersen

Løbebrædder på popst- og rejsegodsvogne blev under 2. verdenskrig beskåret til det allermest nødvendige, så billedet må være fra før 1940. tog er på vej fra Vejle mod Brande. Toget er oprangeret Maskine-Ilgodsvogn-CD-BB-EH-DC. Ifølge Togplan 6 fra 1939 løb EH forrest i togene, så det år kan det ikke være. Men i Togplan 6 fra 1934 findes der f.eks. tog 1187 Vejle-Struer: Mask.-CD-CZ-EH 103-DB 141 (til Herning). I Holstebro suppleres med en EM.

CZ var de oprindelige II kl. rystevogne litra BB, som i 1934 blev til fællesklassevogne litra CZ. Den sidste vogn med den lille tagrytter kunne være en DB (forgænger for DD (1941 DO)), men den meget lille tagrytter får den til at ligne de kombinerede post- og rejsegodsvogne DC 1477-1482 fra 1901 (fra 1941 DM 5551-5556, de sdiste kørte på Himmerlandsbanerne, og 5553 var vognkasse i Møldrup).

Jeg foreslår, at det er tog 1187 engang midt i 1930'erne.

Det kan godt være en DB, for de ældste havde en smallere lyskasse, der ikke synede af så meget.

Jeg holder fast ved A-maskinen og tidspunkt ca. omkring 1931. På det tidspunkt var der ikke ture med A-maskiner syd for Brande, men der kan jo have været en ekstraordinær situation. A-maskinerne i Herning og Skanderborg kørte på midtbanen/Videbæk og Brande-Holstebro. Brande havde en enkelt A i 1931-32, så den har nok været ude en sjælden gang, normalt var det D-maskiner der holdt reserve i Brande på den tid. Der kan da også være tale om en Herning eller Skanderborg maskine.
Mvh
Georg

Hvis A, passer pengene så:

[image]
Litra A med vakuumbremse og ledning og lille tender.

[image]
Litra A med trykluftbremse stor domen og stor tender.

Så vi skal altså lige kombinere første tegnings lokomotiv med anden tegnings tender. Passer det så?

--
Steffen Dresler

Samme postkort ses på http://www.vejlepostkort.dk/InterPhoto.php?id=755
Da her er anført "sendt 01-05-1935" er billedet fra før denne dato, og eftersom træerne næppe er helt nyudsprungne er vi før 1935.
Mvh
Anders

Hej Anders
Fint vi kender dato for afsendelse af postkortet, det kunne være Steff vidste om Brande A-maskinerne 136, 140 og 143 havde høj tender i begyndelsen af 1930'erne. A-maskinen har ikke været særlig velegnet til strækningen, der lige nord for Grejsdal havde en stigning på 14 promille iflg længdeprofilen.
Mvh
Georg

Vi har jo tidligere beskæftiget os med ovenstående emne. Så hermed et "nyt" bidrag.

Nedenstående postkort er p.t. til salg på QXL. Sælger skriver ikke noget om årstal.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Kilde (i skrivende stund): http://www.qxl.dk/pris/postkort/danmark/jylland/midtjylland/vejle-grejsdalen-kro-med-to...

Hej - Har lidt oplysninger som måske kan hjælpe med til at datere postkortet med den 'nye' Grejsdal Station: Min Farfar Viggo Mogensen var stationsmester i 1925/1926 på Grejsdal Station, og jeg mener postkortet er fra den tid (måske ;-)
"I 1925 bestod han eksamen på jernbaneskolen som stationsmester og var derefter ansat på flere af landets stationer.
19xx-Grejsdal. 1926-Byllerup Bov. 19xx-Tølløse. 19xx-Studsgaard. 19xx-Svanemøllen. 19xx Nordhavn.
De sidste 10 år af tjenesten faldt på Nordhavn S-station i København, hvor han var chef."

mvh. - Erik V. Mogensen
kirenesnegom2010@live.dk

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

VGJ/DSB Grejsdal Station (2 postkort m.v. og ??) (Generelt)