Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden (Generelt)

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 3/11 2011, 21:35 (4770 dage siden)

Kom tilfældigvis forbi Rødkærsbro Station i dag, og her kan man se at en begyndende tagrenovering var i gang. Det ville nok ikke være tilfældet hvis bygningen skulle rives ned, så noget tyder på at den er sikret for eftertiden nu.

Men er der nogen der ved mere, evt. nogen fra lokalområdet? Har de lokale borgere ovetaget bygningen, eller er den alligevel blevet solgt til privat side som det så ud til en overgang?

Mvh
Claus

--
[image]

Avatar

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 3/11 2011, 21:42 (4770 dage siden) @ Claus E. Hansen

Kom tilfældigvis forbi Rødkærsbro Station i dag, og her kan man se at en begyndende tagrenovering var i gang. Det ville nok ikke være tilfældet hvis bygningen skulle rives ned, så noget tyder på at den er sikret for eftertiden nu.

En af jernbanens utallige vandrehistorier er, at man satte nye perronure op på Værslev station efter at den var nedlagt, så.....;-)

Forholdsvis friske billeder fra Rødkærsbro blev i øvrigt vist her.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[Er der i øvrigt nogen, der kan be- eller afkræfte den ulidelige Værslev-vandrehistorien?]

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 3/11 2011, 21:48 (4770 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ja lidt ligesom der er sket en spormodernisering på en bane, hvorefter den kort tid efter er blevet nedlagt...

Det er dyrt at have håndværkere på i dag. Så jeg tror den er god nok mht. Rødkærsbro :-) Desværre er nettet ikke altid en hjælp her. Det kræver lokalkendskab.

I øvrigt står signalposten i Viborg der stadigvæk. Man har jo også love at håbe her, at der kommer til at ske noget. Der var en eller anden der skrev noget om at den skulle være nedrevet for flere måneder siden.

Mvh
Claus

--
[image]

Avatar

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af Per Hauberg, 3/11 2011, 22:16 (4770 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Imponerende billeddokumentation fra Rk, Thomas.
Håber, kareten kunne klare sig hjem på dampene - eller at du slap med næste skinnebus ud af byen. -Ingen benzin, ejheller kultur er der at få - biffen er nedlagt for en halv menneskealder siden, lissom privatbanen - trist sted - selvom der ser ganske hyggeligt ud i resterne af banemiljøet.
Tænk sig, at få en renoveret banegård i den størrelse for 812.000. -Ikke ilde !

vh

Per

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af Svend, 3/11 2011, 23:02 (4770 dage siden) @ Claus E. Hansen

Kom tilfældigvis forbi Rødkærsbro Station i dag, og her kan man se at en begyndende tagrenovering var i gang. Det ville nok ikke være tilfældet hvis bygningen skulle rives ned, så noget tyder på at den er sikret for eftertiden nu.

Det kan jo være at nævnte henvendelser til Kulturarvstyrelsen har båret frugt:
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=8119

--
Svend

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 3/11 2011, 23:08 (4770 dage siden) @ Claus E. Hansen

I byrådsmødereferatet for Viborg Kommune for den 12.10.11, kan jeg se at der står at bygningen er solgt for 60.000 kr. Det passer godt med at den nye ejer nu er i gang med en hårdt tiltrængt renovering.

Mvh
Claus

--
[image]

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af Aleman, 3/11 2011, 23:32 (4770 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg kender ikke til Værslev-historien, men i Nyborg F. skete der det efter nedlæggelsen af færgeoverfarten i 1997, at Depotværkstedet blev indhegnet, og at der blev ophængt snesevis af moderne lysarmaturer over hele området. Et-to år senere blev det hele demonteret igen og værkstedet lukket, så moderniseringer betyder ikke altid bevaringer.

Og i foråret gik jeg en tur på Ringe-Faaborg Banen ved Hågerup. Her var krat og buske kort tid forinden blevet beskåret ud mod sporet, der et par uger efter skulle pilles op. Måske har Den Gamle Gartner blot haft lidt tid til overs? Eller ved den ene hånd ikke altid, hvad den anden gør?

Venlig hilsen,

Aleman

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af UTJ, 3/11 2011, 23:40 (4770 dage siden) @ Svend

Kom tilfældigvis forbi Rødkærsbro Station i dag, og her kan man se at en begyndende tagrenovering var i gang. Det ville nok ikke være tilfældet hvis bygningen skulle rives ned, så noget tyder på at den er sikret for eftertiden nu.


Det kan jo være at nævnte henvendelser til Kulturarvstyrelsen har båret frugt:
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=8119

Rødkærsbro Station er ikke specielt bevaringsværdig. Det er en bygningstype som er tegnet i forbindelse med bygningen af 2. spor på den fynske hovedbane. Tilsvarende er fx Nr Aaby, Bred, Marslev mv. Og tilmed Odense fra 1914. Mener at en af disse fynske mellemstationer er fredet.

Bevares. disse bygninger som Wenck tegnede under kraftigt diktat (mon Wenck kunne lide det?) fra Bedre Byggeskik som fik sit gennembrud efter Landsudstillingen i 1909, er ganske behagelige for øjet. Særligt hvis de er godt vedligeholdt med de rigtige materialer.

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af Svend, 3/11 2011, 23:55 (4770 dage siden) @ UTJ

Rødkærsbro Station er ikke specielt bevaringsværdig. Det er en bygningstype som er tegnet i forbindelse med bygningen af 2. spor på den fynske hovedbane. Tilsvarende er fx Nr Aaby, Bred, Marslev mv. Og tilmed Odense fra 1914. Mener at en af disse fynske mellemstationer er fredet.

Jeg tænkte nu også i relation til stationsbyen Rødkærsbro. Hvis den rives ned vil der opstå et underligt tomrum .... en stationsby uden en stationsbygning ....

--
Svend

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af Jes Tjagvad @, 4/11 2011, 08:20 (4770 dage siden) @ Claus E. Hansen

Så vidt jeg husker rykkede man i sin tid ud og malede udhæng mm. på Støvring station for så at rive den ned 14 dage senere.

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af jiko, 4/11 2011, 08:35 (4770 dage siden) @ Jes Tjagvad

I Hatting blev stationsbygningen nedrevet i 1976, få måneder før havde DSB netop installeret centralvarmeanlæg.

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af John, 4/11 2011, 11:06 (4770 dage siden) @ UTJ

Ja det er Nr Åby, der er fredet

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af Bendix Riis, 4/11 2011, 11:21 (4770 dage siden) @ Claus E. Hansen

Stationsbygningen er købt af en tømrermester fra Viborg.
Han har fortalt mig, i store træk, hvad hans planer er med bygningen, men da jeg ikke ved hvor officielle disse planer er, så kan jeg ikke viderefortælle om dem.
Hans plan er i hvert fald at bevare bygningen.

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 4/11 2011, 11:37 (4770 dage siden) @ Bendix Riis
redigeret af Claus E. Hansen, 4/11 2011, 12:36

Tak for svaret. Tænkte nok der var en fra lokalområdet der vidste mere ;-)

Det er jo rart at det endte godt, og specielt når bygningen er så markant et bygningsværk i Rødkærsbro som den er.

Mvh
Claus

--
[image]

Avatar

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 5/11 2011, 12:17 (4769 dage siden) @ UTJ

Kom tilfældigvis forbi Rødkærsbro Station i dag, og her kan man se at en begyndende tagrenovering var i gang. Det ville nok ikke være tilfældet hvis bygningen skulle rives ned, så noget tyder på at den er sikret for eftertiden nu.


Det kan jo være at nævnte henvendelser til Kulturarvstyrelsen har båret frugt:
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=8119


Rødkærsbro Station er ikke specielt bevaringsværdig. Det er en bygningstype som er tegnet i forbindelse med bygningen af 2. spor på den fynske hovedbane. Tilsvarende er fx Nr Aaby, Bred, Marslev mv. Og tilmed Odense fra 1914. Mener at en af disse fynske mellemstationer er fredet.

Bevares. disse bygninger som Wenck tegnede under kraftigt diktat (mon Wenck kunne lide det?) fra Bedre Byggeskik som fik sit gennembrud efter Landsudstillingen i 1909, er ganske behagelige for øjet. Særligt hvis de er godt vedligeholdt med de rigtige materialer.

Stationsbygningen, der nu er under renovering, må være Rødkærsbros 2. stationsbygning. Den første kan vi se på dette postkort, der er postgået 23. juni 1909.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af Bendix Riis, 25/7 2012, 09:14 (4506 dage siden) @ Claus E. Hansen

Det går fremad med restaurering af stationsbygningen i Rødkærsbro.
Se denne artikel i Bjerringbro Avis

Avatar

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af T. Rithmester ⌂, Struer, 25/7 2012, 16:54 (4505 dage siden) @ Bendix Riis

Det går fremad med restaurering af stationsbygningen i Rødkærsbro.


Hvis jeg må være så fri at henvise til min hjemmeside, så er der her billeder fra Rødkjærsbro fra den 15. juli.

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af Katrine Olsen @, 6/3 2013, 13:28 (4282 dage siden) @ Bendix Riis

Stationsbygningen er købt af en tømrermester fra Viborg.
Han har fortalt mig, i store træk, hvad hans planer er med bygningen, men da jeg ikke ved hvor officielle disse planer er, så kan jeg ikke viderefortælle om dem.
Hans plan er i hvert fald at bevare bygningen.

hej
Kan jeg få at vide hvilken tømrer der har købt Rødkærsbro stationsbygning? Jeg er arkitektstuderende, og ønsker at lave et projekt om bygningen. I den forbindelse får jeg muligvis brug for at kontakte ejeren.
Håber du kan hjælpe

Katrine

Avatar

Rødkærsbro Station tilsyneladende bevaret for eftertiden

af Ove Nygaard, 23/12 2016, 16:38 (2893 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen


En af jernbanens utallige vandrehistorier er, at man satte nye perronure op på Værslev station efter at den var nedlagt, så.....;-)


Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[Er der i øvrigt nogen, der kan be- eller afkræfte den ulidelige Værslev-vandrehistorien?]

Kære Thomas.

"Værslev-vandrehistorien" er god nok, det var en af de "historier", daværende generaldirektør P E N Skov blev "præsenteret for", når han rejste rundt i landet og holdt personalemøder. Ved samme møder blev af medarbejderne også nævnt, at der blev opført to helt nye, høje skorstene ved Maskindepotet i Brande, men at der aldrig "kom røg" i mere end den ene, idet dampdriften var på retur. Nu er remisen i Brande kulturhus, og dermed er bevaret et vist "banemiljø" på en værdig måde. Men uden dampdrift!

Bedste julehilsener
Ove af Erritsø, som deltog i personalemøder under P E N Skov for "at se giraffen":-D

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak