Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Find fem fejl - mindst (Generelt)

af Aleman, 2/11 2011, 23:16 (4770 dage siden) @ Aleman

Da der har været en del 'trafik' i forbindelse med Frihavnen - og da jeg forleden genfandt en af turistbrochurerne med billeder fra dengang - vil jeg binde en sløjfe på historien.

I det ene af hæfterne - det hedder "Copenhagen - North Sealand Copenhague et le Nord de Seeland" og er trykt af forlaget Grønlund i 1957 - findes følgende billede.

[image]

Et ganske pragtfuldt stemningsbillede fra Pakhuskaj i Frihavnen. Det er umuligt at tid- og stedfæste det nærmere, men gør det noget? Den mærkelige beskæring skyldes, at et andet billede dækker det nederste, højre hjørne (og viser et uinteressant sejlskib ved Børsen).

I feuilletonen om Frihavnen foretog vi et elegant, lille hop sydpå til Københavns Sydhavn, som på et af billederne påstodes at være Frihavnen. I denne brochure var der et billede mere af Sydhavnen, komplet med kultog, kuldampere, kuloplag, kulkraner - og tilmed kulsort, hvad farver angår! Billedet er nok taget fra et vindue i det daværende Hotel Europa, en af Københavns første skyskrabere (og lad det blive ved de få, der er!), og mange er nok overraskede over, at der engang så således ud.

[image]

Evigt ejes kun det tabte!

Og det var det for denne gang.

Venlig hilsen,

Aleman


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
Indsend billederContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak