Som 5-6-årig var jeg nede og lege på gaden på Amager, hvor jeg boede som barn. Det var snevejr og vi legede med vore kælke på såvel fortov som kørebanen - der var jo ingen biler.

Pludselig kan en hestevogn -tilfældigvis fra KKKK- og vi løb alle tilside, men jeg nåede ikke at få min kælk med. Den blev kørt over af hestevognen, og så ikke godt ud bagefter.

Det lykkedes dog min far at få rettet jernskelettet op og sat nogle ny træstaver på, så den kom til at se helt pæn ud igen. Glad var drengen.

------

En dag søndag -stadig under krigen- havde vi -mine forældre og jeg- besøgt mine bedsteforældre på fædrende side i Husum og var på vej hjem med sporvogn, linie 5.

Det har være tidligere end den 5. april 1945, hvor broen blev bombesprængt ved en sabotageaktion og lukket for al trafik (måske undtaget gående og cyklister).

Da vi nåede havneløbet og broen, fik jeg øje på KKKK´s store reklame på taget af en Islands Brygge-ejendom (formentlig en på det tidspunkt krigs-slukket neonreklame med meget store bogstaver "KKKK").

Ved synet skulle jeg have udbrudt: "Se far. KKKK - det er dem jeg ikke kan lide, fordi de kørte min kælk over, og du ikke kan lide, fordi de "slævede" tyskerne her op".

I betragtning af, at man aldrig dengang vidste, hvem man sad ved siden af, og hvilke interesse de havde, kunne min far jo være krøbet i et musehul, hvis der havde været et ! ! !

Nå, --der skete dog ikke noget. Selv kan jeg ikke huske at jeg sagde det -jeg har jo kun været 5-6 år, og for mig var det jo bare en ganske almindelig bemærkning, som alt andet man sider og glemmer. Min far glemte det aldrig, og har nævnt det flere gange siden.

-------------------------

Reklamerne på taget husker jeg derimod godt - de blev jo siddende i flere år efter, men erstattedes senere af en reklame for Amagerbanken, ---og dem er det jo også siden gået grulig galt.

-------------------------------------------------------------

Mine ovennævnte bedsteforældre i Husum havde en lilla villa dér, og havde derfor også behov for indkøb af kul/koks. Kul kunne man næppe købe under krigen (de blev givet til gasværkerne til gasproduktion), men koks kunne købes.

For mine bedsteforældres vedkommende skete købene hos firmaet "Københavns Brændsels Kompagni", der hvert år fik en lille jule-nytårsgave fra firmaet. Et af årene -formentlig under krigen- fik jeg julegaven - en lille træ/heste-kulvogn, som jeg passede godt på og stadig har stående --- på mit anlæg.

Erik V. Pedersen,
www.evp.dk