Hejsa,

er kommet igang igen med langelandsbanen.dk

i den forbindelse har jeg et billede, af banen under etablering, men hvad er det for nogle lokomotiver?

Foto: Rudkøbing Byhistoriske arkiv

Foto: Rudkøbing Byhistoriske arkiv
´
Foto: Rudkøbing Byhistoriske arkiv

På foto nr. 3 ser vi et Pedershaab Lokomotiv svarende til PM Bygge Nr. 72 og PM Bygge Nr. 135.

Er der oplysninger om hvilken entrepernør der arbejdede på opgaven ?

Damplokomotiverne lader sig sikkert også identificere hvis de rigtige folk ser på billederne

Hej "Langelandsbanen"

Billede nummer tre (og sandsynligvis også de to andre) er taget på enten 'Drejet' (Møllegaards marker) eller 'Ankerhus' syd for Spodsbjerg, hvor man ved banens anlæggelse hentede sand og grus.

Venlig hilsen
Arne Nielsen
Den translangelandiske Jernbane

Hej.. Kan disse 2 foto måske også være fra langelandsbanen? Jeg Har fået en masse gamle fotos af min far som ikke kan huske hvor de er tage.

Hej.. Kan disse 2 foto måske også være fra langelandsbanen? Jeg Har fået en masse gamle fotos af min far som ikke kan huske hvor de er tage.

Jeg tror at vi er ovre i mergelbaner. Det ligner ikke et anlægsarbejde, men lokomotivet på billede ét viser et standardlokomotiv for smalsporede entreprenørbaner.

Hej Peter

Damplokomotivet ser ud til at være en Henschel.

Med venlig hilsen

Carsten

Nu har jeg langt om længe fået opsnuset at det var Entrepernør Fibiger & Villefrance fra København som fik at anlægge banen. banen blev anlagt imellem 1908 og 1911 håber det kan hjælpe til nye info

Jeg har gennemsøgt Merte's CD-ROM med anvendelse af "Fibiger & Villefrance" som søgekriterium og (kun) fundet følgende 3 entreprenørlokomotiver:

Hanomag F.Nr. 5048 1909 Bt 600 mm, neu Fibiger & Villefrance, Nykjöbing

Hanomag F.Nr. 5772 1909 Bt 785 mm, neu Fibiger & Villefrance, Nykjöbing

Hanomag F.Nr. 5773 1909 Bt 785 mm, neu Fibiger & Villefrance, Nykjöbing

Dertil knytter sig en række forbehold:

Jeg er ikke industrilok-kender nok til at afgøre, hvorvidt det er Hanomag-lokomotiver på dine fotos. Fabrikationsskiltet på billede 2 stemmer ikke helt med Hanomag-skilte fra denne periode.

Anlægsentreprenørerne købte meget ofte deres lokomotiver gennem mellemhandlere/importører, og forholdsvis sjældent direkte fra fabrik således, som det var tilfældet for de 3 ovennævnte. Fibiger & Villefrance kan derfor meget vel have haft flere entreprenørlokomotiver end disse 3, og også fra andre lokomotivfabrikker, nye såvel som brugte.

Endelig handlede anlægsentreprenørerne ofte lokomotiver indbyrdes.

Men måske kom vi et lille nøk nærmere - alligevel?

M.v.h.
Niels

Hej.

Jeg er ikke helt klar over, hvordan forummet virker og hvem jeg egentlig svarer.

Det er rigtigt, at de ene lokomotiv er et Henschel, og de to ubekendte fotos er næppe fra Langelandsbanens anlæg. I hvert fald det ene er fra en kalkbane, og vel at mærke en med kassetipvogne, og således ikke fakse. Det første, jeg vil tjekke, når jeg igen er hjemme ved arkivet, er Kalkbanen å Mors fra Erslev, men vent nu med at skrive noget, det oplysningen er tjekket. Fotoene fra Rudkøbing foresvæver det mig, at jeg har set før. Derfor vil jeg umiddelbart også tro, at de kan bestemmes - måske endog jeg kan, men først når jeg er hjemme igen i mit arkiv. En af deltagerne har her også ret: Det ene lokomotiv er et Hanomag, men desværre ligner de tre nævnte fra Jens Merte alle hinanden, og hvad endnu værre er, der var mindst en halv snes byggeens Hannomag'er i Danmark.

Jeg vender tilbage, når jeg om en god uges tid er hjemme.

Med venlig hilsen

Bent

Hej igen.

Jeg glemte at skrive, at motorlokomomotivet, hvis bestemmelse sikkert er rigtig - jeg har ikke tjekket det - selvfølgelig ikke er fra Langelandsbanens bygning. Pederhåben her er alt for ung!

Mvh.

Bent.

Hej.

Jeg havde, som jeg erindrede, allerede de tre fotos fra anlæg af Langelandsbanen i arkivet. Desværre var de ikke alle bestemt, som jeg troede, da jeg sad langt fra mit arkiv, men lad os nu se på det.

Jeg prøver i hvert fald om lidt at finde det rigtige sted at anbringe mit svar, og hvis jeg finder mere, vil jeg vende tilbage.

Langelandsbanen (LB) er ganske rigtigt anlagt af Fibiger & Villefrance (F&V) 1909 - 11.

Firmaet ejede adskillige lokomotiver både i normalspor og i smalspor. Ved LB-anlægget menes anvendt: Hanomag 5752 og 5753 begge 1909. De var i 785 mm sporvidde. Ved anlægget skulle de altså have været ganske nye. Det lokomotiv, der allerede er udnævnt til et Hanomag, er i følge Holger Jørgensen (HJ,) Hanomag 5772/1909. HJ har sin oplysning enten fra lokomotivføreren, der erindrede nummeret, eller fra originalbilledet, hvor nummeret kunne læses. Hanomag 5772/1909 skulle være taget på Langelandsbanen 1910. Hvor er ikke oplyst. I mit arkiv er billedet et aftryk af HJ’s affotografering.

Der var, som jeg tidligere har meddelt, flere Hanomager i F&Vs stald, og der var endnu flere i Danmark ved andre entreprenører, og de er sjældent til at kende forskel på. Jens Merte (JM,) der angives i et indlæg som kilde, kan ikke bruges. Han har i sin fortegnelse kun de Hanomager, der er solgt direkte til dansk entreprenør, men mangler alle dem, der er solgt brugt eller leveret via agent! Desværre har JM ikke fået alle de lokomotivlister, jeg har sendt frem til andre tyske forskere, men besked om at sende dem videre.

Der er også en lille uklarhed, idet ældre lokomotiver i serien har senere byggeår, muligvis fordi de er bygget til lager, og først solgt senere. Det burde ikke ændre byggeåret, men gjorde det tilsyneladende undertiden. Indtil videre tror jeg på 1909!

Så er der motorlokomotivbilledet. Lokalarkivet i Rudkøbing har fået besked på, at billedet ikke er fra Langelandsbanens anlæg, men de har tilsyneladende ikke taget rettelsen til efterretning. Motorlokomotiver er ikke så nemme at bestemme, som damplokomotiver. Der er om muligt endnu flere ens lokomotiver, og vi råder heler ikke over tilstrækkelige lister over deres indsats, idet de jo ikke skulle trykprøves og derfor ikke registreres som damplokomotiver.

Arbejdet kan være et vejarbejde engang i sidst i 30'erne eller i efterkrigstiden første periode? Jeg har ingen anelse, og jeg skal bruge entreprenøren, for muligvis at kunne sige noget.

Når jeg så skråsikkert afviser anlæg af LB, er det fordi denne blev anlagt 1909 - 11 og lokomotivet er konstrueret og bygget i 30'erne.

Til grusningen anvendte F&V to DSB-lokomotiver, som de formentlig havde lejet, og først senere købte. Det var RS1899 og 1902 begge fra 1868. Den ældste var H 39 og den yngste H 42. De var registreret hos Kedeltilsynet som værende fra Hartmann, idet de havde nye kedler fra denne fabrik. Det er imidlertid ligegyldigt, at de ikke optræder på fotos her.

Med venlig hilsen

Bent Hansen

Hej Bent,

Du nævner i dit svar Hanomag f.nr. 5752 og 5753. Mener du ikke 5772 og 5773, idet de andre 2 er F-maskiner til DSB i 1910 ??

De forbehold, du nævner m.h.t. anvendelse/indholdet af Jens Merte's "Lieferlisten", havde jeg allerede taget i mit indlæg .

M.v.h.
Niels

Hej.

Det var måske en idé på en eller anden måde at give de billeder, man sender ind til bestemmelse, en identifikation? Hvorfor ser du her.

I går bestemte jeg Hanomagen og opgav at bestemme motorlokomotivbilledet.

Nu kommer turen så til billedet med gravemaskine og vogne, men intet lokomotiv. Jeg har flere lignende fotos, dog optaget fra andre vinkler, men vognene passer, og gravemaskinen passer. Trods det, kan materiellet være af lignende art eller, hvis det er det samme, være flyttet til en anden lokalitet, men jeg er nu ret sikker på min intuition - min første indskydelse ud fra mine øvrige fotos. På billedet ses uden tvivl kalk. Bemærk, at vi ser gravemaskinens ryg. Derfor ser vi over, hvor gravningen startede i en væg af moræne og ikke kalk, hvilket var tilfældet på Mors. Bag fotografen var der derimod kalk også i overjorden, bare ikke nok kalkindhold til udkørsel. Materiellet tilhører Dierking, der nu var gået fra Eggers og dannet selskab med Mathias Andersen som Mathias Andersen & Co. Morsø Kalkselskab havde driftstid 1918 - 23 og leje i Erslev.

Det andet foto, der var sammen med det netop omtalte billede, viser en Henschel, som fabrikken byggede dem i 1910'erne. Der var mange ens eksemplarer af typen, så jeg vil ikke gætte. Jeg kan godt finde lokomotiver med lignende kendetegn, men der er altid noget, der ikke passer. Af særlige kendetegn her er røgskærmen på domen, kort skorsten, forhøjet kulkasse, todelte buffer og så hænger der værktøj på bagvæggen. Lokomotivet ser ud til at have været væltet eller kørt ind i et træ? Taget er i hvert fald beskadiget, hvis det ikke er filmen?

Yderligere en oplysning til ejeren, Mathias Andersen & Co. havde sådanne lokomotiver, så billedet kan godt være fra Mors. Lokomotivet ser ud til at have kalkstænk på sig? Der er løvtræer i baggrunden, og det er der på Mors, mens der ved de fleste jyske mergellejer er juletræer, eller ingen træer dengang. Hæng mig dog ikke op på denne sidste bestemmelse.

Også det sidste foto, det der i følge Rudkøbing LHA var fra LBs anlæg, viser en Henschel, som en enkelt læser foreslår. Denne Henschel er dog yngre, idet den er fra 1920'erne. Også denne type var almindeligt i Danmark, så jeg tør ikke gætte på, hvor den er fra. LB-anlæg turde det ikke være. Jævnfør lokomotivfortegnelsen i går.

Lokomotivet fører lygte, og det medfører oliedunk, men det brugte flere entreprenører. Der er sat en dør i førerhuse, og lige den konstruktion er ikke helt almindelig, men den dør, jeg fandt på et tilsvarende lokomotiv, havde en vandret stiver som forbindelse mellem de lodrette brædder, så de to lokomotiver er næppe identiske.. Om personen nr. to fra venstre er entreprenøren eller blot en tilfældig forbipasserende, kan jeg ikke sige. Jeg kender ham ikke. Jeg har i virkeligheden heller ingen anelse om, hvor billedet er taget eller, hvilket lokomotiv vi ser.

Mvh.

Bent Hansen.

Hej.

Jo, Niels Munch har ret. Den første gengivelse af Hanomagernes byggenummer var forkert, men anden gang var den rigtig.

Mvh. Bent.

Hej.

Her er hele indlægget igen med rettede byggenumre. For en sikkerheds skyld.

Jeg havde, som jeg erindrede, allerede de tre fotos fra anlæg af Langelandsbanen i arkivet. Desværre var de ikke alle bestemt, som jeg troede, da jeg sad langt fra mit arkiv, men lad os nu se på det.

Jeg prøver i hvert fald om lidt at finde det rigtige sted at anbringe mit svar, og hvis jeg finder mere, vil jeg vende tilbage.

Langelandsbanen (LB) er ganske rigtigt anlagt af Fibiger & Villefrance (F&V) 1909 - 11.

Firmaet ejede adskillige lokomotiver både i normalspor og i smalspor. Ved LB-anlægget menes anvendt: Hanomag 5772 og 5773 begge 1909. De var i 785 mm sporvidde. Ved anlægget skulle de altså have været ganske nye. Det lokomotiv, der allerede er udnævnt til et Hanomag, er i følge Holger Jørgensen (HJ,) Hanomag 5772/1909. HJ har sin oplysning enten fra lokomotivføreren, der erindrede nummeret, eller fra originalbilledet, hvor nummeret kunne læses. Hanomag 5772/1909 skulle være taget på Langelandsbanen 1910. Hvor er ikke oplyst. I mit arkiv er billedet et aftryk af HJ’s affotografering.

Der var, som jeg tidligere har meddelt, flere Hanomager i F&Vs stald, og der var endnu flere i Danmark ved andre entreprenører, og de er sjældent til at kende forskel på. Jens Merte (JM,) der angives i et indlæg som kilde, kan ikke bruges. Han har i sin fortegnelse kun de Hanomager, der er solgt direkte til dansk entreprenør, men mangler alle dem, der er solgt brugt eller leveret via agent! Desværre har JM ikke fået alle de lokomotivlister, jeg har sendt frem til andre tyske forskere, men besked om at sende dem videre.

Der er også en lille uklarhed, idet ældre lokomotiver i serien har senere byggeår, muligvis fordi de er bygget til lager, og først solgt senere. Det burde ikke ændre byggeåret, men gjorde det tilsyneladende undertiden. Indtil videre tror jeg på 1909!

Så er der motorlokomotivbilledet. Lokalarkivet i Rudkøbing har fået besked på, at billedet ikke er fra Langelandsbanens anlæg, men de har tilsyneladende ikke taget rettelsen til efterretning. Motorlokomotiver er ikke så nemme at bestemme, som damplokomotiver. Der er om muligt endnu flere ens lokomotiver, og vi råder heler ikke over tilstrækkelige lister over deres indsats, idet de jo ikke skulle trykprøves og derfor ikke registreres som damplokomotiver.

Arbejdet kan være et vejarbejde engang i sidst i 30'erne eller i efterkrigstiden første periode? Jeg har ingen anelse, og jeg skal bruge entreprenøren, for muligvis at kunne sige noget.

Når jeg så skråsikkert afviser anlæg af LB, er det fordi denne blev anlagt 1909 - 11 og lokomotivet er konstrueret og bygget i 30'erne.

Til grusningen anvendte F&V to DSB-lokomotiver, som de formentlig havde lejet, og først senere købte. Det var RS1899 og 1902 begge fra 1868. Den ældste var H 39 og den yngste H 42. De var registreret hos Kedeltilsynet som værende fra Hartmann, idet de havde nye kedler fra denne fabrik. Det er imidlertid ligegyldigt, at de ikke optræder på fotos her.

Med venlig hilsen

Bent Hansen

Kære Peter!
I min søgen efter nyt om for længst skrottede Pedershaab wire gravemaskiner, får jeg øje på dine to flotte fotografier. Nu har jeg også læst de svar som er indløbet og det har givet mig blod på tanden. Det er særdeles interessante svar du har fået.
Såfremt det er rigtigt at billederne stammer fra kalklejet i Erslev/Øster Jølby på Mors, kan jeg tilføje følgende:
Såfremt billederne er taget efter 1918, kan der mig bekendt ikke være tale om entreprenør Dierking. Han arbejdede med udgangspunkt i Hannover og måtte p.gr.a. krigen, ophøre med at arbejde i Danmark i 1914.
Det er korrekt at firma Dierking og Eggers har arbejdet i omtalte kalkleje, men det var i årene op til krigen. Materiellet lod man blive i Danmark fordi de fleste troede at krigen kun ville vare nogle få måneder!!!
Min farfar startede som entreprenør i 1920 med dette materiel som grundlag. Farfar var i familie med Dierking, men det er en helt anden historie. Firma H.Theut solgte og gravede kalk og mergel i næsten 50 år.
Derfor kan jeg ved hjælp af en materielliste fra 1935 fortælle dig, såfremt forudsætninger er korrekte, at Henchel lokomotivet kan være byggenummer 12393 fra 1913. 600mm. sporvidde og 50 hk. Vognene er såkaldte trækassetipvogne ca. 1,5 m3.
Gravemaskinen kan være spandkædemaskine nr. 62 fra 1912. 50 hk. Schneider, Leipzig.
Stammer billederne fra efterkrigsårene, kan en eventuel ny entreprenør have lejet det af min farfar, da maskinparken omfattede fem gravemaskiner og femten lokomotiver.
Hele maskinparken blev solgt i løbet af 1935-36, fordi farfar herefter udelukkende arbejde med PM1A wiregravemaskiner.
Nu er siden fuld. Kan du bruge det? Med venlig hilsen Bjarne Theut

Jf. tilgængelige "Lieferlisten" (Jens Merte) kan om nævnte Henschel-lokomotiv opgives:

Henschel F.Nr. 12393/1913 Bt 600 mm, neu R. Dolberg, Hamburg
19xx Entreprenør Theut, Viborg "7" "HENSCHEL" [DK]

Jf. samme "Lieferliste" havde entreprenør Theut også dette 750 mm lok:

Henschel F.Nr. 17703/1920 Monta Bn2t 750 mm, neu W. Hoene, Berlin
19xx Entreprenør Theut, Viborg "8" [DK]

M.h.t. disse "Lieferlisten" må tages de forbehold, jeg har nævnt tidligere i tråden.

Det faldt mig ind at gennemsøge alle Jens Merte's Lieferlisten med søgekriteriet "Theut", bare for at se, hvad det bragte:

Borsig F.Nr. 9791/1916 Dn2t 600 mm, 30.11.1916 Deutsche Feldbahn, Depotverwaltung Schöneberg "876"
1919 Baufirma Theut, Viborg/DK "BORSIG"
1920 Mergel-Bahn Kragheide/DK "BORSIG" (bis 1924 iE)
1925 Mergel-Bahn Damholt/DK "BORSIG"

..... altså et "ægte" Heeresfeldbahnlok!

"Andenhåndslokomotiver" fremgår ofte ikke af disse lister.

M.v.h.
Niels