Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DBJ M4 (Generelt)

af ronold, 29/10 2011, 14:22 (4779 dage siden)

De bornholmske baner fik leveret tre lange motorvogne fra Frichs, M1 og M2 i 1934 og M3 i 1938. I 1939 kom M4 og M5 til, de var lidt kortere og kom fra Haderslev Amtsbaner, da disse lukkede. Ved DBJs nedlæggelse i 1968 var der M1, M3 og M5 tilbage. M2 var brændt i 1958 og M4 var ophugget i 1964.

Er der nogen der kan oplyse om hvorfor M4 blev ophugget?

Her på forum er der tidligere blevet vist nogle billeder af M5. Jeg vil spørge om der er nogen, der sidder med billeder af M4 og kunne tænke sig at vise dem her, evt. også billeder af M4 og M5 sammen?

Mvh Knut

DBJ M4

af toylsbjerg, Rønnede, 29/10 2011, 15:55 (4779 dage siden) @ ronold

Hej!
Jeg troede at jeg havde et billede af M4, men nej det kan ligeså godt være M5!
M4 anvendtes stort set ikke efter 1953, da der var problemer med
hoveddynamoen, og reelt var den overflødig!
mvh
Thyge

DBJ M4

af Ove Nielsen @, 19/11 2011, 13:24 (4758 dage siden) @ ronold

Det er ganske rigtigt - der findes næsten ingen foto af M4.
Den kom til Bornholm (sammen med M5) i 1939 og blev stort set ikke brugt efter banerne til Allinge og Gudhjem blev nedlagt først i 1950'erne.
Jeg var trafikelev ved DBJ i 1961 og kan godt huske det gamle materiel, der stod i nogle vognskure på Rønne H station.
M4 blev ophugget i 1964, hvor der tilsyneladende blev foretaget en større oprydning. Foruden M4 blev ML7 (lokomotiv)og ML9(traktor)ophugget af skrotfirmaet "Produkten" i Rønne.
På DBJ-museet i Nexø har man en mappe, der beskriver DBJ's motormateriel, herunder også M4 og M5. Her er foto af M4 i Gudhjem i 1947 og et foto fra Haderslev 1937.
Disse foto er - såvidt jeg ved - fra en bog om Frich. (jeg har scannet disse foto til mit arkiv).

venlig hilsen
Ove Nielsen

DBJ M4

af ronold, 19/11 2011, 13:54 (4758 dage siden) @ Ove Nielsen

Mange tak for svar.

Mvh Knut

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak