Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Leverancerne af Mk (Generelt)

af KimC, 27/10 2011, 08:03 (4782 dage siden)

Dengang Mk rangerlokomotiverne blev leveret, havde leverandøren udtænkt sig nogle spøjse indlæg i forbindelse med leveringen. Således mener jeg at en af leverancerne blev trukket over grænsen med damplokomotivet F654. Men man lavede også andre humoristiske tiltag i forbindelse med leverancerne.

Men var det i det hele taget Mk? Det er jeg nu ret sikker på. Men er der nogen der kan huske hvilke andre humoristiske tiltag der blev lavet i forbindelse med leverancerne? Ideen var at få maskinerne over grænsen på en lidt spøjs måde, et ret usædvanligt eksempel på tysk humor.

Leverancerne af Mk

af Michael Thomasberg, 27/10 2011, 08:51 (4781 dage siden) @ KimC

Jeg var på daværende tidspunkt stationeret i Padborg (DSB) og observerede ofte når Mk´erne kom til landet
Som oftest var der "Angeln Dampfeisenbahn" (eller hvad de nu hed dengang) der transporterede dem fra Kiel til Padborg, hvilket de fleste gange foregik med Mo 1835.

Kan desuden nævne, at alle Mk´erne blev "testet" i Padborg inden de blev sendt videre ud i landet. Prøven bestod som regel i en tur til Tinglev, hvor der så skulle trækkes 23 læssede Mærskvogne til Padborg. På turen skulle der ofte krydses i Vejbæk, hvilket ikke var så heldigt, da Mk´erne havde svært ved at komme op i fart og overkørslen i Bajstrup derved gik op igen - et problem Mh´erne IKKE havde:-)

--
Vh
Michael Thomasberg
Aabenraa

Svenska-lok
Faxe Jernbane - FJ
Faxe Jernbane - FJ

Danmarks første privatbane var den smalsporede Faxe Jernbane fra Faxe Kalkbrud til ladepladsen ved stranden, der åbnede i 1864. Banen var i drift helt frem til 1982, hvor lastbilerne overtog transporterne. Her er historien om Faxe Jernbane med fokus på det rullende materiel.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak