Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Litra MO vs. MP (Generelt)

af Erik H, Frederikssund, 26/10 2011, 17:29 (4779 dage siden)

Jeg har tit spekuleret på forskellen på litra MP og litra MO. Jeg kan på billeder se at litra MP´s boggier begger er 3 akslede, mod litra MO´s hhv. 2x2 og 2x3 akslede boggier. Noget andet i øjnefaldende er det manglende rejsegodsrum i litra MP.
Jeg kan også se på div. billeder at litra MP ikke har de to gange to stikdåser, til styrekablerne, samt stikdåsen på forreste venstre hjørne. Har litra MP aldrig kørt med styrevogne?? Faktisk forkommer det også mærkeligt at litra MO i 1800 serien (MO 1801-1890) havde samme litra som litra MO i den ældre 1900 serie. Disse må da siges at være temmelig forskellige fra hinanden, i hvertfald mere forskellige end MP og MO! Har MP´erne kørt på Sjælland, ud over Roskilde-Rungsted (Helsingør)?
Måske nogle dumme spørgsmål, men jeg håber alligevel på et svar:-)

Litra MO vs. MP

af Jens MO-Møller @, 26/10 2011, 17:48 (4779 dage siden) @ Erik H

Umiddelbart minder de to typer en del om hinanden, set ude fra, men der er dog alligevel en hel del forskelle de to typer imellem. De 10 MP-vogne blev leveret i 1934 og var udstyret med motortypen 6.175 CA, ca. 220 HK pr. motor. Styringen var af Leonard-typen, dvs. samme type som Frichs-firkanterne og uden mulighed for fjernstyring, derfor de manglende kabeldåser på fronterne. MP havde ligesom MO også et rejsegodsrum.

Der er ingen teknisk forskel på MO 1800 og MO 1900, blot er sidstnævnte moderniserede MO-vogne af 500-serien, som i 1960`erne blev moderniseret og forsynet med dampvarmekedel. MO-vognene var fra starten udstyret med ASEA-Âkermann styring, som gav mulighed for fjernstyring.

Det vil tage for lang tid at beskrive forskellene i detaljer mellem MP og MO, samt alle samme for de forskellige MO-seriers vedkommende. Må jeg varmt anbefale dig at anskaffe et eksemplar af Motormateriel 7 fra Banebøger, for hvis du virkelig er interesseret i alt om disse vogne og deres "søskende", er det et urimeligt krav at stille her på forumsiden at få en detaljeret forklaring. Det er ikke for at være uhøflig, men du må altså læse, læse og evt. gå ind på Jernbanen.dk og her læse om materiellet på denne sides webmasters meget store fortegnelse over materiellet, hvor du også kan finde artikler, billeder og fotos af materiellet.

Venlig hilsen

Jens Møller

Litra MO vs. MP

af Peter Christensen @, 26/10 2011, 17:51 (4779 dage siden) @ Erik H

Med fare for at gentage mig selv og andre, så findes der en stærkt overvurderet bog ved navn "Motormateriellet fra Frichs og Scandia 1932-1978" (alias MM7).
Bogen har ISBN nummer 97887-91434-23-5.

Bogen kan evt. lånes på biblioteket.

Litra MO vs. MP

af Jens MO-Møller @, 26/10 2011, 18:04 (4779 dage siden) @ Peter Christensen

Hvorfor mener du at bogen MM 7 er stærkt overvurderet? Som jeg har læst dette udmærkede værk, giver det en meget grundig indføring i såvel teknisk som trafikal henseende om dette store emne. Jeg tror ikke, at der nogensinde før eller siden, er skrevet bøger her i landet, som på nogen måde overgår bogserien fra Banebøger. Og nej, jeg har ingen aktier i Banebøger!

Venlig hilsen

Jens Møller

Litra MO vs. MP

af toylsbjerg, Rønnede, 26/10 2011, 18:54 (4778 dage siden) @ Jens MO-Møller

Hej!
Bemærk Forfatterne!!!!
mvh
Thyge

Litra MO vs. MP

af gamle ole, 26/10 2011, 19:24 (4778 dage siden) @ Erik H

Jeg har tit spekuleret på forskellen på litra MP og litra MO. Jeg kan på billeder se at litra MP´s boggier begger er 3 akslede, mod litra MO´s hhv. 2x2 og 2x3 akslede boggier. Noget andet i øjnefaldende er det manglende rejsegodsrum i litra MP.
Jeg kan også se på div. billeder at litra MP ikke har de to gange to stikdåser, til styrekablerne, samt stikdåsen på forreste venstre hjørne. Har litra MP aldrig kørt med styrevogne?? Faktisk forkommer det også mærkeligt at litra MO i 1800 serien (MO 1801-1890) havde samme litra som litra MO i den ældre 1900 serie. Disse må da siges at være temmelig forskellige fra hinanden, i hvertfald mere forskellige end MP og MO! Har MP´erne kørt på Sjælland, ud over Roskilde-Rungsted (Helsingør)?
Måske nogle dumme spørgsmål, men jeg håber alligevel på et svar:-)

Mht Sjælland mener jeg de i en periode indgik i Englænderen og/eller andre "sorte lyntog", og de muligvis også på de to randbaner og Skælskørbanen? men jeg er langtfra sikker.


Hilsen Ole

Mogenstrup sidespor og stengrav
Mogenstrup sidespor og stengrav

I Mogenstrup syd for Næstved er der blevet gravet grus i 100 år. Et stort smalsporsnet bredte sig ud i grusgraven og blev befaret af egne hjemmebyggede motorlokomotiver. Mogenstrup blev også kendt for tudehornsvognen og særtog til Mogenstrup Kro.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak