AM-stationer på enkeltsporede strækninger vest for Storebælt (Jernbanen i dag)
Inspireret af udtalelserne om, at det, der er hverdag i dag, er historie i morgen og ihukommende, at alle strækninger i løbet af få år berøves deres ydre signaler og resultatet bliver, at jernbanelandskabet ændrer sig radikalt, er det måske på tide at dvæle lidt ved ovenstående begreb "AM-stationer på enkeltsporede strækninger vest for Storebælt".
I skrivende stund findes der kun 7 AM-stationer på enkeltsporede strækninger vest for Storebælt:
1) AM 3181/3191 mellem Pederstrup og Ringe,
2) AM 1478/2478 mellem Farris og Sommersted,
3) AM 1554/2554 mellem Sommersted og Vojens,
4) AM 1151 mellem Ribe Nørremark og Gredstedbro,
5) AM A/F mellem Vinderup og Struer ved nedlagt overkørsel 137 i km ca 96,0-96,2. Signalerne står på hver sin side af overkørslen,
6) AM 2105/1105 mellem Jelling og Grejsdal og
7) AM 1333/1333 mellem Silkeborg og Funder.
Fsv. angår AM 1151 mellem Ribe Nørremark og Gredstedbro bemærkes, at der kun er AM i retningen fra syd mod nord, men ikke fra nord mod syd.
AM A = Vinderup-Struer
AM F = Struer-Vinderup
Ovenstående oplistning rejser følgende spørgsmål:
Spm 1) Det første tal i AM-signalernes firecifrede nummer fortæller, om AM-signalet gælder for 1., 2., 3. eller 4. hovedspor. Det giver mening på strækninger med mere end ét hovedspor. Så hvorfor pokker starter AM-signalerne mellem Pederstrup og Ringe med "3"?
Spm 2) Noget tyder på, at man på enkeltsporede strækninger har besluttet sig for, at lade AM-signalet i den ene retning starte med "1" og i den modsatte retning med "2". Men hvorfor har man så ikke gjort det konsekvent og også gjort det mellem Silkeborg og Funder, hvor begge AM-signaler hedder det samme?
Spm 3) Hvorfor har AM-signalerne mellem Vinderup og Struer ikke numre, men bogstaver?
Er der nogle, der kender de enkelte AM-stationers historik?
Ove Nygaard har skrevet lidt om AM 1333/1333 her. Billeder af AM 1333 i vestgående retning kan ses her og billede af AM 1333 i østgående retning kan ses her.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen