Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Frederikssundbanen 1979 - stationer (15 fotos) (Generelt)

af Niels Munch, 23/10 2011, 13:05 (4781 dage siden)

Kære alle,

I 1979 rumsterede det så meget med planer om S-tog til Frederikssund, at det måtte være nu, banens stationer skulle fotograferes, inden stationsmiljøerne blev spoleret af anlægsarbejderne og disses forberedelse og alt det der.

DSB stationer er normalt ikke liiige mit felt; men JB-P, der forinden var flyttet til Ribe, bad mig gennemføre et raid langs banen i ovennævnte øjemed.

Ved oversendelsen af billederne skrev jeg bl.a.:

"Frederikssundbanens stationer fotograferedes langfredag, den 13. april 1979, "udefra og indefter" - fra og med Ølstykke til og med Herlev, dog minus Skovlunde. HT-strejken gav mange passagerer i togene; men på stationerne herskede i øvrigt en salig, solbeskinnet ro. Specielt i Stenløse, hvor høje træer afskærmer udsigten til de omliggende parcelhuse, kunne illusionen om idyllisk landstation næres."

Negativerne er nu gravet frem af mørket, scannet og resultatet følger her:

Ølstykke Station:
[image]

[image]

[image]

Stenløse Station:
[image]

[image]

[image]

Veksø Station:
[image]

[image]

[image]

Måløv Station:
[image]

[image]

[image]

Ballerup Station:
[image]

[image]

Herlev Station:
[image]
Alle fotos 13.04.1979 (nm).

Det kølige og skarpe april-formiddagslys var ikke ganske egnet til fotografering mod øst.

Men således gik det til, at Den gamle Directeur fik fotograferet stationsbygninger, på en DSB-strækning og uden tog - og i øvrigt nåede hjem til en god langfredagsfrokost :-D .

Bedste hilsener
[image]
Niels

Avatar

Frederikssundbanen 1979 - stationer (15 fotos)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 23/10 2011, 13:13 (4781 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels

Tak for fine fotos. Dine evner til at fotografere DSB-stationer er fuldt på højde med dine ditto evner inden for privatbanerne.

Året efter - i 1980 - startede jeg som togbetjent på Københavns Hovedbanegård og jeg har mange gange været tjenstgørende på strækningen Ballerup-Frederikssund, men fik aldrig fotograferet på netop den strækning. Så derfor er det dejligt at gense stationerne nu 31 år senere. Ak ja, som tiden dog flyver.

Bedste hilsner

Thomas

Frederikssundbanen 1979 - stationer (15 fotos)

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 23/10 2011, 14:08 (4781 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels.

Fantastisk flotte fotos og så af så mange stationer.

----------

Efter de seneste dages opdateringer, gik jeg netop på Forum for at skrive, at nu kan jeg vist ikke gøre meget mere for Frederikssundsbanen (det skulle måske lige være en deling på midten :-) ), med mindre, at der bliver tilført "vitaminer" udefra; --og så har Du netop tilføjet disse 15 flotte fotos ! ! !

Du skriver ikke andet, så jeg spørger efter god skik: Er disse fotos nogle af de efterlyste "vitaminer" ???

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=frederikssundsbanen

Avatar

Frederikssundbanen 1979 - stationer (15 fotos)

af T. Rithmester ⌂, Struer, 23/10 2011, 17:59 (4781 dage siden) @ Niels Munch

Skønne billeder, tak for dem :-)

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Frederikssundbanen 1979 - stationer (15 fotos)

af Jens Bruun-Petersen, 23/10 2011, 20:16 (4781 dage siden) @ Niels Munch

Hej venner!

Så skønne billeder man dog har været årsag til! Det må være op til den enkelte at sætte den rette musik på grammofonen til netop disse billeder. Jeg tager dem frem en gang imellem for at se nogle "rigtige" stationer!

Bedste hilsener

Jens

Frederikssundbanen 1979 - stationer (15 fotos)

af John Schmidt, 23/10 2011, 21:28 (4781 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Hej. Det er nogle pragtfulde billeder fra Frederikssundsbanen. Boede selv i Stenløse fra 1972-1976, og kan huske at når jeg skulle ned og hente min mormor og morfar på stationen, så skulle jeg altid lige stå og nyde MO,erne der krydsede der. Senere hen, det må være omkring 1990, var jeg som billetsælger ansat ved DSB S-tog blevet sendt til Stenløse station for at afløse. Jeg kan huske det store gamle stationsur som hang inde på væggen i billet kontoret. Jeg skulle bla. udover at sælge klippekort og billetter også sælge aviser. Jeg var blevet instrueret i at aviserne skulle jeg bare sætte i stativet ude i ventesalen, og spanden til pengene skulle jeg bare hænge ved siden af. Jeg spurgte om folk så ikke ville rende med pengene, men fik at vide : Nææææ nej sådan gør man ikke her i Stenløse, og så var der ikke mere at snakke om. Forøvrigt... ved vagtens slut passede pengene for salg af aviser.
Mange hilsner
John.:-)

Frederikssundbanen 1979 - stationer (15 fotos)

af John Schmidt, 23/10 2011, 21:32 (4781 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas.
Lige et hurtigt spørgsmål... Er du stadigvæk togfører ???... Jeg kører som togfører fra KH, og kommer flere gange om ugen til Ar. Kører i Lyn holdet.
Hilsner fra
John.;-)

Avatar

Frederikssundbanen 1979 - stationer (15 fotos)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 23/10 2011, 21:38 (4781 dage siden) @ John Schmidt

Hej Thomas.
Lige et hurtigt spørgsmål... Er du stadigvæk togfører ???... Jeg kører som togfører fra KH, og kommer flere gange om ugen til Ar. Kører i Lyn holdet.
Hilsner fra
John.;-)

Hej John

Jeg jeg skiftede til "kontor" i efteråret 1986 og forlod DSB med udgangen af 1999.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak