status på lokalbanen og omegn (Nordøstsjælland) (Jernbanen i dag)
Og hvad er det for et stort anlægsarbejde der er i gang ved Kagerup St?
Hej Gamle Ole,
Lokalbanen forbereder skinneudveksling på strækningen mellem Kagerup og Hillerød, hvor sporet i øvrigt sidst blev moderniseret i slutningen af 1970-erne.
Efter de forberedende arbejder, herunder skinneudlægning, påregnes udskiftningen igangsat den 23.10.2011 med udgangspunkt i Kagerup.
Projektet indeholder følgende hovedelementer:
· Udveksling af DSB 37 skinner til UIC 60 skinner
· Udførelse af thermit-svejsninger
· Etablering af nye isoleringer
· Spændingsudligning
· Skærvesupplering, stopning af sporet og ballastfordeling
· Renovering af tre vejoverkørsler, 10 skovoverkørsler, to cykelstioverkørsler
· Udveksling af 405 sveller
· Etablering af 210 meter ny sporkasse
· Etablering af dræn i overkørsler og hvor der i dag er vaskere.
Arbejdet forventes færdigt i slutningen af november.
M.v.h.
Niels