Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Copyright på postkort mm. (Generelt)

af Kim3390, Frederiksværk, 19/10 2011, 16:32 (4792 dage siden)

Hej alle.

Jeg har siddet med tanken om, at starte en hjemmeside op. Til dette formål ville jeg gerne scanne nogle postkort ind og benytte disse, dog ved jeg ikke hvordan copyright reglerne er på dette område. Nogen der kan hjælpe?

En anden ting, sådan noget som køreplaner/sejlplaner er vel ikke underlagt nogen lov som sådan?

Copyright på postkort mm.

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 19/10 2011, 16:54 (4792 dage siden) @ Kim3390

Der der skrevet meget om ophavsret i tidligere tråde med henvisninger / links til udmærkede sider med omtale af denne ophavsret. (Kan findes via søgefunktionen ovenfor).

I øvrigt bør Du nok her søge professionel hjælp her.

Der vil hurtigt komme så mange penge på spil, at det ikke kan være rimeligt / rigtigt, at en "tilfældig" læser af dette Forum rådgiver dig, og måske rådgiver forkert med mulighed for erstatningskrav tilfølge.

I øvrigt ved man ikke en gang, hvem man hjælpe, når du dækker dig under anonymitet.

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

Copyright på postkort mm.

af Leif Jørgensen, København Ø., 19/10 2011, 17:34 (4792 dage siden) @ Kim3390

Når det gælder fotografier skal man indledningvis se på om det har værkshøjde. Dvs. om andre kunne tage et tilsvarende billede eller om fotografen har arrangeret billedet eller benyttet særlige teknikker etc.

Er det bare et simpelt billede af den lokale banegård hvilken som helst turist kunne tage er der ingen værkshøjde. I så fald gælder ophavsretten til og med 50-året for billedets optagelse. Billeder fra før 1. januar 1970 er dog er frie. Til gengæld vil et billede fra f.eks. 1972 først blive frit i 2023.

Har fotografen derimod skaffet et specielt oprangeret tog eller stået steder hvor der normalt er adgang forbudt for offentligheden vil billedet derimod have værkshøjde. I så fald gælder ophavsretten til og med 70-året for fotografens død. Er fotografen ukendt dog til og med 70-året for enten optagelsen eller første offentliggørelse. Det er dog muligt at denne slags billeder fra før 1. januar 1970 også er frie men loven er lidt uklar på dette punkt.

Bemærk dog at begge ovenstående forudsætter at motivet er frit. Det er tog og bygninger men ikke f.eks. statuer og malerier. Her skal indhentes tilladelse fra ophavsmanden eller arvingerne.

Men i øvrigt vil jeg opfordre til selv at studere ophavsretsloven. Ophavsret er et område plaget af uvidenhed og myter så for sikker information er den bedste kilde altid loven.

Med venlige ophavsret-hilsner
Leif Jørgensen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak