MO 1846 Frederikssund 27/5 1989 på den gamle station (Generelt)
Jeg ved ikke hvad der præcist var inde i den gule vogn. Men der var en etbenet pantograf monteret i den ene ende. Den kan kun svagt ses på billedet.
I bogen "S-banen 1934-2009" der blev udgivet i anledning af S-banens 75 års jubilæum" kan man øverste på side 214 se et billede af prøvetoget. I teksten til billedet står citat: "I nogle af prøvetogene på S-banen til Frederikssund indgik den gule målevognfor el-drift nr. 001 og en godsvogn. Foto mellem Måløv og Veksø marts 1989" (FWN)" citat slut. Det kunne altså ud fra teksten tyde på at det især er køreledningsanlægget der skulle måles på.
Ovennævnte bog er meget interessant, og kan lånes på biblioteket
Jeg har købt dette literære mesterværk gennem Tommy Nilsson, fra jernbanen.dk for 295,- kr + forsendelse. Denne bog er absolut anbefalelsesværdig. Jeg kunne godt skanne billedet men vil ikke gøre det, for ikke at få vrøvl med ophavretsindehaveren. Måske denne kunne kandidere til at ligge under juletræet 24. decembereller sikkert gerne meget før!