Jeg kan huske at 1. generations S-togene (de brune S-toge)kun havde én frontlanterne, placeret under ventre frontvindue. På museums S-toget, er der placeret tre lanterner, den ene sågalt ved linjeskiltekassen. Det ser ikke ligefrem pænt ud, og heller er heller ikke korrekt. Er der nogen nærmere (fornuftig) forklaring på dette?

Er det ikke for at gøre det muligt, at vognen kan komme ud at køre i dag?

Bjarne

Nej, det var en "opfindelse" i 90'erne hvor alt pludselig skulle have triangelbelysning for at imødegå fremtidens krav, som aldrig kom.... I dag er den oprindelige lygteføring tilstrækkelig og den motorvogn der er udstillet i Odense er også ført tilbage igen.

Det er rigtigt med S-toget i Odense. Jeg kan huske da 1. etape af dobbeltsporet på Frederikssundbanen blev indviet 25. novem,mber 2000, da var indvielses toget notop et brunt S-tog (vist nok den eneste gang et sådant har kørt på strækningen) Dengang var der også tre frontlanterner monteret på fronten, og det så helt forkert ud
Men nu kører dette museumstog jo ikke mere, men står desværre kun til pynt på Jernbanemuseet i Odense Jeg tænker også på Litra MO, disse motorvogne havde jo også kun to frontlanterner, men jeg har set på nogle af de få stykker der er tilbage, at også de har fået monteret en tredie.

- samme historie og den gentager sig på meget andet materiel...
Uden at gå den gode Hr. Mo-Møller i bedene, er både 1954 og 1846 "ramt" af denne lidelse. 1878 er mig bekendt gået fri, om ikke andet er jeg sikker på at den under Jens' kyndige hånd nok skal blive ført tilbage!

Men (!) lige nøjagtig med Mo var der faktisk et par stykker der var udrustet med 3 lanterne for kørsel i Tyskland. Jeg tror dog ikke der er nogen bevaret...? Om ikke andet er jeg sikker på at jeg har lagt et godt "afgangsfyr" for Jens, så forbered jer på "den tredje lygtes" historie

MO 1846 Århus ca. 1985.

MO 1833 Århus H 1973.
Mvh
Georg

Men (!) lige nøjagtig med Mo var der faktisk et par stykker der var udrustet med 3 lanterne for kørsel i Tyskland. Jeg tror dog ikke der er nogen bevaret...?

Én af disse var Mo 1835, der findes ved "Angelner Dampfeisenbahn".

M.v.h.
Niels

God aften!

Der var 13 MO vogne, som blev forsynet med en tredie lanterne. MO 1821 - 1826 samt MO 1833 - 1838, som jo havde værkstedsområde i 2. distrikt, blev i ca. midten af halvtredserne forsynet med en tredie frontlanterne, så du kunne køre i Tyskland. Da den sjællandske MO 1815 i midten af tredserne var til storrevision og modernisering på cvk. Kh, blev den også forsynet med en tredie frontlanterne; tillige blev der påmonteret en ekstra vinduesvisker ved frontruden til venstre for frontdøren, af hensyn til lodsen. Det blev dengang kørt nogle forsøgskørsler fra Kh til Berlin med MO 1815 og hhv. to og tre vogne på slæb, men det kneb med at holde køreplanen, så forsøget blev opgivet.

Det brune 1. lev. S-togs motorvogne MM 718 og 732 blev fra så vidt jeg ved fra starten udstyret med to ekstra lanterner på fronterne. De to ekstra lanterner var blot gule slutlygter, som blev indrettet til kun at kunne vise hvidt lys. På et tidspunkt blev disse plasticlanterner udskiftet med rigtige kobberlanterner og derfor forsvandt holderne til styrekablerne under førerpladserne samt bogstavviseren mellem frontruderne for at give plads til disse helt malplacerede frontlanterner!

Venlig hilsen

Jens Møller

God aften!

Der var 13 MO vogne, som blev forsynet med en tredie lanterne. MO 1821 - 1826 samt MO 1833 - 1838, som jo havde værkstedsområde i 2. distrikt, blev i ca. midten af halvtredserne forsynet med en tredie frontlanterne, så du kunne køre i Tyskland. Da den sjællandske MO 1815 i midten af tredserne var til storrevision og modernisering på cvk. Kh, blev den også forsynet med en tredie frontlanterne; tillige blev der påmonteret en ekstra vinduesvisker ved frontruden til venstre for frontdøren, af hensyn til lodsen. Det blev dengang kørt nogle forsøgskørsler fra Kh til Berlin med MO 1815 og hhv. to og tre vogne på slæb, men det kneb med at holde køreplanen, så forsøget blev opgivet.

JEG ELSKER VIRKELIG DINE INDLÆG OM MO'ER!!! Jeg er selv MEGET STOR MO fan, og ville virkelig ønske at jeg havde din viden om MO'er Men jeg kan jo stadig forbedre mig, da jeg kun er 17, så jeg skal bare i gang med at læser og lærer om MO'er... I hvert fald mere end jeg gør nu

Med venlig MO hilsen Oliver

Tak tak, jeg er dybt beæret, men jeg har altså også mange mange huller i mit kendskab til disse vogne. Du er velkommen til at kontakte mig udenom forumsiden, hvis jeg kan være dig behjælpelig med noget om MO-vogne. Men husk, jeg ved kun lidt om mange MO-vogne!

Venlig hilsen

Jens Møller

Kære Georg Schmidt!

Jeg er ked af at skulle korrigere dig, da du jo i vide kredse og navnlig her på denne side på det nærmeste er verdensberømt for dine dejlige billeder. Men, billedet af MO 1846, hvor du skriver at det er fra ca. 1985, må være 3-5 år ældre, for vognkassen er jo stadig pæn og nogenlunde ren på biledet og det er endda muligt at læse alle påskrifterne på vangerne, blot man kommer tæt nok på.

Under 18. april 1983, hvor vognen var temmelig tilsmudset, besøgte jeg nu afdøde remisearbejder Mogens Andersson, som dengang var ansat på Helgoland. Denne dag havde han aftenvagt og der var så vidt jeg ved kun en remiseformand på arbejde udover ham. Vi havde på forhånd aftalt, at jeg mødte op derude efter kl. 17.00 med henblik på udskiftning af tallene på overgangspladerne! Efter en grundig afrensning af overgangspladerne og maling med hurtigtørrende maling, fik 1846 nye "krølletal" på overgangspladerne! Disse tal var i forvejen optegnet og klippet i hvidt selvklæbende folie, og da den sorte maling på overgangspladen var tør, blev de nye tal monteret. Ved samme lejlighed blev den nederste frontlanternes glas og lygtekrans shinet op i begge ender! Den gode Mogens Andersson fortalte mig, at han og jeg på forhånd havde fået tilladelse af ingeniør Nystrand til at skifte disse tal.

Desværre blev tallene i den "kolde ende" lidt skæve og de blev nogle måneder senere rettet op! I dag kan jeg godt ærgre mig over, at lige netop 1846 skulle stå for skud, for den var een af kun fire sjællandske MO-vogne, som havde de store Johnstons-tal på overgangspladerne, men tyve år senere fik den så disse flotte tal på fronten igen, efter renovering og maling.

Venlig hilsen

Jens Møller

De tre andre sjællandske MO-vogne, som havde/fik de store Johnston-tal var 1847, 1952 og 1995. MO 1846 blev "genfødt" med de store tal, da den efter Glostrupulykken i 1968 blev genopbygget og moderniseret som sidste sjællandske MO-vogn. Vognkassen blev malet i juni 1969 og som den første "sjællænder " forsynet med de de store tal. De tre andre MO-vogne fik disse tal ved genopmaling i cvk.Kh. ca. 1970-71.

1846 afveg så en bittelille smule fra de tre andre, idet første tal, altså tallet 1, havde en lille spids nedad, medens de tre andre vogne havde det (korrekte) skråt afskårne eet-tal! Og sådan er der så meget!

Venlig hilsen

Jens Møller

Her har vi et billed af MO 1815. Den har ikke længere brug foro vinduesviskere eller tre lanterner. Den havde stået længe i Bjerringbro, så viskerne havde man åbenbart taget til vogne der endnu var i drift, men man kan ane at der er to akselstumper ved vinduerne.

I baggrunden i øvrigt MM817

God eftermiddag Jens og øvr. Mo-fans

Mo 1881 har også haft "tyskerlys"; men formentlig først efter den blev overtaget af Angeln-Bahn (?):

Angeln-Bahns Mo 1881 + 1835 i Odense 17.04.1988 (nm).

Angeln-folkene kom standsmæssigt kørende til Odense til genåbningen af Jernbanemuseet den 16. - 17.04.1988; men deres Mo-tog indgik ikke i søndagens omfattende togkavalkade.

M.v.h.
Niels

Det var fra genindvidelse af jbm den tur var jeg selv med på fra Rødekro
Egon

DJK`s MO 1848 har jo også tre lanterner samt museets to vogne, men da det ikke er originalt fra driftens tid, tæller det ikke rigtig efter min mening. I øvrigt burde denne tredie af slagsen fjernes hurtigst muligt, men desværre sker det nok ikke.

Venligst

Jens Møller

DJK`s MO 1848 har jo også tre lanterner samt museets to vogne, men da det ikke er originalt fra driftens tid, tæller det ikke rigtig efter min mening. I øvrigt burde denne tredie af slagsen fjernes hurtigst muligt, men desværre sker det nok ikke.

Hvad med 1878?

Jo, selvfølgelig har 1878 også fået den tredie lanterne i museumsregi, uf uf!

Venlig hilsen

Jens Møller

Ja det ser ikke rigtigt ud. En "rigtig" MO´er skal kun have to frontlanterner; én i toppen og én under højre frontvindue. Det andet er forkert ud.

Jo, selvfølgelig har 1878 også fået den tredie lanterne i museumsregi, uf uf!

Du misforstår mig, Jens, så jeg prøver lidt mere direkte: Hvem mon vi skal prikke til for at den forsvinder nu? Du ville være mit bud...

Jeg tror at kun een person, nemlig John Armstrong, har det sidste ord i det spørgsmål.
Det bliver heller ikke mig, som bliver primus motor i opshiningen mm af MO 1878, da jeg p.gr. af sygdom ikke mere har kræfter til det, desværre.

Venlig hilsen

Jens Møller

Jeg tror at kun een person, nemlig John Armstrong, har det sidste ord i det spørgsmål.
Det bliver heller ikke mig, som bliver primus motor i opshiningen mm af MO 1878, da jeg p.gr. af sygdom ikke mere har kræfter til det, desværre.

Puha, det er jeg ked af at høre! Ikke mindst på 1878's vegne... Men så forstår jeg bedre undvigelsen af min hentydning tidligere. Rigtig god bedring!

Hej Jens MO
Du har nok ret i at 1846 er fotograferet tidligere. Jeg tror nok samlingen af MO'ere overfor maskindepotet var opstået i forbindelse med ophør i Jylland. Hvordan 1846 så var kommet med vides ikke, men det kan ikke have været længe, 1846 havde jo stadig meget at gøre i øst.

MO 1952 på Kh 12/3 1972.

MO 1953 i Tønder 1970 tog 476.
Mvh
Georg

Omgivelser der kan bringe minder frem f.eks en lang tur på "den skæve".





Den gamle motorremise i Århus.
Mvh
Georg

Fra sent 1971 blev al revision og bogieskift på MO overført til Århus. De fleste på Sjælland stationerede vogne var af til på værksted i Århus og somme tider var de væk fra Sjælland i længere tid. Billedet du har taget tror jeg er fra slutningen af halvfjerdserne. De fleste MO-vogne fik jo skiftet M-bogien ca. en gang om året og der har sikkert ofte været noget ventetid, inden der var plads på cvk. til bogieskifte mm.

Pudsigt er det dog, selv efter 1971, at så relativt få MO-vogne fra Sjælland kørte i Jylland. Nogle få undtagelser er jo MO 1951, 1843, sidstnævnte døde jo efter et uheld på depotet i Struer

Venlig hilsen

Jens Møller

Hvad er egentlig forklaringen på, at frontlygten sad i venstre side af S-togene? Jeg har hørt/læst for klaringer om, at lygterne var svære at justere så det var lettere at lade dem lyse skråt frem eller at der var for at lyse væk fra perronerne, så man ikke blændede ventende passagerer. Men hvad er den korrekte?

Bjarne

Begge overgangsplader mangler, for dem købte jeg nemlig i sin tid af Orla!

Venlig hilsen

Jens Møller

Jeg tror ikke det skyldtes at lyset ikke skulle blænde de ventende passagerer, for så ville problemet jo bare opstå på stationer hvor perronen lå til venstre for sporet (Ø perron). Men mærkeligt det er det under alle omstændigheder!

Hvad er egentlig forklaringen på, at frontlygten sad i venstre side af S-togene? Jeg har hørt/læst for klaringer om, at lygterne var svære at justere så det var lettere at lade dem lyse skråt frem eller at der var for at lyse væk fra perronerne, så man ikke blændede ventende passagerer. Men hvad er den korrekte?

Bjarne

En tanke strejfer mig, men jeg har absolut intet belæg....
Kan det tænkes at f.eks. stationsbestyreren kunne bruge lanterneplaceringen til at identificere hvilken slags tog han så nærme sig stationen? Det kunne især være aktuelt på stationer hvor der var togvejsspor både med og uden køreledning. Andre personalegrupper kunne sikkert også have en fordel ved nemmere at kunne identificere toget. På damplokomotiver flyttede man i slutningen af 40'erne lanternen fra midten til højre side (vel sagtens samtidig med at lygterne blev udskiftet fra gas til el?). Hvad var baggrunden for det?

Godformiddag!

Jeg kan ikke sige hvorfor frontlanternen sidder som den gør på 1.G S-tog sådan rent umiddelbart, men jeg er sikker på, at man i mørke og på afstand ikke kan afgøre placeringen venstre eller højre.
Men i køreretningens højre side, altså under "førrerrumsvinduet" er styreledningskablerne jo palceret, hvorfor der jo rent praktisk kun er plads i venstre side i køreretningen (togformandens vindue).

Med hensyn til damplokomotivernes flytning af nederste lanterne fra midtern og til højre side af kørselsretningen fra og med SIR 44 ff. er det en praktikalitet. Den oprindelige placering var altid i vejen når røgkammerdøren skulle åbnes og der skulle fjernes røgkammersmuld!
Også det rent praktiske skete senere med visning af forskelligt farvede lys som kendingssignaler. F. eks. blev visning af arbejdstog om natten eller i usigtbart vejr med "Gult over hvidt", ændret til " Hvidt over Gult". Alt andet lettere at sætte den farvede skive på nederste lanterne end at kravle op, ikke sandt?

Ser man i SIR 44 eller tidligere står der bare anført, at toget (plantog optaget i publikumskøreplanen) om natten eller i usigtbart vejr skal føre "Hvidt lys fremad", men ikke noget om lanternes placering.

Fortsat god dag!

Jeg kan ikke sige hvorfor frontlanternen sidder som den gør på 1.G S-tog sådan rent umiddelbart, men jeg er sikker på, at man i mørke og på afstand ikke kan afgøre placeringen venstre eller højre.

Den eneste gangbare forklaring er vel at projektøren (det ville man vel kalde den i 1930'erne) ikke måtte blænde føreren. Det var vel egentlig først med udskiftningen af MO'ernes cykellygte med den velvoksne nedre frontprojektør at den kom over under førerpladsen.

Ved S-banens start i 1934 var der ikke placeret blinddåser til styrekablerne under førerrumsvinduet. Dengang var der kun de tre stikdåser under det midterste vindue (hvor skiltekassen med liniebogstavet senere blev placeret) Hvad angår tidspunktet for montering af blinddåserne under førerrumsvinduet kender jeg ikke præcist, men der er sikkert nogen der ved detteSå vidt jeg ved var der på størstedelen af de senere leverede MM og FS monteret disse blinddåser fra fabrikken. (Frichs og Svania)

Den eneste gangbare forklaring er vel at projektøren (det ville man vel kalde den i 1930'erne) ikke måtte blænde føreren. Det var vel egentlig først med udskiftningen af MO'ernes cykellygte med den velvoksne nedre frontprojektør at den kom over under førerpladsen.

Det lyder særdeles sandsynligt!

Forklaringen med ikke at blænde passagererne på perronerne er en, har jeg hørt, men finder den ikke sandsynlig, forklaringen med ikke at blænde eventuelt sammenholdt med det enklere i at lave en "skråtstillet" lyskegle til at belyse faste mærker, må være den rigtige!

Tak for hjælpen, allesammen! Og som sædvanlig fører det ene det andet med sig. Den interessante historie om dampmaskinernes frontlygter, f.eks.

Bjarne

Inden vi slutter helt af ville jeg gerne spørge om hvad det er for en lille, hvid lygte, der sidder ved siden af frontlanternen og hvornår den var i brug, jeg har aldrig set det selv?

Nold

Der må jeg desværre være dig svar skyldig . Jeg havde faktisk ikke engang set den. Men når jeg tænker mig om, så kan jeg godt husk at have set en sådan tidligere.
Der er sikkert én eller anden der kan komme med en forklaring.

Det er såmænd bare nødlanternen, som får strøm direkte fra batterierne, tillige med de få 25 w lærer inden i vognen. Den udvendige nødlanterne er magen til de tre slutlanterner på fronten over frontruderne.

Venlig hilsen

Jens Møller

og den tænder så af sig selv hvis kørestrømmen forsvinder og holder sig eller i ro?

Nold

Ja, det lyder meget rigtigt, men det kunne jo også tænkes at nødlandterne skulle hhv. tændes/slukkes manuelt. Men der er sikkert én der ude der kan svare på spørgsmålet

Jeg kom ved et uheld i mit indlæg om nødlanternen i går til at skrive "lærer" i stedet for det rigtige ord pærer, altså 25 Watt pærer, eller lamper som det vist helt korrekt hedder. Både indvendig nødbelysning og nødlanternen blev betjent med en separat afbryder.

Venlig hilsen

Jens Møller

Jeg tror at re20000 bliver glad for svaret Jeg mente at tænd/slul af nødlanternen foregik manuelt, men med forbehold! Men nu er spørgsmålet blevet besvaret på bedste vis

Jeg kan huske at 1. generations S-togene (de brune S-toge)kun havde én frontlanterne, placeret under ventre frontvindue.

Men i køreretningens højre side, altså under "førrerrumsvinduet" er styreledningskablerne jo palceret, hvorfor der jo rent praktisk kun er plads i venstre side i køreretningen (togformandens vindue).

Ved S-banens start i 1934 var der ikke placeret blinddåser til styrekablerne under førerrumsvinduet. Dengang var der kun de tre stikdåser under det midterste vindue (hvor skiltekassen med liniebogstavet senere blev placeret) Hvad angår tidspunktet for montering af blinddåserne under førerrumsvinduet kender jeg ikke præcist, men der er sikkert nogen der ved detteSå vidt jeg ved var der på størstedelen af de senere leverede MM og FS monteret disse blinddåser fra fabrikken. (Frichs og Svania)

Inden vi slutter helt af ville jeg gerne spørge om hvad det er for en lille, hvid lygte, der sidder ved siden af frontlanternen og hvornår den var i brug, jeg har aldrig set det selv?

Vi skal da lige se et billede.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Bivogn litra FS. Årstal: Ukendt. Foto: Vognfabrikken Scandia Randers Aktieselskab fabriksfoto.

Jeg tror at re20000 bliver glad for svaret Jeg mente at tænd/slul af nødlanternen foregik manuelt, men med forbehold! Men nu er spørgsmålet blevet besvaret på bedste vis

Det har du fuldstændig ret i! endnu engang får man svar på de særeste detaljer.
Føler mig næsten fristet til at forsøge endnu en, som de måtte give op overfor på dk.fritid.jernbaner for nogle år siden: De sidste år af deres levetid kørte nogle af 2.g s-togene rundt med et hvidt O overføringsbogstav nederst på fronten. Hvorfor det? (kan ikke vedhæfte billede)

Bedste hilsner

Nold

Der må jeg smide "håndklædet i ringen". Jeg bor i Frederikssund, og har et vågent øje hvad angår S-tog, men kan aldrig mindes at jeg har set dette.
Der er næsten helt sikkert nogen derude der ved noget om det. jeg vil gerne høre fra dig, hvis du får et svar!

Fandt lidt mere om nødlanternen i lokomotivmændenes lommebog 1953 vedr. fejlfinding i S-tog, under punkt 4 står der lidt.

Der er 3 sider mere med gode råd.


Mvh
Georg